Saudade Palma Super Yacht 2014 37

Super Yacht Cup Palma 2014 med Saudade

Serious Fun bliver ofte brugt som tagline for stævner, der bliver afholdt for cruiser-racere. Og sådan har det også altid været ved de klassiske super yacht stævner, hvor Superyacht Cup Palma er iblandt. Men de seneste par sæsoner har især den første del af Serious Fun fået særdeles stor opmærksomhed.
Jeg har sejlet på Saudade, en Wally 148, omkring 4 gange tidligere, bl.a i Caribien tidligere i år og Maxi Worlds for et par år siden. Og for hver eneste gang, jeg er ude og konkurrere i dette felt af både imellem 100 og 200 fod, bliver det tydeligt at udviklingen kun går en vej; imod flere 3DL sejl, vægt reduktioner, forstærkningen, forøget hastighed på de hydrauliske spil og flere professionelle sejlere ombord osv – kort sagt imod mere race-fokus.

Saudade Palma Super Yacht 2014 33

Jeg synes personligt at det det er super fedt – for ved dette stævne sejlede vi helt ærligt Saudade meget med samme tilgang som en Swan 45. Dvs en mand i riggen før start for at justere rigsetup til vindstyrken, 1-2 cm justeringer på skøderne ved fintrim(på en 65 m høj mast), knivskarpe timinger til startlinien, en mand i stævnen til kalde overlap til sidste sekund før en mærke-runding osv.

Den eneste væsentlige forskel er, at vi ifølge International Super Yacht Rules ikke på noget tidspunkt må komme tættere end 40 m imellem hinanden. Dvs lidt under en bådslængde. 40 m reglen er en sikkerhedsforskrift som er fælles accepteret, da alle erkender, at kollision er uønskede og meget alvorlige, pga de enorme kræfter der er på spil.

Saudade Palma Super Yacht 2014 30

Resultatmæssigt var stævnet stor succes. Vi sluttede de 3 race dage af med at en 2. plads sidste sejlads overalt, hvilket sammen en 13 og en 3 bragte os 4. pladsen overalt. I vores gruppe af race-både endte vi 2’er samlet og alt i alt meget tilfredse med det bedste resultat i flere sæsoner.

Undervejs havde i stævnet havde jeg en enkelt tæt situation, hvor en båd nægtede os overlap ved et mærke, som vi ellers var meget sikre på. Det bragte os i en position tæt til læ og bagved et par langsommere både, og en hurtig beslutning skulle tages: ”er der plads til at vende bagom?” Her måtte jeg simpelthen måtte stole på min intuition og sige – jeps, der er plads, og give ordre til at vende øjeblikkeligt. Jeg var sådan set ikke i tvivl i situationen, men bagefter kan det godt give lidt svedeture at tænke over – for det var ret tæt…

Saudade Palma Super Yacht 2014 35

Kieler Woche med X-332’eren SportsFreund

Pga min deltagelse i Superyacht Cup ankom jeg en dag for sent, og missede den første distance sejlads, fra Kiel til Eckernförde. En alternativ taktiker passede mine opgaver og det lykkedes faktisk holdet at sejle en flot 3 plads hjem i det 26 både store felt i ORC gruppe 3.
Dagen efter, min første dag, var programmet at sejle retur distancen Eckernförde – Kiel, og da vi ankom til havnen besluttede jeg at skifte fra nye til gamle sejl. For vejudsigten stod på hård vind til kuling, og da vi ikke får yderligere nye sejl inden årets hovedmål: ORC VM i begyndelsen af august, var der ingen tvivl om at det langsigtet var bedst at skåne de nyeste race sejl for 5-6 timers alvorlig mishandling.
Vejrudsigten kom til at holde ret præcist, med masser af pres i kludene og det lykkedes os faktisk at få den ellers noget but-mavede X-332 sport til at passere den magiske planingsgrænse og surfe over bølgerne med 17-18 knob

Vlcsnap 2014 06 29 21h55m00s105

Udsnit fra et videoklip med ganske god surfing action 🙂 JR 2014

Efter 2 dage med distance sejladser stod programmet på 3 dage med normale op-ned sejladser på kort-baner. Op til 9 korte sejladser var programlagt, men da vejret udelukkende viste sig fra hver ende af skalaen, med 20-30 knob på dag 3 og 0-5 knob på dag 5, blev kun i alt 5 kortbane sejladser gennemført.

