En fed uge med Sportsfreund, Soto 40 ved Kieler Woche blev kronet på bedste vis – med en sejr.

Godt nok skete det med mindst mulig margin, nemlig med 0,2 point ned til 2. pladsen, som gik til ligeledes tyske GP42 “Silva Neo”. Det forspring blev grundlagt i stævnets første sejlads, en distance på 158 sømil, der gik rundt i den vestlige Østersø.

IMG 6420

De første 111 sømil forløb strygende med herlig frisk vind, masser af genakker sejlads og en gennemsnitsfast på 11,7 kn. (incl 15 min spiler-trawl…) Den resterende del af sejladsen bestod primært at af langt kryds hjem fra Rødby færgehavn tilbage til Kiel fyrtårn.

Ialt brugte vi 17t48min, hvilket rakte til en 2. plads på korrigeret tid, 9 min foran stævnet favorit i ORCi Gruppe A, Silva Neo. Og da sejladsen talte med faktor 1,2 var nogle vigtige decimal-point også i hus, hvilket skulle vise sig afgørende mod slutningen af stævnet.

IMG 6416

Lidt forberedelser forud for 1. sejlads, der havde start i centrum af Kiel – og vindspring så store som rundetårn! Photo: Sportsfreund 2016

IMG 6282

Den vindende båd på off-shore sejladsen Tonnerre de Breskens, er en imponerende 51-fods state of the art racer, med blikket stift rettet imod høj fart, “ned ad bakke”. Photo JR 2016

IMG 6288

Bemærk især det vingeformede søgelænder for mindsket vindmodstand, og letsvægts spectra og carbon løsninger overalt for vægt reduktion og maksimeret fartpotentiale. En virkelig hidsig off-shore racer! Photo: JR 2016

Efter det første døgns strabadser forløb resten af stævnet på mere ordinær vis, med 6 op-ned sejladser fordelt på 3 dage. Med serien 2,3,1,2,2, i de første 5 op-ned sejladser, vidste vi efter målgang i 7 sejlads, at det ville bliver super tæt med Silva Neo. Vi havde netop 1,2 point ned til dem, og da vores fratrækker var en 3 plads, var deres eneste mulighed for at slå os, at de skulle vinde 7. sejlads, og os som 3 eller dårligere, for at de kunne hente de nødvendige 2 point. Vi havde forsøgt os med lidt matchrace i starten, og fik generet dem så meget vi kunne, inden deres lidt højere fart slog igennem (de skal slå os med ca. 15 sek pr sømil, alt efter vindstyrke osv.)

Men alt gik som det skulle – de slog os godt nok netop med 13 sek på korrigeret tid, men fik kun en 2. plads i sejladsen, og dermed var den samlede sejr i hus. Sådan!

IMG 6411

Gutterne med de grå trøjer og de største smil – det er team Sportsfreund 🙂 Photo: Sportsfreund 2016

Næste projekt er årets højdepunkt: ORCi VM i Skovshoved. Ses vi?

Over and out

Jesper

 

IMG 6189

Halvtræt efter 21t28m på rælingen. Photo: Palby Fyn Cup 2016

Efter et vel overstået Palby Fyn Cup, er det interessant at se lidt på resultaterne. Der er ingen tvivl om, at 2016 var de hurtige bådes Fyn Rundt, med de 6 øverste både i DH, alle fra sidste og hurtigste startgruppe. Først dernæst kom “the usual suspects”, med især Scan-capperne, som altid markerer sig ved meget imponerende overalt resultater.

Nogle væsentlige faktorer for hvordan det overordnede resultat tegner sig imellem hurtige/store kontra små/langsomme både, er naturligvis vind og strøm forhold. Dels selvfølgelig styrke og retning, men lige så vigtigt, også timing imellem de forskellige faser af hhv lettere vind (vindstille) og kraftigere vind, set i forhold til hvornår de enkelte både har mødt andre udfordringer rundt på ruten. Et godt eksempel herpå var fx hvordan vi på Sportsfreund sejlede igennem Svendborg Sund med fin aftenbrise på 58 min, hvor Landmark 43 “Min IDE H” der ligger ret tæt med os rent fartmæssigt, ankom blot 21 min efter os, men brugte hele 1t43min på at komme igennem Svendborg Sund. En anelse ændret timing imellem vinddrop og strømmens styrke kunne have ændret det billede drastisk.

