Jesper Radich

Den årligt tilbagevendende begivenhed Maxi Yacht Cup sponsoret af Rolex, er sæsonens højdepunkt i Middelhavet for kapsejladsbåde over 60 fod. Egentlig ligger grænsen for deltagelse ved en overaltlængde på minimum 80 fod, da det er IMAs (International Maxi Association) definition på en Maxi Yacht. Men igennem tiderne er yderligere 2 kategorier blevet indført, nemlig Mini Maxi på 60-79 fod og Super Maxi for både (eller rettere yachts) over 100 fod.

Alle 3 kategorier har derefter mulighed for at blive underopdelt i enten “cruiser/racer” og “racer”. I praksis er det endnu ingen deciderede Racer både i super-maxi klassen, men en ny gruppe af både i intervallet 112-118 fod har i 2014 og 2015 vist at skille sig markant ud, med meget begrænset interiør, lav vægt med skrog og mast(er) i kulfiber, masser af sejl og stort fartpotentiale.

Og så er det Wally klassen. Den er både fra producenten Wally, der egenligt er et project management kontor, som hyrer eksterne designere og får bygget på forskellige værfter. Omdrejningspunktet er regel-sættet “Wally-rules” som definere en række minimumskrav til båden på en masse punkter. Og ikke mindst den licens der skal betales, for at få lov at kalde sin båd en “Wally”.

Godt ud af startboxen på dag 1 med Y3K (GER 6060). Photo Martinez Studio

Med Y3K har jeg været i Sardinien som taktiker, for at dyste blandt Wally’erne, hvor det i år er hele 13 både på startlinien, der alle i vidt omfang har omfavnet kapsejlads aspektet i en klasse, som oprindeligt blev født som “fast racer/cruisers”. Vi havde en lidt sløj begyndelse på stævnet, med placeringerne 10 og 8 i førstedagens op-ned sejladser. Vi haltede simpelt en lille smule på både fart og sikkerhed i manøvrer – og det bliver betalt ved kasse 1 med dårlige resultater. Ugen var generelt domineret af vejrlige udfordringer med først for meget vind, og efterfølgende meget alvorligt søgang, altså lidt barske forhold. Normalt noget der passer vores 64 tons “dame” ganske godt, da vi er klassens næsttungeste, når man ser på forholdet vægt/sejlareal.

Ud af de første 5 planlagte sejladsdage, blev der derfor kun sejlet på 3 af dem, men senere på ugen fik vi lokket lykkens smilende ansigt over i vores retning, og scorede en 1 og 6 plads på fredagens 2 distance sejladser. Sammen med torsdagens 2. plads lå vi før sidstedagen nr 5, med 1 point til 3. pladsen og 4 point til 6. pladsen. 

Lørdag bød på yderligere 2 op-ned baner, men desværre havde vejrudsigten kun ganske let vind på menuen, hvilket ikke lige er vores yndlingsret. Så det var op på alle barrikader og kæmpe for hver cm, for at holde vores position i stævnet.

Fokus og balance på sidstedagen Photo: Martinez Studio

I første sejlads, 6. sejlads i serien, havde vi en godt styr på banen og den ret ustabile vind, og fik scoret os en 4. plads. Tjek!

7. og sidste sejlads byggede vi videre på de gode takter, og var ved sidste topmærke runding på en 3. plads efter på præmietid, kun 1 sek fra 2. pladsen, som i den samlede stilling ville rykke os helt op på en samlet 2. plads i stævnet. Desværre havde fyldte vinden ind bagfra, så de mindre både fik tiltagende vind på sidste lænser, netop som vi gik i mål. Vi tabte i stedet hele 55 sek på lænseren, og blev noteret for en 5. plads i sejladsen. Samlet endte endte vi på 26 point, hvilket rakte til en samle 4. plads, 1 point fra podiet, og 3 point fra 2. pladsen.

Altså et godt come-back fra en tung begyndelse på ugen, men grådig efter podiet…

Her følger at par billeder fra gåtur på havnen:

Rambler 88 proppet med tidligere Alinghi folk – er seriøst imponerende setup på en båd der sparker mås! Photo: JR2016

Bella Mente – klart dominerende i Maxi72 klassen, med Terry Hutchingson på taktik. Photo: JR2016

Wally Cento – state of the art, i hvert fald indtil foråret 2017, hvor nyeste skud på Wally stammen kommer ud. Photo: JR2016

130 fods Racer/cruiser i Superyacht klassen. Har stævne debut ved Voiles de St Tropez sidst på måneden. Photo: JR2016

Next up for mig: Farr 40 i Kroatien med team Enfant Terrible om en uges tid og derfra direkte videre til Voile de St Tropez igen med Y3K, den sidste uge af september

Over and out

Jesper

Y3K på kryds i god luft med vores lille J3 fok. “hæng så drenge, bliver der vist råbt nede bagfra…” (photo: JR2015)

Den sidste del af sejlsæsonen her i middelhavet når i denne uge sit højdepunkt inden for storbådssejlads. Maxi Yacht Rolex Cup 2015 begyndte igår og frem til og med lørdag skal det afgøres, hvem der er de bedste netop nu, i kategorien af både imellem 65 og 200 fod. Sammen med kåringen følger selvfølgelig lidt pynt til håndledet, som sponsor er vært for. Ombord på Y3K er det årets 3. stævne, med seneste stævne helt tilbage i slutningen af maj, så jeg vil ikke sige at rutinen er helt i top, men med 4 træningsdage her op til stævnet, har vi da fået pudset formen noget af. Heldigvis er det dog en forholdsvist sammensejlet besætning, som kun har været igennem ganske få udskiftninger i løbet af de 6 sæsoner, som jeg har sejlet på både. I år er første gang sæson, hvor jeg står alene som taktiker, og har det overordnede ansvar. Tidligere har jeg haft rollen som 2. taktiker med ansvar for starten, båd-til-båd situationer og performance. Men hen over vinteren blev jeg adspurgt om at tage skridtet og af hakkeordenen – og takkede ja. Nye udfordringer er jo altid godt 🙂

Jeg ansatte derefter en strateg, som min assistent og sparringspartner omkring især de taktiske beslutninger, men som også byder inde i forhold til den tekniske udvikling af båden, et område som vi sejlere jo aldrig bliver færdig med. I sidste ende er det jo et bådvæddeløb, og dem som kan sejle deres båd hurtigst igennem vandet, er ofte med helt i toppen – også selvom de måske ikke har sejlet den absolut korteste vej.

Der er hele 13 Wally’er på startlinien imellem 77 og 106 fod, hvilket jo mildest talt er imponerende, men også er noget af en opgave at holde styr på i prestarten. På skippermødet fik vi den melding, at starlinien ville være mindst 0,6 km lang (!), hvilket jo lyder som ganske meget. Men når det kom til stykket var det på ingen måde for meget til de 13 store både, som lagt op i en række, stævn til hæk og bare 1/2 bådslængdes separation fylder ca. 550 m. For jeg kan helt sikkert stå inde for, at 1/2 bådslængde ikke føles som særlig meget afstand, når 64 tons båd, der let sejler 12-14 kn, men til gengæld manøvrerer ret langsom, skal kastes enten til luv eller læ af en angribende båd.

Vi lagde ud med hhv en 5. og en 4. plads igår, på stævnets 1. dag, og ligger netop nu, lidt overraskende på en samlet 3. plads, bl.a pga. nogle protester imellem andre både. Alt er dog åbent, og der er lang vej til lørdag.

Her et billede af syn der mødte os, da vi først ankom her i Porto Cervo, og man må sige, at den maritime branche vist er ganske godt kørende i denne del af verden. Den sorte mast til venste er ca. 80 m høj. (Photo: JR2015)

Over and out

Jesper

Så er vi nået til vejs ende her i Porto Cervo, Sardinien – og desværre hentyder overskriften ikke til konkurrencen ved VM, eller  vores samlede placering, for vi endte præcist midt i klassen af Wally’er, med en 4. plads blandt de 7 både. Den hentyder derimod til vindstyrken i den forløbne uge – hold da lige op det har være let vind.

Y3K ikke ligefrem en letvægter – nogen vil måske gå så langt som at kalde hende en tyk, ældre dame. 64 tons lyder kampvægten på, og det er bare lige i overkanten, når instrumenterne 80% af tiden viser imellem 3 og 7 kn vind. Hver eneste manøvre skal udføres med stort fokus på at bibeholde farten bedst muligt, og når man fx kommer ud af en vending, er der gerne imellem 45 s og 1 min accelerationsfase, før vi er op i fart (target speed) igen. Desværre er Y3K oppe i den helt tunge ende af Wally klassen, hvilket gør vores let-vinds problemer endnu mere udtalte, for vores modstander kan lettere sejle lidt mere aggressivt rent taktisk, med lidt flere og lidt hurtige manøvrer end vi kan tillade os.

Tæt har det dog været hernede, og i den afsluttende sejlads igår lørdag, lavede vi faktisk en 2, plads på korrigeret tid, kun slået med 10 sek efter knapt 3 timers sejlads. Sejladsen begyndte med en lænser start, hvor vi kørte high risk, og startede på bagbord foran halvdelen af feltet, havde fri vind efter få sekunder og ved første rundingsmærke havde en real-time føring på næsten 2 min til hele feltet, incl de 2 djævelsk hurtige Wally 100’er (Wally Cento).

Og med den kraftigste vind i løbet af ugen, hvor vi var helt oppe og se 9-11 kn vind, så det hele ud til at vi ville afslutte serien med en sejr. Handikap sejlads er dog noget drilsk noget engang imellem, og selvom vi sejlede nogenlunde fejlfrit efter starten, droppede vinden stille og roligt igen, og vi blev altså alligevel passeret på korrigeret tid. Thats life – vi er bare en båd der mere at skyde med i vindstyrker over 12 kn og meget gerne 15-20, hvilket mere er normen på denne årstid hernede.

Der er masser at sejl at holde styr på, når spileren skal droppes! Photo: www.yccs.it

Selv om båden har forskellig performance er spillet som regel helt tæt Photo: www.yccs.it

Ikke mindst ud af starterne – Y3K er den øverste, at de forreste 3 både – alle præcist 100 for lange… Photo: www.yccs.it

Næste projekt er Melges 32 VM d. 12-22 Sep med det tyske team Opus One – igen på Sardinien. Så nu står den på en par dages afslapning i DK og så tilbage til security køen i lufthavnen…

Over and out

Jesper