Et par intense uger blev igår afsluttet på fineste vis med en samlet sejr ved Championat d’Europe i Esse 850 klassen. I sidste uge blev det til en 2. plads i Super Maxi klassen ved Maxi Rolex Cup i båden Saudade, en Wally 148. Førstnævnte en 3 mands båd, sidstnævnte en 148 fods med 26 mand ombord… skal vi kalde det 2 yderpoler i sejlsports verden!
Championat d’Europe de Esse 850
Stævnet blev afholdt på Genéve søen, ud for byen Lausanne d. 11-16 sep. Et forholdsvis velkendt område – for skiløbere i hvert fald. Byen ligger kun ganske kort fra opkørslen til nogle af de store skidestinationer som Charmonix, Verbier osv. Set med danske sejlsports briller er området helt sikkert knapt så kendt.
Utrolig flot, tidlig morgenstund på Genevesøen – men ikke meget vind… Foto: JR
Men sejlsport er det skam masser af, og de fleste både afspejler ganske godt de dominerende vindforhold hernede, med deres kæmpe storsejl og enkelte endda med trapez’er: det et udtalt let-vinds område med flat vand. Jo mere sejl jo bedre, og skulle der endelig komme mere end 5 m/s, går man bare ud i trapez’en uden at være bange for at få skulle fødder væk under sig af store bølger.
Bådtypen Esse 850 har ingen trapez, men passer sådan set meget godt til disse sø-specifikke forhold. Den er ret letdreven og sejler helt fint fra bare 2-3 m/s. Med sin forholdsvis smalle, men dybe køl har den dog stabilitet nok til at holde balancen i kraftigere vind også – og så planer den på slør fra ca. 7 m/s.
Klassen er forholdsvist udviklet og placerer sig som en form for konkurrent til Melges 24, dog med mindre besætning. En enkelt rullefok der anvendes fra 0-12 m/s, en enkelt spiler og et storsejl. Så bliver den tekniske side vist ikke lettere og der er derfor stort fokus på taktik og starter. I det hele taget en meget let tilgængelig pakke, som især i Schweiz har tiltrukket en masse af de allerbedste sejler-teams. Klassen har også en del både i Frankrig, Tyskland og Italien, men tyngden ligger helt klart fordelt på Alpesøerne rundt om i Schweiz.
Arrangørerne har i stævnetitlen Championat d’Europe de Esse 850 lagt op til, at Europamesterskabs titlen er på spil, men da ISAF ikke står som som medarrangør og garant, er titlen ikke officiel. Den sportslige kvalitet kunne der dog ikke klages på.
Ialt 8 sejladser blev gennemført på 3 dage, og på vores team Peach, var vi hurtigt ud af starthullerne med en sejr i første sejlads. Herfra gik det en anelse op og ned, men dog hele tiden i top 4. Og forud for 7. og næstsidste sejlads var situationen, at hvis vi vandt denne, ville vi have et stort nok forspring til, at vi ikke behøvede at sejle 8. og sidste sejlads.
Vi valgte at satse og gå efter starten helt til nede ved læ mærke, ud fra det præmis, at jeg mente at vinden ville gå venstre i op ad første kryds. Vi fik en skudstart, og kunne ca. 4 min oppe af 1. kryds slå ind over banen og dække feltet af fra fronten. Denne føring holdt vi forholdsvist sikkert indtil halvsvejs nede af sidste lænser, hvor der en masse vind fyldte ned over banen – og feltet derfor kom planende bagfra ned imod os. Vi luffede derfor op for også at komme i planing, og kunne med nød og næppe runde sidste bundmærke i front og sejle det korte halvvind hen til mållinien. Sejren i hus og stor jubel ombord. Derfra var det champagne sejlads tilbage til havnen imens resten af feltet kæmpede i sidste sejlads om de sekundære placeringer.
En fed afslutningen på sæsonen, hvor vi tidligere i år også vandt det schweiziske mesterskab.
Afrigning af Peach – imens resten af feltet sejler sidste sejlads. Foto: JR
(Super) Maxi Rolex Cup i Porto Cervo
Jeg er normalt taktiker ombord på båden Y3K, hvor vi de 3 seneste sæsoner har vundet Maxi Worlds i Wally klassen. Men i år har Y3K haft et meget reduceret program, og jeg var derfor blivet booket til at være taktiker på båden Saudade, der også er en Wally, men blot en half gang længere. Jeg har en gang tidligere været taktiker på båden, nemlig for 2 år siden ved Super Yacht Cup på Mallorca, og skrev dengang lidt om båden. Alligevel synes jeg bådens data er imponerende nok til, at de kan tåle en gentagelse:
Længe: 45m (148 fod)
Vægt: 165 tons
Storsejl: 600 m2
Fok (J1): 500 m2
Spiler (A2): 1600 m2
Det er noget der vil noget!!
At jonglere en så stor båd rundt på banen, er lige dele skræmmende og fascinerende. Med andre ord: “ret fedt!”.
Som udgangspunkt er det jo bare en båd, og det er vores modstandere også. Det er bare nogle ret store nogle af slagsen, og derfor skal manøvrer, timinger og laylines overvejes med uhyre omhu. For dels er der bare ikke tid eller plads til at lave sene ændringer i planerne – når en manøvre er kaldt, ligger de næste 2-3 minutter fuldstændig fastlagt, og først derefter kan en ny beslutning føres ud i livet. Dels kan man være sikker på, at der i den prisklasse af både som super maxierne befinder sig i, udelukkende er professionelle topsejlere på de andre både, som kender spillet til finderspidserne, og med glæde straffer enhver fejl og åbning man måtte byde dem.
I Super Maxi klassen ved dette års Maxi Rolex Cup d. 3-9 sep var der 5 både ud af de ialt 37 deltagende maxi’er. Man kan måske kalde det for en udvidet omgang match race, med så få både på linien. Men både i forhold til storbådssejlads, og selvfølgelig også af sikkerhedsmæssige grunde var det faktisk et rigtigt godt antal. Vi havde vores egen start, og jeg havde selvfølgelig en smule bævren i buksen ved at skulle placere båden ind imod starten til vores første sejlads. Der havde nemlig ikke være mulighed for at lave noget starttræning på træningsdagene, og yderligere var der en ny, ukendt størrelse på banen som vi skulle kæmpe imod. Det var båden Hetairos, en ny 216 fods letvægts, skonnert-hybrid, med min gamle kollega fra de spanske Americas Cup hold, Karol Jablonski ombord som taktiker.
Karol er en eminent storbådssejler, og en aggressiv en af slagsen. Derudover har Hetairos så enormt meget sejl på sine 2 master (forreste mast 65 m høj), at den faktisk har noget højere topfart på halvvind og foran for tværs end Saudade. Dermed ville det blive en særdeles skarp modstander i starterne, med deres højere topfart og dermed mulighed for sene angreb og lufninger.
Alt gik dog efter planen. Vi startede til luv af Hetairos, holdt dem ud til layline og var førende båd ved første topmærke. Derfra gik banen ud på en “coastal course”, altså en bane rundt i det ø-fyldte farvand omkring Porto Cervo. Efter første spilersæt kom Heitairos ganske hurtigt forbi os, og slog os da også på sejltid i mål. Men pga vores forskelle i IRC rating (handikap måletal) slog vi dem klart på korrigeret tid.
I forhold til de resterende både i feltet var situationen en lidt anden. For selvom vi sejlede op til vores bedste, havde vi ingen jordisk chance for at slå båden Nilaya (113 fod) fra Holland med bl.a danske Jens Dolmer ombord. De sejler generelt båden rigtigt flot, og har yderligere en særdeles attraktiv rating. Fx sejlede vi 4 sejlads stort set perfekt, med fejlfri manøvrer, gode slag på vindsskiftene og vi slog faktisk Hetairos på ren sejltid alene, for ikke at tale om præmietid, hvor vi kvaste dem. I samme sejlads havde Nilaya alvorlige problemer med sejlskift, hvor de tabte flere minutter og blev yderligere fanget i næste vindstille op imod mållinien. Alligevel slog de so med mere end 1 min på korrigeret tid (efter handikap udregning)! Nogle gange kan rating sejlads være ret frustrerende…
Vores mål for ugen blev derfor hurtigt at slå de andre både i super maxi i klassen. Og efter 4 sejladser lykkedes dette netop med mindst mulige margin. Vi var nemlig á point med engelske Sojana, men vandt på count back via flest 2. pladser. Nilaya vandt med udelukkende 1. pladser – uimodståeligt!
Saudade – i cruising mode med alle mand under dæk (?) Foto: Saudade
Ja – det er en mand i toppen af masten på Saudade. Foto: North Sails
Forreste halvdel af Hetairos – en helt ny skonnert/racing hybrid fra 2012. Foto: JR
Ud over det meget tilfredsstillende resultat og var en af stævnets mest fascinerende oplevelser, et helt tæt opgør vi havde med Hetairos i 2. sejlads. Hetairos var som forventet stukket fra os efter et længere halvvinds ben, med blev længere fremme på banen fanget i et lokalt område med meget let vind. Vi kom på Saudade traskende bagfra med spiler, og på et tidspunkt måtte jeg beslutte hvordan vi skulle passerede dem. Jeg valgte at forsøge at rulle dem vil luv, og dermed tage deres vind. Men det lykkedes Karol på Hetairos, ved at luffe op, at få accelereret båden så meget, at vi ikke kunne komme forbi dem, og måtte holde klar til luv. Fra den situation sejlede de fra os, men med os stadig tæt nok til at kunne angribe. Da Hetairos et par minutter senere måtte bomme for at holde klar for land i det smalle stræde vi befandt os i, bommede vi inden om, og denne gang kunne vi med vores 1600 m2 spiler lægge en klam vindskygge ned over dem – og sejle forbi dem. Men netop i samme øjeblik fik vi et midlertidigt nedbrud på vores hydrauliske system, der driver bådens spil, og vi måtte falde ned til plat læns, for at tage presset af skøderne. Det udnyttede Hetairos og luffede inden om os og kunne 2 min senere kalde for plads til at bomme ved den næste kystlinie. Sådan gik det slag i slag, eller måske søslag i søslag imellem 2 af de absolut største kapsejlads både i verden i det følgende kvarters tid. Desværre var det Hetairos der trak det længste strå. Vi mistede den kontrollerende position ved det hydrauliske nedbrud, og kunne derfra ikke vende spillet helt rundt igen. Ærgerligt, men alligevel en fanastisk oplevelse at have hovedrollen i en infight at så enorme dimensioner!!
Melges 32 VM Newport
Næste projekt er Vm i Melges 32, som bliver afholdt d. 22-29 sep i sejlsports mekkaet Newport, hvor de oprindelige Americas Cup sejladser blev afholdt. Jeg er taktiker på team Swing fra Japan, og har med ombord hele 3 danske sømænd fra team Sehested, nemlig Jesper Blom, Søren Secher og Nicolai Sehested.
Update herfra følger
Over and out (pyha – den blev lang denne gang)
Jesper
Seneste kommentarer