Via arrangørernes website er der faktisk adgang til at se individuelle tider, for hver af 11 segmenter, som tidstagningen er blevet opdelt i. Her kan man nørde løs i tidstagning imellem samtlige både, hele banen rundt. Herlig service fra TracTrac!!

Link:

Men rigtigt interessant synes jeg det er, at vinderne i hhv DH og ORC var deciderede sportsbåde, som er karakteriseret ved masser af sejl, minimalt med vægt og stort fartpotentiale. Og jeg kan garantere alle for, at det virkelig er super godt for sejladsen som helhed, at udviklingen og ikke mindst handikap reglerne har gjort denne kategori af både til top performere. For sejlads i sportsbåde er bare sjovere. Der er god action for alle ombord, stort fart potentiale, mindre load på trimlinerne (lige på nær backstaget) og masser af taktiske tangenter at spille på, når manøvrer er “billige” at lave og der er gode gevinster at hente rent fartmæssigt ved at fange selv mindre vindstriber og vindskift.

Jeg lyder henrykt – og det er jeg virkelig også. Landets første Melges 32 team har lige vundet sæsonen største langdistance kapsejlads i DH. Perfekt. Nu skal vi bare have nogle flere Melges 32 til Danmark – jeg kan love at der er nogle attraktive både på markedet for tiden, til en pris som ikke var mulig for 4-5 år siden.

4285x574c6f83ab6

Photo: Palby Fyn Cup 2016

Eller måske endda nogle Soto 40 til DK? – selvom det kræver et lidt dybere greb ned i pengepungen.

For jeg var selv taktiker på et af feltets store sportsbåd, nemlig den tyske Soto 40 “Sportsfreund”, der normalt er beliggende i Kiel, og hvilken herlig båd at sejle. Og så vi klarede sørme at vinde ORC overalt. (Jeg undersøgte faktisk muligheden for at omregne vores ORC præmietid til DH, men det var ikke lige-til, selvom begge handikapsystemer baserer sig på VPP – altså fysisk opmåling af bådene. Så vores indbyrdes resultat over for Melges 32 teamet “Challenger”, som jeg kender rigtigt godt, må stå hen i den uvisse…)

Anyway – jeg har arbejdet med team Sportsfreund i de seneste 3 år. Vi begyndte sammen i 2014, hvor vi lagde ud med en satsning frem imod ORC VM i Kiel 2014. Men dengang var det i en regulært modstykke til en sportsbåd, nemlig en X-332. Den var godt nok af model “sport”, men helt ærligt så var det vist mere af navn end af gavn – og den tog ikke mange aftener med evaluering og opmærksomhed omkring væskebalance, før vi gavn den tilnavnet “Rundstykket”. Hvilket meget godt beskriver dens overordnede geometri og fartpotentiale…

Men både ejeren af Sportsfreund og resten af teamet fik dog mod på mere efter Kiel 2014, hvor vi blev bedste tyske besætning med en 6. plads blandt de 60+ både i gruppe C.

IMG 2366

Photo: JR 2014

Og så var X-332’ren en helt fin platform at få coachet hele teamet igennem alle de grundlæggende elementer af sejladsen, herunder optimering af manøvrer, setup i alle vindstyrker, starttaktik, banesejlads osv. Det er et projekt som her på år 3 slet ikke er færdigt endnu, men bevæger sig støt fremad.

Men efter mange, lange overvejelser faldt valgt i vinteren 2014/15 på Soto40, og en ny satsning frem imod ORC VM i København 2016. Jeg skal være ærlig at sige, at valget på netop Soto40 nok blev gjort med mest hjertet (som banker for sportsbåde) og mindre med hjernen. Historisk set har Soto 40 nemlig haft det rigtigt svært i ORC sammenhæng. Men de både som har deltaget har alle været sat op som klasse-både, da Soto40 klassen var på vippen til at få kritisk masse omkring 2010 i Middelhavet. 

Og en sportsbåd skulle det altså være – efter lidt for mange timer i et “Rundstykke” med 5,7 kn…

Vores projekt på Sportsfreund er derfor at forsøge, med rimelige midler, at optimere vores Soto 40 så den performer bedre under ORC, ved at bruge de mulige handikap-genveje som designere og eksperter kan finde til os, fx justering af vægt, balance, sejlareal osv. Derfor var vores gode resultat i den forgangne weekend faktisk rigtigt motiverende for os. Vi håber der er mere på vej…

Over and out

Jesper

 

IMG 5338

Photo: JR 2016. Sejladsområdet er strædet som ses uden for bagerste havneudmunding. Strædet imellem Singapore og Malaysia.

Temperaturen er 30 grader, luftfugtigheden ligger på 97% og dagens program har bestået af de 6 sidste flights af round robin her ved Monsoon Cup, World Match Racing Tour finalen her i Johor Bahru, Malaysia.

For første gang i min sejlerkarriere deltager jeg i er match race stævne uden selv at at være skipper, men er i stedet en del af Team Aschenbrenner med 21 årige Joachim Aschenbrenner ved roret. Min rolle ombord er taktiker og storsejlstrimmer, og så indgår jeg i den samlede boathandling med diverse opgave ved spiler hoists, drops, mærkerundinger osv. Og det er faktisk en ganske udfordrende rolle for mig at udfylde. De gamle vaner fra skipper positionen ligger dybt i mig, og jeg skal passe godt på at huske at kigge ind i båden på de rigtige tidspunkter, så jeg ikke misser en knude på et skøde, en fok der skal slækkes osv. I stedet søger min opmærksomhed hele tiden ud af båden, ud på banens vindspring og på den anden båds position, krængning, skødning, fart, acceleration og kurs i forhold til vores.

Men indtil stille og roligt er tingene begyndt at falde og hak for både mig og resten af teamet. Her til eftermiddag kan vi gøre status over de første 11 sejladser, hvor det er blevet til 7 sejre og 4 nederlag. Noget det kun kan beskrives som stor succes, set i lyset af vores niveau ved seneste trænings session i Rungsteds J-80’ere kort før jul.

Monsoon 16 hoist

Photo: World Match Racing Tour 2016

Fordæk: Jeppe Ditlev

Pit: Frederik Fomsgaard (optimist sejler på bare 14 år!!)

Trim: Jeppe Funk

Taktik: Jesper Radich

Rorsmand: Joachim Aschenbrenner

Vi har fundet nogle gode rytmer ombord, og igennem nogle gode debriefs har vi faktisk præsteret idag for første gang at sejle båden rigtigt fint, hele banen rundt, med direkte flotte bomninger, hoists og til dels stagvendinger. Det betyder at vi efterhånden er ved at være nogenlunde kompetitive med Match Race Tourens medium og top teams, herunder Phil Robertson, Bjørn Hansen, Nicolai Sehested, Eric Monnin etc. Oppe på næste niveau ligger stadig regerende verdensmester Ian Williams og tidligere verdensmester Taylor Canfield. De slår os på stort set samtlige punkter, så der stadig noget at stræbe efter.

Men hvor er det dog herligt at komme tilbage i match racen, og samtidig spille spillet på et niveau, hvor den kvarte bådslængdes føring ud af starten, taktikken op ad banen, og de frække moves i infighten gør forskellen. Så er sejlads sgu da fedt! Her er det ikke bådens tilstand, handikap optimering eller sejlbudget der afgør sejladsen. Det teamets kvalitet, her og nu. Sådan!!

Jeg nyder det og savner det.

Imorgen kvartfinaler. Se mere på: www.wmrt.dk

 

Over and out

Jesper

IMG 5341

PS: Man er ikke i tvivl om hvorfor det hedder Monsoon Cup… Photo: JR2016

 

2015 har været en lidt pauver sæson at være læser på min blog. Det skal jeg være den første til at erkende – og selvfølgelig undskylde. Jeg har helt ærligt har rigtigt travlt på både sejladssiden, hvor der har været rigeligt med rejsedage og sejladsprojekter, og på familiesiden hvor mine 3 dejlige drenge og min skønne hustru kræver sin del af opmærksomheden, når Jesper er i DK.

Sådan er livet jo fyldt fylde med prioriteringer, og ”hver ting til sin tid”. Men jeg har faktisk mødt gentagne opfordringer til at få skrevet lidt oftere på dette virtuelle mødested, så hermed et øjebliksbillede og nogle updates og tanker.

Melges 32 i Miami

Og i netop dette øjebliksbillede, sidder jeg godt jet-lagged i et lejet hus i Fort Lauderdale, Miami. Vi har træningslejr og stævne med et italiensk Melges 32 team på vores nye båd i USA, som vi sejlede på første gang i onsdags. Dvs. teamets bådkaptajn havde allerede været adskillige gange ovre og tjekke båden forud for handlen, og desuden brugt den seneste uges tid på at få den helt up to date, som vi gerne vil have den.

IMG 5529

Miami Winter Practice, Photo: Jesper Radich

Efter 2 træningsdage begynder idag Miami Blue Water Series, som er første stævne i rækken af en vinter-serie for Melges 32 på tre 3-dags-stævner i hhv. December, Februar og Marts, der alle afholdes i Fort Lauderdale.

Miami er jo en herlig vinter get-away fra kolde Europa, og ikke mindst Danmark, så da ideen først kom på bordet fra teamets ejer for knapt et halvt år siden, var der selvfølgelig fuld opbakning fra hele teamet.

Og effektiv vintertræning ved vi jo alle, kan gøre en temmelig stor forskel for den efterfølgende sæsons resultater. Især hvis man arbejde med et hold, der som vores, har et pænt stykke endnu, før toppen er nået. Dels er der mange rutiner, som bare bliver bedre og mindre stressede, når de kan forfines og gennemarbejdes i et træningscenarie, hvor der ikke er en modstander man skal slå og et samlet resultat der tæller. Man kan udvælge del-elementer og få øget kvaliteten på nogle områder, som ellers bliver nedprioriteret

Og så er der det reelle forbedrings- og udviklings projekt, hvor man tager livtag med måske nogle grundlæggende strategier og metoder, virkelig går på opdagelse i ”nytænkningens ukendte landskab” og måske afprøver spirende (men usikre) ideer.

Nogle af de områder hvor vi har fokus denne vinter er:

  • Udvikling af vores boathandling især i hårdt vejr. Her har vi klaret os klart dårligst over sæsonen, med især VM som et tungt minde.
  • Forbedring af teamets fysik generelt, da Melges 32 sejlads er virkelig fysisk, og mere power en næsten ligefrem proportionalt med mere boatspeed, enten straight line eller i manøvrer.
  • Grundtræning af rorsmanden. Her skal arbejdes hele vejen rundt, men især med starter i tætte felter og føling med båden, når det bliver svært, fx let vind og krapsø, og når vi ligger helt tæt med andre både, og ”sporet” et meget smalt

Samtidig er vi ved at opdage hvordan den nye båd opfører sig i forhold til vores ”gamle” i Italien. Det føles som om båden bøjer lidt anderledes, når vi spænder riggen op og begynder at tage fat, og vi er ved at finde ud af hvordan vores rig tuning guide skal kompensere for dette. Vigtigt af alt er selvfølgelig, hvor hurtig den er samlet set i forhold til den gamle. Det er jeg forhåbentligt lidt klogere på, når turen gå tilbage til DK på søndag aften.

Vinter og projekter

Noget andet der optager min vinterperiode er sæson 2016. For professionelle sejlere er vintersæsonen som regel tiden, hvor der planlægges, sælges, og den kommende sæsons arbejdskalender skal fyldes ud.

  • Hvilke tilbud er dukket op og hvilke eksisterende projekter og kunder skal fortsætte?
  • Hvor er der fed sejlads, som tilfredsstiller ambitionerne om at ”være med hvor det sker”?
  • Hvad sker det i markedet, som man gerne vil være en del af, og hvilke kontakter skal plejes i den forbindelse?
  • Hvordan kan det hele bedst kombineres og samtidig skabe en fornuftig indkomst.

Det er spørgsmål, som med ganske lille omformulering bliver stillet af selvstændige og entreprenører, på tværs af brancher: Hvordan holde man sig beskæftiget på en måde, der både er økonomisk rentabel, motiverende og har evt også et længere sigte, i forhold til det man brænder for? Hvordan sælger man bedst sig selv, i forhold til det mål man har?

Kalender puslespil

Et væsentligt aspekt i denne kamp om at komme med på flere gode sejlerteams, er at få kalender-puslespillet til at gå op. Da intet team betaler nok, eller er tidmæssigt fyldigt nok til at kunne fylde en hel årskalender ud, er det nødvendigt at være tilknyttet flere teams, og have flere sejladsprojekter kørende samtidig. 

Derfor søger man konstant at undgå overlap af trænings og stævne kalenderen imellem de enkelte teams, hvilket virkelig er et pokkers puslespil til at gå op og faktisk en virkelig stor udfordring, for at overleve i branchen. 

Hvert team vil naturligvis helst have samme holdopstilling til de vigtigste stævner, i hvert fald på de centrale positioner. Så for at tækkes teamets planer og forhåbninger skal man helst kunne være med på den fulde kalender – og et enkelt afbud kan let gøre forskellen imellem at være inde eller ude af hele teamet. Tough business!

Så kan man selvfølgelig køre stilen med Dobbeltbookninger: Sige ja til hele kalenderen til alle teams, og dermed være med i startopstillingen, når sæsonen begynder. Og når så en dato-konflikt med et andet team kommer tilpas tæt på, kører man hustler-stilen, og stikker en dårlig undskyldning, samtidig med et navn på en passende udskifter til ens position, og håber alle er glade alligevel. Med nogle teams fungerer det ok, men generelt er det virkeligt ”No go”! Man risikerer let sit omdømme i branchen, som bare ikke er særligt stor, og især når man lever af at tage beslutninger, som de andre skal stole på, kan det godt give stort bagslag kun at være midlertidigt troværdig.

Alt sammen er det en balance imellem at gøre sig selv attraktiv til at være med på de attraktive projekter.

Lige nu har jeg følgende projekter i spil:

  • Melges 32
  • Melges 20
  • Soto 40
  • Wally 100
  • Wally 148
  • Match Race
  • Melges 40

Så der er rigeligt med kalender udfordringer at håndtere…

Over and out

Jesper

 

Kan du ramme vindskiftene? Prøv det 😉

Sailracer.net wind game

Imorgen går turen til Italien for at sejle Melges 32. Der dukker 6 både op til en speed-trænings samling – og måske også lidt kamp på vind-strategi!

 

Over and out

Jesper

 

Som alle ved, kommer man ikke sovende til succes inden for sejlads (- eller så mange andre steder, for den sags skyld). Og derfor har vi planlagt 5 forlængede træningsweekender hen over vinteren med mit Melges 32 projekt for sæsonen.

Screen Shot 2015 01 30 at 10 17 47 (Web Clip: Google maps, fri 30th jan, JR)

Teamet hører hjemme i den sydlige del af Toscana, og vi har træningsbase i Marina Cala Galera. Havnen ligger i en fin lille beskyttet bugt, hvor der generelt er rigtigt fine sejladsforhold både sommer og vinter. Og om vinteren er det selvfølgelig ren nydelse, når man kommer fra Danmark 🙂

Screen Shot 2015 01 30 at 08 12 58 (Web Clip: ZyGrib, fri 30th jan, JR)

Vi har første træning efter nytår denne weekend, og der er godt med blæst på programmet, og vi var tæt på aflysning. Men som jeg prædikede højlydt på vores forudgående telefonmøde: det ALTID bedre at mødes og få snakket, debriefet seneste træning, delt sejlads tanker, snakket taktiske situationer, set video og lagt planer. Vi har også lige et par nye fordækkere der skal testes af, inden holdet for sæsonen skal sættes.

Og lur mig om vi ikke kan snyde vejrguderne bare en lille smule, og komme i det mindste et par timer på vandet i løbet af dagen. Og måske få slået en fartrekord!!

Over and out fra Italien

Jesper

 

IMG_3135.JPG

Året sidst stævne for de fleste race både i Middelhavet er Rolex Voiles de Saint Tropez. Og det er lige så meget tradition, som det er benhård konkurrence. Der er super godt fremmøde med flere hundrede både i størrelser fra 35-180 fod.

Ugen er i Wally klassen planlagt ret seriøst med mindst 8 sejladser, hvoraf 5-6 vil klassisk op-ned bane og resten Coastal races, rundt i bugten og det nærliggende farvand.

IMG_3137.JPG

Imorgen søndag står programmet på træning, hvor vi lige skal have lidt bedre styr på vores nye, større stagsejl (275m2). Derfra er der første start mandag morgen, og races ugen ud

Over and out

Jesper

 

Så er toppen af de eksisterende maxi yachts igen samlet i Porto Cervo, Sardinien for at udkæmpe det årlige søslag om det hhv det officielle og uofficielle ISAF Maxi VM. 

Jeg er tilbage ombord på Y3K, en Wally 100, som ellers har taget sig en længere pause fra kapsejladser. Men med 4 intense træningsdage her i Porto Cervo op til stævnestart, har vi forsøgt at pudse formen af.

IMG 3015

Den mest race orienterede klasse hernede er Maxi 72 (tidligere Mini Maxi Class). Her billed af deck layout på Alegre 3. Photo: JR2014

Og igår gik det så løs. Der var lovet masser af vind fra et lavtryk over den centrale del af Italien, men da det kom til stykket gik pusten helt af ballonen og vi havde 6-7 kn vind da starten gik. Vi blev sendt på en 36 sømil bane rundt i øhavet nordvest for havnen, et beskyttet område kendt som La Maddalena, der er et betagende stykke natur. Turkisgrønt vand, og 10-15 sigtbarhed direkte ned til bunden, sammen med maxi og super yachts det suser afsted, er bare et flot syn. Det er ikke tilfældigt, at Rolex betaler mange penge for at få lov at bruge dette som bagtæppe til at iscenesætte deres produkter.

IMG 3018

Th. Y3K med det let genkendelige sænkede agterdæk, hvor vi stacker sejl i blæsevejr. Tv. Magic Carpet 3, den seneste generation af Wally 100 (Nu Wally Cento). Photo: JR2014

Kort fortalt kom vi super godt ud af starten, og var førende båd på rating ved første mærke. Derfra begyndte vi at tabe en anelse terræn, da da vinden droppede yderligere i at par snævre passager rundt på banen. Vi endte på en rigtig tilfredsstillende 3. plads af de 8 både, hvilket efter et helt års pause føltes som en lille sejr. Fedt.

IMG 3017

En blogger selfie – klar til kamp 🙂 Photo: JR2014

I disse tider, hvor katamaran sejlads (meget velfortjent) begynder af fylde mere og mere, er det dog stadig spændende at konkurrere i disse teknisk orienterede både, hvor vi har 4 forskellige forsejl, 7 spilere og et ganske avanceret maste-tuningssystem at lege med. Og efter af have sejlet 3 stævner i år på den betragteligt større Saudade (Wally 148), føles det helt hjemligt og naturligt at komme tilbage til 100 fods både igen…

7 sejladser er planlagt, med sidste stævnedag på lørdag

Over and out

Jesper

 

Saudade Palma Super Yacht 2014 37

Super Yacht Cup Palma 2014 med Saudade

Serious Fun bliver ofte brugt som tagline for stævner, der bliver afholdt for cruiser-racere. Og sådan har det også altid været ved de klassiske super yacht stævner, hvor Superyacht Cup Palma er iblandt. Men de seneste par sæsoner har især den første del af Serious Fun fået særdeles stor opmærksomhed.
Jeg har sejlet på Saudade, en Wally 148, omkring 4 gange tidligere, bl.a i Caribien tidligere i år og Maxi Worlds for et par år siden. Og for hver eneste gang, jeg er ude og konkurrere i dette felt af både imellem 100 og 200 fod, bliver det tydeligt at udviklingen kun går en vej; imod flere 3DL sejl, vægt reduktioner, forstærkningen, forøget hastighed på de hydrauliske spil og flere professionelle sejlere ombord osv – kort sagt imod mere race-fokus.

Saudade Palma Super Yacht 2014 33

Jeg synes personligt at det det er super fedt – for ved dette stævne sejlede vi helt ærligt Saudade meget med samme tilgang som en Swan 45. Dvs en mand i riggen før start for at justere rigsetup til vindstyrken, 1-2 cm justeringer på skøderne ved fintrim(på en 65 m høj mast), knivskarpe timinger til startlinien, en mand i stævnen til kalde overlap til sidste sekund før en mærke-runding osv.

Den eneste væsentlige forskel er, at vi ifølge International Super Yacht Rules ikke på noget tidspunkt må komme tættere end 40 m imellem hinanden. Dvs lidt under en bådslængde. 40 m reglen er en sikkerhedsforskrift som er fælles accepteret, da alle erkender, at kollision er uønskede og meget alvorlige, pga de enorme kræfter der er på spil.

Saudade Palma Super Yacht 2014 30

Resultatmæssigt var stævnet stor succes. Vi sluttede de 3 race dage af med at en 2. plads sidste sejlads overalt, hvilket sammen en 13 og en 3 bragte os 4. pladsen overalt. I vores gruppe af race-både endte vi 2’er samlet og alt i alt meget tilfredse med det bedste resultat i flere sæsoner.

Undervejs havde i stævnet havde jeg en enkelt tæt situation, hvor en båd nægtede os overlap ved et mærke, som vi ellers var meget sikre på. Det bragte os i en position tæt til læ og bagved et par langsommere både, og en hurtig beslutning skulle tages: ”er der plads til at vende bagom?” Her måtte jeg simpelthen måtte stole på min intuition og sige – jeps, der er plads, og give ordre til at vende øjeblikkeligt. Jeg var sådan set ikke i tvivl i situationen, men bagefter kan det godt give lidt svedeture at tænke over – for det var ret tæt…

Saudade Palma Super Yacht 2014 35

Kieler Woche med X-332’eren SportsFreund

Pga min deltagelse i Superyacht Cup ankom jeg en dag for sent, og missede den første distance sejlads, fra Kiel til Eckernförde. En alternativ taktiker passede mine opgaver og det lykkedes faktisk holdet at sejle en flot 3 plads hjem i det 26 både store felt i ORC gruppe 3.
Dagen efter, min første dag, var programmet at sejle retur distancen Eckernförde – Kiel, og da vi ankom til havnen besluttede jeg at skifte fra nye til gamle sejl. For vejudsigten stod på hård vind til kuling, og da vi ikke får yderligere nye sejl inden årets hovedmål: ORC VM i begyndelsen af august, var der ingen tvivl om at det langsigtet var bedst at skåne de nyeste race sejl for 5-6 timers alvorlig mishandling.
Vejrudsigten kom til at holde ret præcist, med masser af pres i kludene og det lykkedes os faktisk at få den ellers noget but-mavede X-332 sport til at passere den magiske planingsgrænse og surfe over bølgerne med 17-18 knob

Vlcsnap 2014 06 29 21h55m00s105

Udsnit fra et videoklip med ganske god surfing action 🙂 JR 2014

Efter 2 dage med distance sejladser stod programmet på 3 dage med normale op-ned sejladser på kort-baner. Op til 9 korte sejladser var programlagt, men da vejret udelukkende viste sig fra hver ende af skalaen, med 20-30 knob på dag 3 og 0-5 knob på dag 5, blev kun i alt 5 kortbane sejladser gennemført.

Og vi lærte en del om vores båd i de løbet af de 3 dage. Først at vi er rigtigt stærke i den øvre del af vindspekteret, og lavede 2 prikker (1. pladser) på den blæsende dag 3. Men desværre også, at vi bare ikke kan være med i det helt lette – og specielt ned ad bakke.
For vi førte nemlig samlet da vi gik ind på sidste dagen, men kun med et enkelt point ned til den lidt større Salconia (en Salona 37). Og på trods af et super 1. opkryds i dagens første og eneste sejlads, kunne vi bare forundret se til, at vores værste konkurrenter passerede og distancerede os på det groveste. Til stor frustration for undertegnede, ledsaget af en strøm af eder…

En samlet 2. plads måtte vi derfor tage til takke med, efter at have ligget helt i top ugen igennem. Men værst af alt, så er det med noget bange anelser vi ser frem imod vejrprofetierne for ORC VM der afholdes i Kiel, d. 2-9 Aug. Højtryk over Nordeuropa og let søbrise er for en gangs skyld absolut ikke på ønskelisten for begyndelsen af august. Næ – giv os et lavtryk med tilhørende frontpassager og lidt rusk fra vest 🙂

Over and out

Jesper

 

Det er vist løbet en del vand igennem åen siden seneste indlæg her på bloggen – så her en kort update:

SportsFreund – X-332

Jeg er i denne sæson begyndt at sejle med et nyt tysk team, med det sympatiske navn: SportsFreund. Holdet er stiftet og finansieret af en forholdsvis ung tysker, som gerne vil i gang med kapsejlads på et højere niveau, og jeg har fået opgaven, som en form for ”spillende træner” med dels at udvikle især boathandling og teamwork ombord, og derudover at være taktiker ved de stævner vil skal deltage i. Båden vi skal konkurrere i, i denne sæson er af typen X-332 med fokus på deltagelse i stævnerne Maior, Kieler Woche og endelig sæsonens hovedmål ORC Worlds. Stævner som alle afholdes i Olympia Hafen, Kiel.

Efter nogle træninger i foråret, havde vi i den forgangne weekend vores ilddåb sammen, og skulle for første gang prøve kræfter imod en del af vores konkurrenter ved det kommende VM.

Kiel viste sig fra sin velkendte side, hvilket vil sige koldt og blæsende, med rigelige mængder ventetid imellem sejladserne – og ideelle mulighed for at blive gennemkold.

Screen Shot 2014 05 07 at 22 46 29

En skudstart ved Maior 2014

De knapt 100 deltagende både var opdelt efter klasser, hvor vi skulle kæmpe imod 22 andre i gruppen: ORC 3. Med primært tysk deltagelse var det til dels en lokalt Kiel opgør der skulle udkæmpes, men også nogle danske og svenske både have fundet vej, herunder X-37’eren Hansen, med bl.a Jan Eli Andersen på taktik. Og netop Hansen skulle vise sig at være en af de helt store modstandere.

ORC er en måleregel, der fungere ved at forudsige hvor hurtigt hver enkelt af de deltagende både teoretisk sejler en sømil. Og den værdi, opgjort i sekunder bliver bådens handikap tal. Ud fra denne værdi kan bådene grupperes med de hurtigske både, med det laveste ORC-tal i hurtigste gruppe (ORC 1) og de langsomste i ORC 3. Men netop opdelingen af grupperne og tærskelværdierne for, hvornår man er i hhv den ene og den anden gruppe har ret stor betydning for bådens reelle muligheder for succes. For naturligt nok er det en væsentlig fordel af være netop den største og hurtigste båd i sit felt, hvorved man lettere kan accelerere ud fra startlinien, få fri vind og sejle uforstyrret frem imod næste vindskift. De mindre både derimod må acceptere at være 2. vælger til de ugenerede spor op igennem banen og ganske ofte lave flere vendinger på krydset for at slå sig fri af vindskygger fra hurtigere både, der passerer forbi.

Med en ORC rating på 645 er vi SportsFreund hele 30 sekunder ”langsommere” end fx Hansen på 614,9 og den anden top-båd Solconia, en Salona 37 på 615. Men da tærskel for opdeling imellem ORC 2 og 3 netop var 615 (Hansen kom i ORC 3 på dispensation), blev vi altså den lille båd i den slåskamp. Og det kunne mærkes!

Men heldigvis var der stævnet igennem forholdsvist store skifte i både vindretning og styrke i stort set alle sejladser, og derfor mulighed for at hente gode gevinster banen rundt – eller tab hvis man læste forholdene galt.

Ombord på SportsFreund fik vi en vidunder start på sæsonen og kunne i søndags fejre en succesfuld sæsonopstart, ved at tage den samlede sejr i ORC 3, foran Solconia 2. pladsen og sidste års vinder ”Halbtrocken”, en Beneteau 36,7 på 3. pladsen.

Næste stævne for os er Kieler Woche, men inden da har vi et par optimeringsprojekter på programmet – både over og under vandlinien. Det skal nok blive godt ☺

Melges 24 EM med BNI Sailing Team

Direkte fra Kiel gik turen for mig ned til Balatonsøen, Ungarn, hvor EM i Melges 24 i disse dage bliver afholdt. Her er jeg er taktiker for BNI sailing team med Rene Bruun hans hold. Og med en ankomst kl 2.30 var der var ingen tid til at hvile på laurbærerne – for første start var programsat til kl 11, og forud en  indvejning kl 8.00… Life in the fast lane…

Her onsdag aften er i alt 7 af 10 planlagte sejladser blevet sejlet og vi har både haft ”ups and downs” med 3 top 20 placeringer, men desværre også 3 i slutningen af 40’erne, i det 62 både store felt.

BluMoon

Bemærk hængestilen – man kommer ikke sovende til en sejr i Melges 24, men er det god sejlsport at hænge sådan?

I Melges 24 klassen bliver der generelt sejlet på virkeligt højt niveau, og blandt de 10 øverste både er der i snit 2-3 professionelle, eller tidligere top sejlere ombord. Derfor kommer man absolut ikke sovende til noget som helt, og held er helt sikkert en meget mindre faktor end håndfast dygtighed. Men på trods af vores nuværende samlede placering som ca nr 30, kæmper vi videre med krum hals, med især fokus på at komme ud fra startlinien for fuld damp, og derfra hive absolut topfart ud af trim og styring.

Stævnet slutter fredag, og båden BluMoon er god på vej til at sikre sig endnu en Europamester titel – meget imponerende at se dem give alle os andre nogle solide tæv!

 

Over and out

Jesper

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha