Krisen kradser vist ikke længere så hårdt i sejlerverdenen. Ikke hvis man ser på aktivitetsniveauet inden for halv- og helprofessional sejlads. Der er bare godt gang i der forskellige sejlerteams, som jeg har berøring med og de klasser og stævner vi deltager i rundt om i europa og USA.
Samme billede tegner sig, når man ser på antallet af nye designs, der er på vej i spekteret imellem 30-60 fod. Her tænker man at producenterne må opleve en god efterspørgsel efter “det nye sort” inden for moderne klasse-båds og måle-regels sejlads, nemlig halv-planende enkeltskrogs både. De er er bygget dyrt og højteknologisk, med forholdsvist komplicerede og følsomme systemer ombord, der kræver et vist antal top(- professionelle) sejlere ombord for at blive håndteret sikkert og effektivt. Altså både som er både dyre i indkøb og dyre i drift, som fx. den kommende Melges 40 med svingkøl og bådfart ned af bakke på den glade side af 20 kn, den kommende Swan 50 der får næsten lige så meget sejl som en TP52 og sølle 7,8 tons totalvægt og de kommende DSS udstyrede (vandret “sværd” lige under vandlinien, som give stor stabilitet og mulighed for lav kølvægt) Inifinity 46 og 53.
Infinity 53 – den ser sgu lidt vred ud! Photo: Yachting World.
Det er selvfølgelig cutting edge der nævnes her, men markedet må være sultent efter dem, for ellers havde mængden af nyheder ikke været så omfattende.
Et tredie sted hvor jeg synes der spirer fremgang, er blandt juniorerne i sejlklubberne. Fx har optimist optimist afdelingen i Snekkersten sejlklub, hvor min ældste søn Bertram begyndte sidste sommer, oplevet er nærmest eksplosiv fremgang på ganske få år. Fra 3-5 sejlere til nu i underkanten af 30 tilmeldte optimister. Hovedsagligt C-sejlere, for det er jo der man begynder.
Bertram Radich i god balance. Photo: JR2015
Sidst vil jeg nævne Oure Idrætshøjskole som et sted, hvor sejlads har godt fat. Her har jeg undervisning og foredrag fra tid til anden, og hørte forleden, at forårets lange sejler-højskole-ophold er fuldt booket, og har venteliste. Ca. 3 mdr før kursusstart. Herligt!
Jeg vil ikke underbygge denne indledning med statistik, og forsøge at forklare fremgang kontra tilbagegang, men blot komme med det argument, at på flere områder, fx i de nævnte eksempler, går det ganske godt for sejladsen.
Som inkarneret sømand og nu professionel sejler på 11. år, begynder man at kunne se tingene lidt fra et bredere perspektiv. Micro trends (i min egen sejlsportsvirksomhed) og makro trends (i sejlads branchen generelt) behøver absolut ikke at følges ad. Men jeg tror ikke det alene er en mikrotrend, at jeg har rigeligt at se til for tiden…
Vinter-sejlads
For sejler-projekter har der været rigeligt af denne vinter i min kalender. Med det italienske Melges 32 team, har vi mødtes hver eneste måned, enten i Italien til forlængede træningsweekender med vores træningspartner G-spot, eller til træning og deltagelse i Bluewater – Melges 32 series i Fort Lauderdale, Florida. Vi er så heldige at have en båd i hhv europa og USA, og har planlagt deltagelse i både de europæiske Melges 32 serie, og yderligere et par stævner i USA i sæsonens løb, inden VM i slutningen af september.
Siden jeg begyndte med projektet for snart 18 mdr siden, har der været stort fokus på coaching af ejeren, som ikke har en særligt omfattende sejlads baggrund, og slet ikke som rorsmand. Derudover har vi arbejdet med de mere gængse områder, som rekruttering af den rigtige besætning, orkestrering af boathandlingen og udvikling af den tekniske side af sejladsen, herunder sejldesigns, rigsettings, besætningsvægtens placering i forskellige vindforhold, optimal krængning, rorvinkler osv. Et godt projekt at holde sig skarp med, og arbejde professionelt med tingene. Og så skal man huske: “At Sejle (Melges 32) Er At Leve”.
MR Touren er tilbage:
Jeg havde jo den store glæde at deltage i Monsoon Cup, sæsonafslutning på World Match Racing Touren 2015/16, sammen med Team Aschenbrenner i Singapore. Vi opnåede er rigtigt tilfredsstillende 5. plads ved stævnet og hapsede faktisk en bid af Ian Williams i kvartfinalen, der dog desværre blev afsluttet før tid ved stillingen 1-1, pga manglende vind (Han gik videre på count-back fra indledende runde, hvor han sluttede foran os). Men turen derud bragte mange gode minde om tidligere tider, og også en masse blod på tanden for selv at komme tilbage på en af de mest kompromis-løse arenaer, nemlig match race scenen.
Lidt god MR action from Monsoon cup Og ja – jeg ved godt at jeg er storsejlstrimmer… og så beder om mere storsejl i en lufning… 😉
Nu er det første stævne med nye M32 katamaran-format jo allerede løbet af stablen i midt-februar, og om det var succesfuldt og god sejlads for deltagerne, skal man hellere spørge fx. Nicolai Sehested og Joachim Aschenbrenner om, da de begge var med i Perth, Aus. Som forventet virkede det meget speed-orienteret, med kun ganske få positions-kampe i den taktiske spil. Men giv det chancen og lad spillet udvikle sig.
Om jeg selv finder vej til den scene er et godt spørgsmål. Umiddelbart kunne det være virkeligt fedt og motiverende, selvom der jo af gode grunde vil være en læretid forbundet med projektet, hvis jeg virkelig skal lære at sejle at sejle katamaran. Jeg har egenlig taget tilløb til et spring ind i high-performance sejlads flere gange, men blandt andet et 3. barn og et hus-bygge projekt har gjort tiden meget sparsom… Men hvis alt flasker sig, kunne 2017 godt være en mulighed…
Om ikke andet, så er mono-hull Match Race jo stadig rigtig solid sejlads, som er evigt sjovt og lærerigt og en super god scene at bygge et godt team op på. Og mht cat-sejlads er det vel kun et spørgsmål om tid før flere Cat-klasser opstår og bliver mainstream i pro-am og owner driver segmentet af sejlsporten, hvor en stor del af min sejlads-virksomhed foregår. Så lidt fremtidssikring i den retning måske? Time will show.
2016:
Mit program for 2016 sæsonen indholder indtil videre:
– Melges 32
– Wally 100, Y3K
– Soto 40, Sportsfreund
– Swan 50, TBA
– Wally 148, Saudade
og noget Melges 20 til efteråret.
Over and out
Jesper
Som udgangspunkt er hovedsproget ombord engelsk, når vi er på vandet. Men ikke uventet fylder italiensk selvfølgelig meget, og jeg bliver nogle gange lidt tom i øjnene, når der bliver diskuteret ivrigt ved en debrief,og jeg overhovedet intet forstår.
Seneste kommentarer