Og vi lærte en del om vores båd i de løbet af de 3 dage. Først at vi er rigtigt stærke i den øvre del af vindspekteret, og lavede 2 prikker (1. pladser) på den blæsende dag 3. Men desværre også, at vi bare ikke kan være med i det helt lette – og specielt ned ad bakke.
For vi førte nemlig samlet da vi gik ind på sidste dagen, men kun med et enkelt point ned til den lidt større Salconia (en Salona 37). Og på trods af et super 1. opkryds i dagens første og eneste sejlads, kunne vi bare forundret se til, at vores værste konkurrenter passerede og distancerede os på det groveste. Til stor frustration for undertegnede, ledsaget af en strøm af eder…

En samlet 2. plads måtte vi derfor tage til takke med, efter at have ligget helt i top ugen igennem. Men værst af alt, så er det med noget bange anelser vi ser frem imod vejrprofetierne for ORC VM der afholdes i Kiel, d. 2-9 Aug. Højtryk over Nordeuropa og let søbrise er for en gangs skyld absolut ikke på ønskelisten for begyndelsen af august. Næ – giv os et lavtryk med tilhørende frontpassager og lidt rusk fra vest 🙂

Over and out

Jesper

 

Et par intense uger blev igår afsluttet på fineste vis med en samlet sejr ved Championat d’Europe i Esse 850 klassen. I sidste uge blev det til en 2. plads i Super Maxi klassen ved Maxi Rolex Cup i båden Saudade, en Wally 148. Førstnævnte en 3 mands båd, sidstnævnte en 148 fods med 26 mand ombord… skal vi kalde det 2 yderpoler i sejlsports verden!

Championat d’Europe de Esse 850

Stævnet blev afholdt på Genéve søen, ud for byen Lausanne d. 11-16 sep. Et forholdsvis velkendt område – for skiløbere i hvert fald. Byen ligger kun ganske kort fra opkørslen til nogle af de store skidestinationer som Charmonix, Verbier osv. Set med danske sejlsports briller er området helt sikkert knapt så kendt.

IMG 0726

Utrolig flot, tidlig morgenstund på Genevesøen – men ikke meget vind… Foto: JR

Men sejlsport er det skam masser af, og de fleste både afspejler ganske godt de dominerende vindforhold hernede, med deres kæmpe storsejl og enkelte endda med trapez’er: det et udtalt let-vinds område med flat vand. Jo mere sejl jo bedre, og skulle der endelig komme mere end 5 m/s, går man bare ud i trapez’en uden at være bange for at få skulle fødder væk under sig af store bølger.

Bådtypen Esse 850 har ingen trapez, men passer sådan set meget godt til disse sø-specifikke forhold. Den er ret letdreven og sejler helt fint fra bare 2-3 m/s. Med sin forholdsvis smalle, men dybe køl har den dog stabilitet nok til at holde balancen i kraftigere vind også – og så planer den på slør fra ca. 7 m/s. 

Klassen er forholdsvist udviklet og placerer sig som en form for konkurrent til Melges 24, dog med mindre besætning. En enkelt rullefok der anvendes fra 0-12 m/s, en enkelt spiler og et storsejl. Så bliver den tekniske side vist ikke lettere og der er derfor stort fokus på taktik og starter. I det hele taget en meget let tilgængelig pakke, som især i Schweiz har tiltrukket en masse af de allerbedste sejler-teams. Klassen har også en del både i Frankrig, Tyskland og Italien, men tyngden ligger helt klart fordelt på Alpesøerne rundt om i Schweiz.

Arrangørerne har i stævnetitlen Championat d’Europe de Esse 850 lagt op til, at Europamesterskabs titlen er på spil, men da ISAF ikke står som som medarrangør og garant, er titlen ikke officiel. Den sportslige kvalitet kunne der dog ikke klages på.

Ialt 8 sejladser blev gennemført på 3 dage, og på vores team Peach, var vi hurtigt ud af starthullerne med en sejr i første sejlads. Herfra gik det en anelse op og ned, men dog hele tiden i top 4. Og forud for 7. og næstsidste sejlads var situationen, at hvis vi vandt denne, ville vi have et stort nok forspring til, at vi ikke behøvede at sejle 8. og sidste sejlads.

Vi valgte at satse og gå efter starten helt til nede ved læ mærke, ud fra det præmis, at jeg mente at vinden ville gå venstre i op ad første kryds. Vi fik en skudstart, og kunne ca. 4 min oppe af 1. kryds slå ind over banen og dække feltet af fra fronten. Denne føring holdt vi forholdsvist sikkert indtil halvsvejs nede af sidste lænser, hvor der en masse vind fyldte ned over banen – og feltet derfor kom planende bagfra ned imod os. Vi luffede derfor op for også at komme i planing, og kunne med nød og næppe runde sidste bundmærke i front og sejle det korte halvvind hen til mållinien. Sejren i hus og stor jubel ombord. Derfra var det champagne sejlads tilbage til havnen imens resten af feltet kæmpede i sidste sejlads om de sekundære placeringer.

En fed afslutningen på sæsonen, hvor vi tidligere i år også vandt det schweiziske mesterskab.

IMG 0733

Afrigning af Peach – imens resten af feltet sejler sidste sejlads. Foto: JR

(Super) Maxi Rolex Cup i Porto Cervo

Jeg er normalt taktiker ombord på båden Y3K, hvor vi de 3 seneste sæsoner har vundet Maxi Worlds i Wally klassen. Men i år har Y3K haft et meget reduceret program, og jeg var derfor blivet booket til at være taktiker på båden Saudade, der også er en Wally, men blot en half gang længere. Jeg har en gang tidligere været taktiker på båden, nemlig for 2 år siden ved Super Yacht Cup på Mallorca, og skrev dengang lidt om båden. Alligevel synes jeg bådens data er imponerende nok til, at de kan tåle en gentagelse:

Længe: 45m (148 fod)

Vægt: 165 tons

Storsejl: 600 m2

Fok (J1): 500 m2

Spiler (A2): 1600 m2

Det er noget der vil noget!!

At jonglere en så stor båd rundt på banen, er lige dele skræmmende og fascinerende. Med andre ord: “ret fedt!”.

Som udgangspunkt er det jo bare en båd, og det er vores modstandere også. Det er bare nogle ret store nogle af slagsen, og derfor skal manøvrer, timinger og laylines overvejes med uhyre omhu. For dels er der bare ikke tid eller plads til at lave sene ændringer i planerne – når en manøvre er kaldt, ligger de næste 2-3 minutter fuldstændig fastlagt, og først derefter kan en ny beslutning føres ud i livet. Dels kan man være sikker på, at der i den prisklasse af både som super maxierne befinder sig i, udelukkende er professionelle topsejlere på de andre både, som kender spillet til finderspidserne, og med glæde straffer enhver fejl og åbning man måtte byde dem.

I Super Maxi klassen ved dette års Maxi Rolex Cup d. 3-9 sep var der 5 både ud af de ialt 37 deltagende maxi’er. Man kan måske kalde det for en udvidet omgang match race, med så få både på linien. Men både i forhold til storbådssejlads, og selvfølgelig også af sikkerhedsmæssige grunde var det faktisk et rigtigt godt antal. Vi havde vores egen start, og jeg havde selvfølgelig en smule bævren i buksen ved at skulle placere båden ind imod starten til vores første sejlads. Der havde nemlig ikke være mulighed for at lave noget starttræning på træningsdagene, og yderligere var der en ny, ukendt størrelse på banen som vi skulle kæmpe imod. Det var båden Hetairos, en ny 216 fods letvægts, skonnert-hybrid, med min gamle kollega fra de spanske Americas Cup hold, Karol Jablonski ombord som taktiker. 

Karol er en eminent storbådssejler, og en aggressiv en af slagsen. Derudover har Hetairos så enormt meget sejl på sine 2 master (forreste mast 65 m høj), at den faktisk har noget højere topfart på halvvind og foran for tværs end Saudade. Dermed ville det blive en særdeles skarp modstander i starterne, med deres højere topfart og dermed mulighed for sene angreb og lufninger.

Alt gik dog efter planen. Vi startede til luv af Hetairos, holdt dem ud til layline og var førende båd ved første topmærke. Derfra gik banen ud på en “coastal course”, altså en bane rundt i det ø-fyldte farvand omkring Porto Cervo. Efter første spilersæt kom Heitairos ganske hurtigt forbi os, og slog os da også på sejltid i mål. Men pga vores forskelle i IRC rating (handikap måletal) slog vi dem klart på korrigeret tid.

I forhold til de resterende både i feltet var situationen en lidt anden. For selvom vi sejlede op til vores bedste, havde vi ingen jordisk chance for at slå båden Nilaya (113 fod) fra Holland med bl.a danske Jens Dolmer ombord. De sejler generelt båden rigtigt flot, og har yderligere en særdeles attraktiv rating. Fx sejlede vi 4 sejlads stort set perfekt, med fejlfri manøvrer, gode slag på vindsskiftene og vi slog faktisk Hetairos på ren sejltid alene, for ikke at tale om præmietid, hvor vi kvaste dem. I samme sejlads havde Nilaya alvorlige problemer med sejlskift, hvor de tabte flere minutter og blev yderligere fanget i næste vindstille op imod mållinien. Alligevel slog de so med mere end 1 min på korrigeret tid (efter handikap udregning)! Nogle gange kan rating sejlads være ret frustrerende…

Vores mål for ugen blev derfor hurtigt at slå de andre både i super maxi i klassen. Og efter 4 sejladser lykkedes dette netop med mindst mulige margin. Vi var nemlig á point med engelske Sojana, men vandt på count back via flest 2. pladser. Nilaya vandt med udelukkende 1. pladser – uimodståeligt!

Wally Saudade

Saudade – i cruising mode med alle mand under dæk (?) Foto: Saudade

IMG 2016

Ja – det er en mand i toppen af masten på Saudade. Foto: North Sails

IMG 0719

Forreste halvdel af Hetairos – en helt ny skonnert/racing hybrid fra 2012. Foto: JR

Ud over det meget tilfredsstillende resultat og var en af stævnets mest fascinerende oplevelser, et helt tæt opgør vi havde med Hetairos i 2. sejlads. Hetairos var som forventet stukket fra os efter et længere halvvinds ben, med blev længere fremme på banen fanget i et lokalt område med meget let vind. Vi kom på Saudade traskende bagfra med spiler, og på et tidspunkt måtte jeg beslutte hvordan vi skulle passerede dem. Jeg valgte at forsøge at rulle dem vil luv, og dermed tage deres vind. Men det lykkedes Karol på Hetairos, ved at luffe op, at få accelereret båden så meget, at vi ikke kunne komme forbi dem, og måtte holde klar til luv. Fra den situation sejlede de fra os, men med os stadig tæt nok til at kunne angribe. Da Hetairos et par minutter senere måtte bomme for at holde klar for land i det smalle stræde vi befandt os i, bommede vi inden om, og denne gang kunne vi med vores 1600 m2 spiler lægge en klam vindskygge ned over dem – og sejle forbi dem. Men netop i samme øjeblik fik vi et midlertidigt nedbrud på vores hydrauliske system, der driver bådens spil, og vi måtte falde ned til plat læns, for at tage presset af skøderne. Det udnyttede Hetairos og luffede inden om os og kunne 2 min senere kalde for plads til at bomme ved den næste kystlinie. Sådan gik det slag i slag, eller måske søslag i søslag imellem 2 af de absolut største kapsejlads både i verden i det følgende kvarters tid. Desværre var det Hetairos der trak det længste strå. Vi mistede den kontrollerende position ved det hydrauliske nedbrud, og kunne derfra ikke vende spillet helt rundt igen. Ærgerligt, men alligevel en fanastisk oplevelse at have hovedrollen i en infight at så enorme dimensioner!!

Melges 32 VM Newport

Næste projekt er Vm i Melges 32, som bliver afholdt d. 22-29 sep i sejlsports mekkaet Newport, hvor de oprindelige Americas Cup sejladser blev afholdt. Jeg er taktiker på team Swing fra Japan, og har med ombord hele 3 danske sømænd fra team Sehested, nemlig Jesper Blom, Søren Secher og Nicolai Sehested.

Update herfra følger

 

Over and out (pyha – den blev lang denne gang)

Jesper

 

 

 

 

I dag går det løs her i Porto Cervo, Sardinien hvor jeg er taktiker på båden Twizzle. Og inden jeg siger mere, tror jeg at et par billeder er på sin plads:

ca 5000 m2 sejl oppe. Photo: Twzzle.org

11.59 m i bredden. Photo: Twzzle.org

Navigations rum. Photo: JR

Messan masten. Photo: JR

En taktiker på ukendt land... Photo: JR

Med sine 650 tons bliver det lidt af en oplevelse at skulle line båden op på startlinien – med korrekt timing til linien. For når først skibet er i fart, er det dels ikke lige sådan at bremse op igen, og hvis det endelig lykkes, tager det igen evigheder at komme tilbage til topfart. Og så er der manøvrerne: en stagvending tager ca. 90 sek, en bomning med alle spilere oppe 4 ½ min og spiler drop ligeledes 4 ½ min.

Alt i alt er det noget af en udfordring at forstå alle systemerne, blive bekendt med timingerne for de forskellige manøvrer, og så skulle sætte det hele ind i en race situation. Udfordrende – men mon ikke det bliver sjovt også!

Sejladserne løber i de næste 5 dage med stævne afslutning på lørdag

Over and out

Jesper

 

 

26 kn max bådfart, 35 kn max vind. 26t 18m 20s sejltid. 281 sømil.

Det er vores data ombord på Y3K fra den lange distance sejlads i 2012 udgaven af Rolex Vulcano Race. Det rakte til en 3 plads i sejladsen, slået med 2 min på korrigeret tid af feltets største båd Nilaya, med danske Jens Dolmer ombord. Og en samlet 2. plads for Y3K i stævnet.

Sejladsen begyndte med en meget kaotisk start, hvor kæmpe bølger fra hård vind i området omkring klippeøen Capri gjorde det svært for arrangørerne, at placere en god startlinie. Samtidig var linien lagt så tæt på øens sydlige klippe vægge, at den lå i deres vindskygge, hvilket betød 2-6 kn vind og 100 graders vindskift, da starten, efter 4 timers udsættelse endelig gik. En udfordrende cocktail!

Start Vulcano. Photo: Rolex

Sejladsen forløb uden stort drama – ud over ganske kraftig vind den første aften, hvor vi satte ny fartrekord med båden – vel at mærke på rimeligt fladt vand. Jeg oplevede selv at stå ved roret lige omkring midnat, det blæste ca 12-14 kn og vi overvejede at sætte vores Code Zero på ca 700 m2. Det var en temmelig overskyet og mørk nat, og ingen reference punkter at styre efter – og så ud af nattemørket kom der et vindstødpå 28 kn, der yderligere tiltog til 33 kn som holdt i de næste 3-4 timer. Alle tanker om at sætte Zero’en var som blæst væk og jeg brølede om hjælp til at holde båden på benene på vores halvvinds kurs: slæk kick, lille slæk fok, ekstra mand på læ rat. At spinde ud (luffe ukontrolleret op i vinden) med en båd og ikke mindst sejl i den størrelse, i den vindstyrke, kan være fatalt for udstyret, sejlene og sømændene ombord. Jeg kan godt love for, at der er knald på, når en 290 m2 genua blafrer for fuld tryk!

Vi nåede halvvejs punktet Isola Vulcano på ca 10 timer, men derfra begyndte vinden af droppe og brugte ca 16 timer til at komme hjem derfra. 18 min fra Line Honours.

Samlet i Vulcano Race week gav resultaterne 3, 4, 3 på handikap os en samlet 2 plads – klart godkendt. Nilaya endte på 4 plads overalt.

Båden Jethou, med Brad Butterworth som taktiker, vandt overalt med resultaterne 1, 2, 1. Og hvilken glæde for øjenene den båd er – en rigtig race maskine på kun 64 fod, men rigeligt med power i riggen. Fedt!

Jethou. Photo: Rolex / Kurt Arrigo

 

Nu en uge i dk og derefter en tur til Porto Cervo, Sardinien, hvor Loro Piano Super Yacht Cup, og et nyt projekt venter. Ingen kommentar – bare et billede:

Photo by: Twizzle

Over and out

Jesper

 

 

Vi lagde jo stærkt ud ombord på Saudade, ved i torsdags at vinde første sejlads i vores division ved The Superyacht Cup, Palma.

Vores 2. Sejlads blev desværre knapt så succesfuld, blandt andet pga en kraftigt tiltagende vindstyrke, der forrykkede tidsforskellene i respit starten. De langsomme både blev sendt afsted med et stort forspring, baseret på let vind. Men da vinden tiltog kort tid inde i start sekvensen, fik de massere af vind, og var mere end halvvejs igennem banen, før Saudade startede som sidste båd. Et forspring vi aldrig hentede. Samtidig havde jeg et fejlkald med et spilersæt, da vi lå i et bælte imellem 2 vindsystemer. Et sæt som vi havde været bedre foruden.

Men resultaterne spillede således ud, at der før 3. og sidste sejlads var tæt opløb om trofæet
Recepten var derfor klar – der skulle gåes til stålet, hvis vi ville vinde vores division.

Det blev en sejlads jeg sent glemmer: vi lagde ud med en skudstart, max 1 sek fra linien, med 14,5 kn. Oppe ad banen lavede vi tætte slag under land, hvor vi blandt andet dykkede tæt under hhv en 142 og 155 fods båd.
Og på et sidste krydsben inden den afgørende lænser ned i mål, kunne vi netop ikke holde topmærket. Derfor var der ingen vej uden om, at få placeret et dobbelt slag tæt oppe under en lille, men tung 100 fods cruiser, der lå en anelse over layline.
Det hele spillede, og vi kom i mål som 2. båd overalt.
Jep – race i superyachts kan sagtens være fyldt med action og tætte situationer
Og som kronen på værket lykkedes det os at holde den rette båd bag os, og dermed vinde vores division samlet med serien 1, 3, 2

Top spændende sejlads og et fedt og imponerende arrangement at være med til – det er The Superyacht Cup i få ord.

Next up: match cup sweden

 

 

En kort situationsrapport fra Palma, Mallorca, hvor vi i går havde første start ved The Superyacht Cup.

Saudade er en stor båd – meget stor. Den udstrakte brug af rullesejl (storsejl, alle 3 fokke og en af de to spilere) gør det dog realistisk at håndtere båden rimeligt på en kapsejladsbane. Hvilket ville ville have være helt umuligt, med almindelige hoist-drop sejl.

Sejladsen hernede bliver afviklet efter respit system, hvor forskellene i handicap bliver omregnet til forskelle i starttidspunkt. Ombord på Saudade bliver vi sendt afsted som en af de sidste, da vi både er blandt de allestørste med vores 148 fods overalt længde, og samtidig en af de mest race orienterede.

1. Start

kl præcis 14.19 skulle vi passere startlinien, hvilket var 49 min efter den først startende båd. Det tager jo en del tid at få accelereret de 161 tons op – især fordi vi kun havde 8-10 kn vind. Men det hjælper jo med 430 m2 fok og ca. 500 kvm storsejl! Og når før der er gang i kassen, ligger vi alligevel med en target speed på 10,8 i den vindstyrke.

Det er helt ærligt en meget imponerende oplevelse!

Sikkerhed et en meget vigtigt aspekt for arrangørerne, og derfor har vi en 40 meters regel, der simpelthen dikterer, at man ikke må sejle tættere end 40 meter på hinanden. Som kapsejler virker det en anelse for konservativt – men er jo ens for alle. Samtidig er det en 0,25 sm sikkerheds zone om hvert rundingsmærke, hvor man ikke må lave stagvendinger eller bomninger. Formålet er igen sikkerhed med det argument, at intet uforudset sket når bådene ligger relativt tæt ved mærkerne. Igen en meget konservativ tilgang – men sådan er livet her i super yacht world.

På Saudade kom vi rigtigt godt igennem dagen, ramt nogle gode skift, lavet nogle fine, problemløse manøvrer og vandt faktisk vores klasse – performance division.

2 dage og 2 sejladser tilbage – og alt at kæmpe for.

More to come :-)

se mere: www.thesuperyachtcup.com

 

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha