Wally circuit er nu nået 2. afdeling af sæsonens 4 stævner. Med Y3K måtte vi desværre stå over ved årets første stævne, som var PalmaVela for 5 uger siden, men nu er vi endelig tilbage på vandet med næsten samme startopstilling som i 2015. Jeg har dog valgt mig en ny strateg, Gonzalo Araujo fra Spanien. Han er et super dygtigt sømand, med erfaring fra Volvo, AC, TP52 og ikke mindst match race verdenen, hvor vi første gang mødtes for snart 20 år siden. Time flies…

Efter 4 dages træning havde vi første stævnedag igår, her i Porto Cervo, hvor der virkeligt er flot at sejle rundt. Det har fotograferne heldigvis også fundet ud af:

LPSR16cb 03397

Photo: Borlenghi 2016

Vi lagde ud med et Coastal Race, en distance sejlads omkring øen Maddalena, der er et naturreservat, med masser af rev og klipper at holde styr på, med en samlet distance på 27,5 sømil. Men starten var lige så intens som de findes. Race Committee havde besluttet at lægge startlinien helt op under en klippekyst, med kun ca. 0,5 sømil til første rev, og samtid 20 graders fordel ved startbåden. Det gav ret store hovedbrud i min planlægning af vores startstrategi, og følgende billeder fortæller fint hvad der skete:

LPSR16cb 02904

Photo: Borlenghi 2016

Helt tæt på linien, med de små 80 fods i god, tæt indfight.

LPSR16cb 03063

Photo: Borlenghi 2016

Kort før land kaldte Jochen Schuemann ombord på Open Season, Wally Cento 107 for plads for land til at vende. I billedet ligger han længst til venstre, og os på Y3K i midten, af de 3 både på bagbord.

LPSR16cb 05393

Photo: Borlenghi 2016

Og næste billede i denne serie beskriver godt mit dilemma, når man er startet til læ af kaos ved startbåden, hvor der var næsten 20 graders fordel: klar foran, eller kalde til Schuemann om plads til at vende for båden på styrbord, og så blive holdt fast i en knibetang imellem de 2, på vej ind imod land igen… Jeg valgte at holde på 🙂

Og det gik. Vi holdt os netop klar foran båden Magic Blue, selvom de hvæsede godt af os på Italiensk og kaldte protest. Men videre kom situationen ikke, og vi fortsatte banen rundt, som 3. hurtigste båd, hvilket desværre kun holdt til en 6. plads for sejladsen.

Idag fredag var 2 op-ned sejladser planlagt, men på trods af rigeligt med vind, stabiliserede den sig aldrig nok til, at race committee kunne få lagt en ordenlig bane.

Screen Shot 2016 06 09 at 19 13 18

Photo: Windfinder.com

Der var 20 kn vind omkring os med jævne mellemrum, men det vindstille område på vejrkortet ovenfor, viste konstant sit grimme ansigt.

WhatsApp Image 20160609

Der blev ventet tålmodigt, med desværre uden udbytte. Photo: Y3K

WhatsApp Image 201606092

Og set langt efter hver eneste mulige stabilisering af vinden. Photo Y3K

Stævnet sluttet lørdag – søndag er der optimist stævne i Skovshoved…

Over and out

Jesper

 

26 kn max bådfart, 35 kn max vind. 26t 18m 20s sejltid. 281 sømil.

Det er vores data ombord på Y3K fra den lange distance sejlads i 2012 udgaven af Rolex Vulcano Race. Det rakte til en 3 plads i sejladsen, slået med 2 min på korrigeret tid af feltets største båd Nilaya, med danske Jens Dolmer ombord. Og en samlet 2. plads for Y3K i stævnet.

Sejladsen begyndte med en meget kaotisk start, hvor kæmpe bølger fra hård vind i området omkring klippeøen Capri gjorde det svært for arrangørerne, at placere en god startlinie. Samtidig var linien lagt så tæt på øens sydlige klippe vægge, at den lå i deres vindskygge, hvilket betød 2-6 kn vind og 100 graders vindskift, da starten, efter 4 timers udsættelse endelig gik. En udfordrende cocktail!

Start Vulcano. Photo: Rolex

Sejladsen forløb uden stort drama – ud over ganske kraftig vind den første aften, hvor vi satte ny fartrekord med båden – vel at mærke på rimeligt fladt vand. Jeg oplevede selv at stå ved roret lige omkring midnat, det blæste ca 12-14 kn og vi overvejede at sætte vores Code Zero på ca 700 m2. Det var en temmelig overskyet og mørk nat, og ingen reference punkter at styre efter – og så ud af nattemørket kom der et vindstødpå 28 kn, der yderligere tiltog til 33 kn som holdt i de næste 3-4 timer. Alle tanker om at sætte Zero’en var som blæst væk og jeg brølede om hjælp til at holde båden på benene på vores halvvinds kurs: slæk kick, lille slæk fok, ekstra mand på læ rat. At spinde ud (luffe ukontrolleret op i vinden) med en båd og ikke mindst sejl i den størrelse, i den vindstyrke, kan være fatalt for udstyret, sejlene og sømændene ombord. Jeg kan godt love for, at der er knald på, når en 290 m2 genua blafrer for fuld tryk!

Vi nåede halvvejs punktet Isola Vulcano på ca 10 timer, men derfra begyndte vinden af droppe og brugte ca 16 timer til at komme hjem derfra. 18 min fra Line Honours.

Samlet i Vulcano Race week gav resultaterne 3, 4, 3 på handikap os en samlet 2 plads – klart godkendt. Nilaya endte på 4 plads overalt.

Båden Jethou, med Brad Butterworth som taktiker, vandt overalt med resultaterne 1, 2, 1. Og hvilken glæde for øjenene den båd er – en rigtig race maskine på kun 64 fod, men rigeligt med power i riggen. Fedt!

Jethou. Photo: Rolex / Kurt Arrigo

 

Nu en uge i dk og derefter en tur til Porto Cervo, Sardinien, hvor Loro Piano Super Yacht Cup, og et nyt projekt venter. Ingen kommentar – bare et billede:

Photo by: Twizzle

Over and out

Jesper

 

 

Update – link til Live Tracking (efter kl. 16 idag)

http://www.ashweb.it/tracking/volcano2012.html

Det er gået forrygende for os ved årets første stævne. Vi har fået Line Honours (første båd i mål) i begge de 2 første sejladser ved Vulcano Race 2012. Efter justering for bådenes handikap har det givet en 3 og 4 plads, hvilket placerer os på 3. pladsen overalt blandt de 19 deltagende maxi’er. Førende båd lige nu er britiske Jethou med Brad Butterworth som taktiker.

http://www.imaresults.com/rvrsum.htm

Foran os venter nu eventets egenlige udfordring – den 300 sømil lange tur fra Capri (ud for Napoli), ned om 3 øer lige nord for Messian strait på Sicilien og tilbage til Capri igen. Vejrudsigten er sprængfyldt med blæsevejr og bølger i 4-5 m klassen, så der skal nok bliver kog på kedlerne. Med lidt held drejer vinden lige netop så meget i NV, at vi kan holde vores heavy skæringsspiler A9, med kodenavnet Super Olga (hun er ikke det letteste sejl i garderoben med sine 165 kg). Men pga et forholdsvis high aspect design, trækker den langt foran lateral centeret (kølen), som nedenstående billede viser, og vi kan derfor presse båden rigtigt meget, uden af overloade roret og derved miste styringen af båden.

Photo: Rolex

Og desuden genererer en væsentlig opadgående kraft, hvilket man jo kender fra skiffs (49’er, 29’er etc), hvilket hjælper båden med at plane, når der ellers er vind til at få den 62 tons tunge Y3K ud af vandet…

Photo: Rolex

Vi ser frem til imellem 30 og 45 timers sejlads, og vi har derfor lavet 2 vagter, med 9 mand på hver, hvor jeg er taktiker/rorsmand på den ene vagt sammen med bådkaptajnen Ole Hansen.

Seneste melding er, at starten er udsat fra kl 11.00 i dag til tidligst 16.00 for lade den kraftigste vind passere og aftage i den sydlige del af ruten.

http://www.windfinder.com/forecasts/wind_italy_s_animation.htm

Over and out

Jesper

 

Efter en lang vinterpause på Y3K, er vi nu tilbage og klar til nye udfordringer. Vi lægger ud med et helt nyt event for teamet nemlig Rolex Vulcano Race. Det er en sejlads serie der forløber over en uge og består af en enkelt inshore, klassisk op-ned sejlads, en semi-lang 100 sm off-shore fra Gaeta til Capri og en 300 sm off-shore med ruten Capri – Isola Vulcano – Capri. Deraf navnet på eventen.

Med sø-sejlads på 3(4)-mands i bådtypen Esse 850 (26 fod) i frisk erindring, bliver det noget af en forandring igen at skulle dirigere en 100 fods Wally rundt i snævre cirkler (eller måske knapt så snævre) på startlinien og banen.

Ken Read, skipper på Volvo Ocean Race båden Puma, beskrev i et nyligt interview, at de eneste fællestræk der er imellem Volvo Ocean Race og Americas Cup er at de begge udfolder sig via vand og vind i aktiviteten. Jeg burde måske sige det samme, hvis jeg skulle sammenligne mine opgaver som taktikker på hhv en 26 og en 100 fods racer. Men jeg er nok lidt uenig med Ken Read, for i virkeligheden synes jeg faktisk, at en lang række elementer er meget ens – kernen i opgaven er at foretage de nødvendige tilpasninger som hver ende af spekteret kræver.

Anyway – i morgen fredag har vi første og eneste træningsdag, hvor rusten skal bankes af, og aftalerne ombord genopfriskes. Lørdag er det start på vores inshore, op-ned sejlads, og søndag start på første korte offshore ud til øen Capri ud for Napoli. Der er noget kuling der lurer i vejrudsigten for starten af næste uge, så vi følge vejrudviklingen helt tæt.

Stay tuned – over and out

Jesper

 

Credit: Loro Piana Super Yacht Regatta

Efter 4 dage her i Porto Cervo, må vi desværre gå til præmieoverrækkelse med kun 2 sejladser i hus. Ikke imponerende. Området som vi sejler i her på Sardinien er ellers ret flot og udfordrende rent taktisk med mange øer og forhindringer. Men den tragt-effekt der skabes op imod Korsika gør, at enhver form for vestenvind bliver komprimeret og accelereret. hvilket giver ganske mange dage på en måned, hvor det blæser 25-30 knob. Og det er altså lige top-grænsen af. hvornår det er sjovt (og forsvarligt) at sejle disse herlige maxi og super-maxi yachts.

Nedenstående billedserie viser hvad der kan ske, når man ikke helt har styr på stumperne…

Credit: Loro Piana Super Yacht Regatta

Credit: Loro Piana Super Yacht Regatta

Credit: Loro Piana Super Yacht Regatta

Resultatmæssige havde vi både total op- og nedtur. Vi vandt første sejlads, og blev sidst i 2. sejlads – pga vores spiler uheld, hvor vi måtte stoppe ca. 20 min og bakke 200m2 spiler stump af kølen. Det rakte til en samlet 3. plads af de 6 Wally’er. Shit happens.

Næste projekt med Y3K er årets hovedmål: Maxi-VM her i Porto Cervo i første uge af september.

På min egen kalender er næste udfordring Portugal Match Cup, hvor vi har træningsdag på næste mandag d. 21 juni. Glæder mig!

Over and out

Jesper

 

 

Så er super yacht cirkusset tilbage til på Sardinien til næste afdeling af Super Yacht Cup. Nogle af de største yachts fra hele verden har slået vejen forbi, og det er virkelig et imponerende line-up.

Størrelserne ligger imellem 85 fod for sponsoren Loro Pianas egen Reichel-Puch designed yacht til den næsten helt nye ketch Marie på 180 fod.

Et par af bådene fra Cruising feltet. Photo: JR.

Begge ca 160 fod. Photo: JR

Stævnet er en blanding af cruising sjov for ca halvdelen af feltet, og mere seriøs kapsejlads for den anden halvdel. Wally klassen har 6 deltagende både, og sammen med yderligere 2 både har vi vores separate 8-båds race start.

Vejrudsigten lover godt med regn i dag, mistral-lignende 12-15 m/s i morgen, og igen stærk vind lørdag. Så det er lidt af en blandet pose bolcher vi har på programme. Forhåbentligt bliver vi forskånet for voldsomme skader, for når noget går i stykker på både af denne størrelse, kan det desværre føre til alvorlige personskader. Derfor skal det altid være ”safety first” for arrangørerne, hvilket betyder en god chance for aflysning i morgen, hvis vejrudsigten holder.

Vi har første sejlads i dag og fortsætter frem til lørdag. Lidt noget andet en match race i ”små-både”, men spændende og udfordrende sejlads på en helt anden måde.

Over and out

Jesper

 

 

Overskriften på det seneste indlæg – “I elementernes vold”, beskriver ret præcist oplevelsen af af sejle dette års Loro Piana Super Yacht Cup. Efter de første 3 dage var det kun lykkedes at få en enkelt sejlads i hus, så der var absolut ingen tøven på sidstedagen af stævnet – der skulle bare sejles! Vejrudsigten var moderat – 6-12 knob fra nordvestlige retninger, hvilket burde være OK. Men i Porto Cervo vil det sige en gradient vindretning, der desværre meget let kan komme i konflikt med den dominerende retning for søbrisen. For søbrisen bygger normalt lidt efter middag fra ca 110-130 grader… Så det var med fingrene krydsede og håb om ikke alt for meget solskin, at vi gik på vandet lørdag morgen.

Startlinien, blev af ukendte årsaget lagt ud… langs med vinden (i stedet for på tværs), og 90 grader på retningen til første mærke… Grå hår i hovedet… Kun en enkelt af bådene ville få en brugbar start – resten ville blive dækket. Og starten i luv, kunne meget let blive til en kamp om ikke at blive luffet helt uden for linien… grå hår i hovedet…

Jeg besluttede til sidst at lave en sen bagbord approach til layline til den styrbord side af linien. Hvis der var for mange både, kunne vi slå under klumpen, og forsøge at luffe dem til himmels. Og hvis de var for tidligt på layline, og måtte søge ned af linien for at brænde tid, ville der åbne sig plads bagved dem, på selve layline. Jeg lagde sidste vending ind 2 min før start.

I de 9-10 knobs vind har vi ca 25-30 sek til topfart, og derfor tid nok til at lave den sidste vending inden det sidste minut. Og så var slaget igang. Vi mødte klumpen af både, jeg vurderede at de var var en anelse for tidligt, så vi dykkede under, og slog dernæst til luv for deres linier – direkte på layline – ”on time” til båden. 50 sek senere krydsede vi linien, med feltet til læ, i god kontrol. Og med smil i mundvigen.

Derfra stod den på rundbane i La Maddalena farvandet – ialt ca. 17 sm.

Det blev en tæt kamp, hvor vi som førende båd dog kunne dække godt af, og hele tiden trække lidt fra.

Da vi nærmede os mållinien skete det: Vindkonflikten brød ud og blev til egenlig kamp, med det resultat at en stor, fuldstændig vindstille sikkerhedszone opstod. På og ca 0,5 sm I alle retninger fra mållinien.

Vi kunne derfor blot accelerere båden mest muligt op, smide vores A2 spiler, og skyde båden ind i zonen, retning direkte imod mållinien. Hurtigt kom vores modstandere også frem til zonen og inden længe var hele deltagerfeltet samlet ganske få hundrede meter fra mållinien – absolut ikke noget der gavner en båd med et af de højeste handicap.

Vores søsterskib Indio, slap på flot vis, og som eneste båd i lang tid, igennem og sluttede 15 min foran næste målgang – Saudade, en Wally 150 (jep – det er en 45 meter). Y3K blev 4. båd over målstregen, og derefter kom resten i meget tæt rad. Det gav os en 3 plads på handicap i race division.

I det mærkelige vejr og de få sejladser, var der opstået den mærkelige situation, at all 4 deltagende Wally’er i race division havde 5 point totalt. Et tæt løb kan man sige. Derfor blev brudt ties efter alle kunstens regler, og vi på Y3K endte på endnu en 3. plads…

Skuffende kan man sige, men samtidig med den viden, at havde vinden ikke droppet til sidst, ville vi have vundet sidste sejlads, hvilket også ville have givet os den samlede sejr i race division. Dermed årets klart bedste præstation, i en ellers ret svær sæson for os.

Næste stævne i kalenderen med Y3K er Maxi Worlds i starten af september. Og nu kan vi ikke holde os længere – vi skal have pillet alvorligt ved båden – ligesom alle de andre har gjort. Ellers får vi bare baghjul igen.

Alle billeder fra www.loropianasuperyachtcup.com

Mere om Giraglia og Saudade følger snarest…

 

 

Dagene går hurtigt, og der står igen ”Race” på kalenderen. Denne gang dog af en helt anden art end den succesrige tur med gutterne til Match Race Germany for et par uger side.

Y3K deltager igen i år i Loro Piana Super Yacht Cup, hvor alle med super yachts over 100 fod er velkomne at møde op til hygge dyster på vandet. Det med andre ord gentleman sejlads, hvor det fx fremhæves i sailing instructions, at der meget gerne må bruges ”…alle typer af radio og mobil telefoner bådene i mellem, med det formål at undgå farlige situationer med fare for båd og besætning”. Det er alligevel ikke så ofte man møder den ordlyd i et sæt SI.

Heldigvis er der også en del race både eller yachts (mest passende beskrivelse, når man går en tur langs kajen og kigger op til 65 m op i luften for at se mastetoppene), der har dette stævne i kalenderen. Ud af de 28 deltagende yachts er 6-7 af dem sat op til egentlig kapsejlads og heraf 5 både direkte race både i deres egen Performance division. Alle kæmper dog om et fælles trofæ.

Grundet bådenes størrelse, hvor nogle af dem altså er virkelige kæmper på 150-160 fod og i +200 tons klassen, bliver der som udgangspunkt startet på respit, en yacht ad gangen med 1 min mellemrum, i stedet for en fælles startlinie.

I vores performance klasse, hvor vi er 4 wallyer og 1 R/P 85, har vi dog reel startlinie med standard 5 min procedure og fælles start.

Vi er 3 hurtigste båd på handicap under IRC her ved stævnet og får helt ærligt nok ret svært ved at sejle det mål hjem. Men humøret er højt, omgivelserne fantastiske her i Porto Cervo og som sagt lidt af en oplevelse at sejle mod og imod nogle af verdens største moderne yachts.

Over and out…

 

Et sammenbrudt luftrum over Europa, blev en effektiv blokering for både transport hjem til DK, generel planlægning og tid til ordenlig afslutning af mine rapporter fra PalmaVela på Mallorca.

Nu sidder jeg dog trygt tilbage i DK, med kaffen klar og tid til et par afsluttende bemærkninger

Efterhånden som PalmaVela lakkede imod sin afslutning, stor det klar for os, at vi ombord på Y3K ikke havde den fornødne fart i “kassen” til at være med. Det kom til at påvirke vores taktik og humør, ikke mindst fordi vores egne forventninger for denne sæson og dette stævne var tårnhøje. Vi afsluttede jo sæsonen 2009 med at vinde Voiles de St Tropez, og yderligere også den samlede årsrangliste i Wally klassen. Og med endnu en 4 plads på sidstedagen, blev PalmaVela noget af en koldstart.

Vores egne konklusioner peger som tidligere nævnt i retning af en ikke helt ideelt setup/design af vores fokke til de forhold, vi mødte i Palma bugten. I det helt flade vandt og 6-10 knobs vind oplevede vi problemer med en anelse for dybe indgange på især vores lette fok. Yderligere synes vi heller ikke at være i stand til at når helt samme fordel ned ad bakke, som vores større spilere en modstanderne ellers skulle give – og som vi vel at mærke betaler for i kraft af højere IRC rating.

Inden vores næste stævne i Porto Fino om et par uger, har vi derfor besluttet at tage båden ud af vandet, for “bare lige at tjekke”, at der ikke er noget basalt galt med bunden, herunder kølfinne, trimtap, rorblad og fittings. Samtidig giver det os mulighed for at lave en lazer alignment over køl, ror og mastetop, for at tjekke at de nu også er 100% på samme akse. Alt sammen lidt af at projekt når det er en 100 fods båd på 59 tons man har i hænderne, men ikke desto mindre præcist lige så vigtigt som på enhver anden kapsejladsbåd.

Mallorca – DK

Næste udfordring var dog en del mere konkret. Hvordan katten skulle jeg og resten af besætningen som primært er tyskere, dog komme tilbage til nordeuropa, med al flytrafik aflyse? Løsningen lå lige for; sejle båd og besætning direkte fra Palma til Barcelona. Booke bus til transport Barcelona-Hamburg, og klare resten af transporten individuelt. Som tænkt, så gjort… Og på billedet ovenfor er vi netop smidt af båden

For mig fik planen den justering, at det lykkedes mig at luske mig ombord i en dansker-bil, der med høj hastighed strøg op igennem Europa, og smed mig af tirsdag morgen i Middelfart, 2 timer før jeg skulle afholde et kursus om ledelse og teamwork… Pyha. Men det gik :-)

 

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha