Jesper Radich

Jeg var i år blevet hyret til at sejle som taktiker på båden Earlybird, en succesfuld Swan 45, med i hvert fald 1 verdensmesterskab på samvittigheden. Stævnestart søndag d. 13 juni, betød et tæt overlap med stævneafslutning af Loro Piana Super Yacht Cup d. 12 juni. Men et aftenfly fra Sardinien, og en yderst velvillig courtesy service fra BMW, med privat chauffør fra Milano til St Tropez, gjorde det muligt at nå begge arrangementer.

Det er altid spændende at træde ombord hos succesfulde teams – hvad mon deres hemmelighed er? Faktisk har jeg en gang tidligere sejlet med Earlybird, og ejeren Christian Nagel, og dengang var der faktisk ikke det store at bemærke. Grundlæggende er det en meget hurtigt Swan 45, med en virkelig god rorsmand og et solidt greb om rigsetup og trim. Christian er en af de få owner-drivers, der ville kunne være med næsten på linie med professionelle. Meget imponerende og selvfølgelig fedt, når man som taktiker bare peger hvor man gerne vil her – og så sker styring og trim af sig selv.

Denne gang stod Giraglia Rolex Cup 2010 på programmet. Det er traditionelt et kombineret inshore/offshore arrangement. 3 dage med korte coastal/bane sejladser og sidst en 241 sm lange offshore sejlads.

Offshoren var ikke på programmet for Earlybird, og vi koncentrerede os derfor alene om at klare os bedst muligt i vores klasse IRC A, hvor der var 122 startende.

Det enorme deltagertal i vores klasse, IRC A, betød en startlinen, som man sjældent ser magen; ca 0,7 sm i længde, og generelt helt skæv i forhold til vindretningen. Det sidste havde nok mest med race committee’s lidt, lad os kalde det afventende holdning, til at justere line og bane i forhold til de skiftende vindforhold i St. Tropez bugten.

”I elementernes vold”, kom til at være overskriften for Giraglia Rolex Cup 2010 også.

På førstedagen betød en lidt for kraftig gradient vind, at søbrisen aldrig kom til at fylde ordenligt igennem. 4 ½ timers venten på vandet blev dog endelig afløst af 15-20 knobs solid gradient vind, så vi endelig kunne komme i gang. En fed start helt oppe ved startbåden lagde grunden for, at vi kunne runde topmærket som førende båd. Resten af banen bestod af ca. 10 sm halvvinds sejlads, lidt frem og tilbage (som sagt – en meget tilbageholdende race committee), med et kort afsluttende kryds ben til mållinien ud for havnen i St. Tropez. Nu er halvvind ikke lige favoritsejlads for en Swan, men vi holdt alligevel en 6. plads på korrigeret tid i mål.

Mandag d. 14 juni var vind forholdene lidt anderledes. 2. sejlads kom i gang med 2 timers forsinkelse, og banen var placeret således, at der kun var plads til et 0,7 sm opkryds… Altså startlinie og første opkryds lige lange… Der var kaos ved startbåd enden af startlinien, og vi blev fanget godt og grundigt i sumpen. En tur godt over layline på styrbordsiden gjorde dog, at vi kom en stor bue uden om et kaotisk topmærke, og så begyndte tingene at flaske sig for os – faktisk så meget at vi efter målgang opdagede, at det var lykkedes at sejle helt op på 3. pladsen på korrigeret tid. Dermed lå vi samlet 2’er.

Mest interessante fra sejladsen var, at vi på en langt lænserben hentede en del tid på både, der egentlig burde være en del hurtigere end os – fx GP42. Men de var alle med asymmetriske spilere, hvor vi sejlede med symmetisk i de 12-15 kn vind. Vi kørte derfor generelt ret dybt, hvor de nok havde tendens til at skære uforholdsmæssigt meget, for at få gang i båden, men med tab i VMG (den direkte fart med vinden) til følge. En vigtig huskekage! Det føles jo godt at sejle hurtigt, men man kan let blive forført…

På sidstedagen af inshore sejladserne, lå trætoppene vandret, og der blev ikke sejlet.

Dermed kunne vi på Earlybird være tilfredse med 2. pladsen, selvom der selvfølgelig var lidt skuffelse over, at vi ikke fik chancen for at tage prikken.

Over and out

J

(alle billeder fra: www.yci.it)