IMG 5338

Photo: JR 2016. Sejladsområdet er strædet som ses uden for bagerste havneudmunding. Strædet imellem Singapore og Malaysia.

Temperaturen er 30 grader, luftfugtigheden ligger på 97% og dagens program har bestået af de 6 sidste flights af round robin her ved Monsoon Cup, World Match Racing Tour finalen her i Johor Bahru, Malaysia.

For første gang i min sejlerkarriere deltager jeg i er match race stævne uden selv at at være skipper, men er i stedet en del af Team Aschenbrenner med 21 årige Joachim Aschenbrenner ved roret. Min rolle ombord er taktiker og storsejlstrimmer, og så indgår jeg i den samlede boathandling med diverse opgave ved spiler hoists, drops, mærkerundinger osv. Og det er faktisk en ganske udfordrende rolle for mig at udfylde. De gamle vaner fra skipper positionen ligger dybt i mig, og jeg skal passe godt på at huske at kigge ind i båden på de rigtige tidspunkter, så jeg ikke misser en knude på et skøde, en fok der skal slækkes osv. I stedet søger min opmærksomhed hele tiden ud af båden, ud på banens vindspring og på den anden båds position, krængning, skødning, fart, acceleration og kurs i forhold til vores.

Men indtil stille og roligt er tingene begyndt at falde og hak for både mig og resten af teamet. Her til eftermiddag kan vi gøre status over de første 11 sejladser, hvor det er blevet til 7 sejre og 4 nederlag. Noget det kun kan beskrives som stor succes, set i lyset af vores niveau ved seneste trænings session i Rungsteds J-80’ere kort før jul.

Monsoon 16 hoist

Photo: World Match Racing Tour 2016

Fordæk: Jeppe Ditlev

Pit: Frederik Fomsgaard (optimist sejler på bare 14 år!!)

Trim: Jeppe Funk

Taktik: Jesper Radich

Rorsmand: Joachim Aschenbrenner

Vi har fundet nogle gode rytmer ombord, og igennem nogle gode debriefs har vi faktisk præsteret idag for første gang at sejle båden rigtigt fint, hele banen rundt, med direkte flotte bomninger, hoists og til dels stagvendinger. Det betyder at vi efterhånden er ved at være nogenlunde kompetitive med Match Race Tourens medium og top teams, herunder Phil Robertson, Bjørn Hansen, Nicolai Sehested, Eric Monnin etc. Oppe på næste niveau ligger stadig regerende verdensmester Ian Williams og tidligere verdensmester Taylor Canfield. De slår os på stort set samtlige punkter, så der stadig noget at stræbe efter.

Men hvor er det dog herligt at komme tilbage i match racen, og samtidig spille spillet på et niveau, hvor den kvarte bådslængdes føring ud af starten, taktikken op ad banen, og de frække moves i infighten gør forskellen. Så er sejlads sgu da fedt! Her er det ikke bådens tilstand, handikap optimering eller sejlbudget der afgør sejladsen. Det teamets kvalitet, her og nu. Sådan!!

Jeg nyder det og savner det.

Imorgen kvartfinaler. Se mere på: www.wmrt.dk

 

Over and out

Jesper

IMG 5341

PS: Man er ikke i tvivl om hvorfor det hedder Monsoon Cup… Photo: JR2016

 

Tæt sejlads i Kuala Terengganu – os til venstre… Photo: WMRT

En knivskarp præstation i kvartfinalen imod Bjørn Hansen og Merkonomen Sailing Team sendte os videre til semifinalen her ved Monsoon Cup – året afslutning på World Cuppen og VM i Match Race.

Det har været en ret succesfuld år for Bjørn Hansen, der blandt andet har danske Philip Guhle ombord. Og med en 3. plads i indledende runde imod vores 7. plads, var Bjørn og besætning måske også anelse favoritter i vores kvartfinale. Men på Adrian Lee & Partners racing team vi satte hårdt imod hårdt og gav dem en varm modtagelse på startlinien. For generelt var det en anelse bedre starter fra vores side, der lagde grunden til vores endelige 3-1 sejr. Det var helt afgørende at vinde kontrollen over at komme først til højre på banen efter starten og drage fordel af  medstrøm på denne side. Og højresiden fik vi  tilkæmpet os i samtlige 4 starter, dog en enkelt gang med en straf i bagagen, som det ikke lykkedes at ryste af os, og derfor førte til vores enlige nederlag. Men en fed oplevelse for teamet at sejle over mållinien i 4. Sejlads til en samlet 3-1 sejr og dermed adgangsbillet indløst til semifinalen.

Her er vi nu i gang med en endnu uafsluttet, men meget intens kamp imod den netop nykårede verdensmester – Ian Williams og besætning.

Ian er foran 2-1, hvor de 2 seneste sejladser har været totalt tætte. I morgen formiddag, lokal tid, sejler vi videre om først til 3 sejre – og adgang til finalen.

Og i morgen eftermiddag, kl 8-10 dansk tid vil der være live sending online på www.wmrt.com af finalen og petit finalen, med direkte billeder og kommentatorer fra både vand og land.

Og selvom Ian og besætning måske næsten kan gå på vandet lige nu, har vi i sinde at give dem kamp til stregen – og måske lidt over. Det ville jo være en ekstra bonus skalp at have slået verdensmesteren… Fuld gas får den i hvert fald.

Over and out

Jesper

 

 

Det har været en umådelig tæt indledende runde her ved Monsoon Cup. Årets afslutning på World Match Racing Tour 2011. Af de 12 deltagende teams har 11 været helt tæt på at komme i kvartfinalen. For team Adrian Lee and Partners lykkedes det os allerede i næst sidste sejlads at få den 6 sejr i hus, hvilket matematisk næsten garanterer kvalifikation til kvartfinalen.

Og sådan blev det også efter afslutningen af første round robin. Vi blev samlet 7′er og ved den netop overståede “Skippers Pick” event hvor vinderen af round robin vælger modstander, nr 2 får andet valg osv. besluttede Bjørn Hansen som nr 3, at pege på os som modstandere i kvartfinalen.

Det skandinaviske opgør løber af stablen imorgen meget tidligt, dansk tid. Lokalt her i Kuala Terengganu går første start ved 10.30 tiden og jeg regner med at der vil være liv sending på nettet kl 15-17, hvilket svarer til kl 8-10 dansk tid.

Over and out

Jesper

 

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha