I går blev vores sidste som deltagere i dette års udgave af Argo Group Gold Cup. Vi skulle kæmpe imod Ian Williams, Mathieu Richard og Staffan Lindberg om placeringerne 5-8, samtidig med at semfinalerne blev afgjort.
Staffan Lindberg havde, som højst placerede skipper fra indledende runde, retten til at vælge sin modstander blandt os 3 andre, og det valg faldt på Adrian Lee&Partners Racing Team. Det skulle han aldrig have gjort – det blev afgjort i en kort proces med først til 1 point som vinder – og den nappede vi.
Derefter stod der Franskmand på menuen, da Richard havde slået Williams og derfor skulle kæmpe imod os om 5-6 pladsen. Desværre blev det de franske udsendinge, der trak det længste strå. En solid start og god gevinst ud af det første vindskift gav dem en føring, som vi havde svært ved at reducere. På første lænseben opstod der en helt tæt luffesituation, hvor vi kæmpede bravt for at passere og bryde overlappet. Men tættere blev det aldrig og Richard og hans sømænd vandt 5 pladsen. Med os som samlet 6’er
Næste projekt på match race siden er nu finale stævnet i Malaysia – Monsoon Cup d. 22-27 nov.
Vi har ikke rigtigt fået den succes på Adrian Lee&Partners Racing Team i år, som vi dels have sat næsen op efter, og omgivelserne nok også havde forventet efter sidste års komet præstation.
Men ”that is life”, og vi er totalt opsatte på, at vise den bedst mulige figur ved finalen i Kuala Terengganu, Malaysia. Vi ligger lige nu (efter Bermuda at bliver inkluderet i den samlede tour stilling) med 71 point samlet 8’er på WMRT. Men der er faktisk kun 8 point op til 4 pladsen og selvom det ikke er en podieplacering, er det alligevel værd at stile efter, det stærke felt taget i betragtning.
Derfor er vores hovedopgave lige nu at få destilleret vores svagheder og styrker ned i nogle let overskuelige størrelser, som vi kan arbejde med både som team ved træningen inden stævner, og hos hver enkelt i vores individuelle forberedelse. Der er trods alt 6 uger inden næste startskud og meget kan nås i den periode.
Men nu – lidt ferie i DK efter 6 uger på farten
Over and out
Jesper
Seneste kommentarer