Jesper Radich

Krisen kradser vist ikke længere så hårdt i sejlerverdenen. Ikke hvis man ser på aktivitetsniveauet inden for halv- og helprofessional sejlads. Der er bare godt gang i der forskellige sejlerteams, som jeg har berøring med og de klasser og stævner vi deltager i rundt om i europa og USA.

Samme billede tegner sig, når man ser på antallet af nye designs, der er på vej i spekteret imellem 30-60 fod. Her tænker man at producenterne må opleve en god efterspørgsel efter “det nye sort” inden for moderne klasse-båds og måle-regels sejlads, nemlig halv-planende enkeltskrogs både. De er er bygget dyrt og højteknologisk, med forholdsvist komplicerede og følsomme systemer ombord, der kræver et vist antal top(- professionelle) sejlere ombord for at blive håndteret sikkert og effektivt. Altså både som er både dyre i indkøb og dyre i drift, som fx. den kommende Melges 40 med svingkøl og bådfart ned af bakke på den glade side af 20 kn, den kommende Swan 50 der får næsten lige så meget sejl som en TP52 og sølle 7,8 tons totalvægt og de kommende DSS udstyrede (vandret “sværd” lige under vandlinien, som give stor stabilitet og mulighed for lav kølvægt) Inifinity 46 og 53.

Infinity 53 – den ser sgu lidt vred ud! Photo: Yachting World.

Det er selvfølgelig cutting edge der nævnes her, men markedet må være sultent efter dem, for ellers havde mængden af nyheder ikke været så omfattende.

Et tredie sted hvor jeg synes der spirer fremgang, er blandt juniorerne i sejlklubberne. Fx har optimist optimist afdelingen i Snekkersten sejlklub, hvor min ældste søn Bertram begyndte sidste sommer, oplevet er nærmest eksplosiv fremgang på ganske få år. Fra 3-5 sejlere til nu i underkanten af 30 tilmeldte optimister. Hovedsagligt C-sejlere, for det er jo der man begynder.

Bertram Radich i god balance. Photo: JR2015

Sidst vil jeg nævne Oure Idrætshøjskole som et sted, hvor sejlads har godt fat. Her har jeg undervisning og foredrag fra tid til anden, og hørte forleden, at forårets lange sejler-højskole-ophold er fuldt booket, og har venteliste. Ca. 3 mdr før kursusstart. Herligt!

Jeg vil ikke underbygge denne indledning med statistik, og forsøge at forklare fremgang kontra tilbagegang, men blot komme med det argument, at på flere områder, fx i de nævnte eksempler, går det ganske godt for sejladsen.

Som inkarneret sømand og nu professionel sejler på 11. år, begynder man at kunne se tingene lidt fra et bredere perspektiv. Micro trends (i min egen sejlsportsvirksomhed) og makro trends (i sejlads branchen generelt) behøver absolut ikke at følges ad. Men jeg tror ikke det alene er en mikrotrend, at jeg har rigeligt at se til for tiden…

Vinter-sejlads

For sejler-projekter har der været rigeligt af denne vinter i min kalender. Med det italienske Melges 32 team, har vi mødtes hver eneste måned, enten i Italien til forlængede træningsweekender med vores træningspartner G-spot, eller til træning og deltagelse i Bluewater – Melges 32 series i Fort Lauderdale, Florida. Vi er så heldige at have en båd i hhv europa og USA, og har planlagt deltagelse i både de europæiske Melges 32 serie, og yderligere et par stævner i USA i sæsonens løb, inden VM i slutningen af september.

Siden jeg begyndte med projektet for snart 18 mdr siden, har der været stort fokus på coaching af ejeren, som ikke har en særligt omfattende sejlads baggrund, og slet ikke som rorsmand. Derudover har vi arbejdet med de mere gængse områder, som rekruttering af den rigtige besætning, orkestrering af boathandlingen og udvikling af den tekniske side af sejladsen, herunder sejldesigns, rigsettings, besætningsvægtens placering i forskellige vindforhold, optimal krængning, rorvinkler osv. Et godt projekt at holde sig skarp med, og arbejde professionelt med tingene. Og så skal man huske: “At Sejle (Melges 32) Er At Leve”.

MR Touren er tilbage:

Jeg havde jo den store glæde at deltage i Monsoon Cup, sæsonafslutning på World Match Racing Touren 2015/16, sammen med Team Aschenbrenner i Singapore. Vi opnåede er rigtigt tilfredsstillende 5. plads ved stævnet og hapsede faktisk en bid af Ian Williams i kvartfinalen, der dog desværre blev afsluttet før tid ved stillingen 1-1, pga manglende vind (Han gik videre på count-back fra indledende runde, hvor han sluttede foran os). Men turen derud bragte mange gode minde om tidligere tider, og også en masse blod på tanden for selv at komme tilbage på en af de mest kompromis-løse arenaer, nemlig match race scenen.

Lidt god MR action from Monsoon cup  Og ja – jeg ved godt at jeg er storsejlstrimmer… og så beder om mere storsejl i en lufning… 😉

Nu er det første stævne med nye M32 katamaran-format jo allerede løbet af stablen i midt-februar, og om det var succesfuldt og god sejlads for deltagerne, skal man hellere spørge fx. Nicolai Sehested og Joachim Aschenbrenner om, da de begge var med i Perth, Aus. Som forventet virkede det meget speed-orienteret, med kun ganske få positions-kampe i den taktiske spil. Men giv det chancen og lad spillet udvikle sig.

Om jeg selv finder vej til den scene er et godt spørgsmål. Umiddelbart kunne det være virkeligt fedt og motiverende, selvom der jo af gode grunde vil være en læretid forbundet med projektet, hvis jeg virkelig skal lære at sejle at sejle katamaran. Jeg har egenlig taget tilløb til et spring ind i high-performance sejlads flere gange, men blandt andet et 3. barn og et hus-bygge projekt har gjort tiden meget sparsom… Men hvis alt flasker sig, kunne 2017 godt være en mulighed…

Om ikke andet, så er mono-hull Match Race jo stadig rigtig solid sejlads, som er evigt sjovt og lærerigt og en super god scene at bygge et godt team op på. Og mht cat-sejlads er det vel kun et spørgsmål om tid før flere Cat-klasser opstår og bliver mainstream i pro-am og owner driver segmentet af sejlsporten, hvor en stor del af min sejlads-virksomhed foregår. Så lidt fremtidssikring i den retning måske? Time will show.

2016:

Mit program for 2016 sæsonen indholder indtil videre:

– Melges 32

– Wally 100, Y3K

– Soto 40, Sportsfreund

– Swan 50, TBA

– Wally 148, Saudade

og noget Melges 20 til efteråret.

Over and out

Jesper

 

 

I St Tropez mødes både af alle størrelser… (Photo: JR 2014)

Voiles de St Tropez er og bliver bare en stor sejlerfest. Et bredt spekter af top professionelle teams, usikre amatører og gamle klassiske meter-både duellerer på livet løs i bugterne St Tropez og St Maxime. Godt nok er vi opdelt i relevante underkategorier, men alle skal forlade og anløbe samme havn og udsejling, så trafik, tætte passager og utålmodige kaptajner giver god action for skillingen fra første sekund.

Ombord på vores tender (Photo: 2014)

Og så er der teaterstykket, som udspiller sig på land. Et mekka af high society, og “se mig, se mig” mentalitet med stiletter så høje, at selv garvede mastemænd kan blive svimle. Og turist-masserne ser gerne på, når de som bølger skyller ned igennem gaderne ved og på havnen. Skagen havn en varm sommerdag kan til dels give et billede der passer, dog ganget op med faktor 3, tilsat 500% flere Ferrarier, og fadøls anlæg udskiftet med champagne-cafeer.

Herlig oktoberaften (Photo: JR 2014)

Traditionelt er torsdag en såkaldt Layday, eller hviledag, hvor man kan komme sig over de første 3 dages strabadser, holde en midt-vejs fest og nyde området og strandene i nærheden. Ombord på Y3K har vi en tradition, hvor vi torsdag holder et lille frokost-beach party, med servering af danske hot-dogs og kapsejlads med radiostyrede modelbåde. Til glæde for tilskuere og med fuld håne-ret til vinderen.

God vind på 2. dagen med bølger, der får selv en 100 fods båd til at tage sig lille ud. (Photo: Borlenghi 2014)

Jeg har endnu ikke beskæftiget mig ret meget med det rent kapsejladsmæssige hernede endnu. Og det med god grund for der er ikke meget positivt at rapportere; vi har nemlig både trawlet en spiler og er blevet overhalet, mens vi var fanget i et vindhul. På de første 3 dage har vi i Wally klassen haft 3 sejladser, og blandt de 12 både er det blevet til resultaterne: 8, 8, 4. Hvilket lige nu giver os en samlet 6. plads. Skuffende – og derfor er der kun en vej herfra. Det er fremad.

Men et godt sejlershow – det er det sgu her i Brigitte Bardot’s St Tropez

 

Over and out

Jesper

Foto: Renato Tebaldi

I de kommende par uger skal jeg til Italien og sejle hhv Melges 20 og dernæst Melges 32, når Audi-Melges rykker deres cirkus-telt ind i den lille kystby Talamone, der ligger et par timer nord for Rom. Det er det italienske team Spirit of Nerina, der har booket mig som taktikker ved begge events, for de deltager nemlig i begge events – sådan! 

Den Audi-sponserede Melges event-organisation holder altid deres Melges 20 og Melges 32 stævner i direkte forlængelse af hinanden. Ganske smart måde at reducere logistik og spare udgifter. Og så har Team Spirit of Nerina simpelthen besluttet at stille op i begge serier, for det kan man jo lige så godt ☺

De events vi skal deltage i er hhv Melges 20: Audi Sailing Series Event No. 3 og Melges 32: Audi Sailing Series Event No. 3.

Hvor jeg allerede har 3 sæsoner og ca 20 stævners erfaring i Melges 32 klassen, bliver det min debut i Melges 20. Så det bliver 2 ret forskellige opgaver, der ligger og venter. 

På 20’eren bliver det mig, som er lærlingen, i hvert fald på den rent sejltekniske side. Heldigvis har jeg jo været igennem en ret omfattende Match Race skole, hvor det jo er normen at sejle nye bådtyper ved hvert eneste nye event, så jeg håber hurtigt at komme efter det. Besætningsmæssigt er der ganske mange kombinationsmuligheder inden for klasse reglerne. Normalt sejler man båden 3 personer, uden nogen vægtgrænse vel at mærke, så det kan realistisk dække over besætninger på mellem 180 og 300 kg. Derfor åbner klassereglerne op for, at man faktisk også kan sejle båden 4 personer, hvilket jo er en ganske god ide, så de lettere teams simpelthen kan sejle med en ekstra person. For den ekstra vægt på siden vil helt sikkert gøre en væsentlig forskel for balancen, på en båd der ikke vejer mere end 520 kg, og sejles mere som en jolle end en kølbåd.

Melges 20 har intet agterstag, men i stedet top- og undervanter der kan justeres frem og tilbage i langskibs retning på skinner på lønningslisten. Jeg har nogle ideer om hvordan det grundlæggende skal fungere: mere spænding og vanterne bagud i mere vind, og modsat i lettere vind, for at inducere og reducere volumen i både fok og storsejl. Dernæst individuel opsætning af vant-spænding efter behov i forhold til maste kurve osv. Men jeg ved helt sikkert mere, når vi er færdige med første stævne på søndag d. 1 juni.

Foto: Tracy Walters

På 32’eren bliver det lidt mere som at ”komme hjem”. Her har jeg også helt frie hænder i forhold til boathandlig, og skal udelukkende koncentrere mig om taktik – hvilket ikke nødvendigvis gør opgaven lettere, men bare mere velkendt. Normalt er de store udfordringer 1) at få ordentligt styr på orkestreringen af de 7 personer, der er involveret i boathandlig, 2) at finde bådfarten, da det er en ret følsom båd at sejle og hele tiden skal sejles på ”kanten af balancen” og 3) at finde en godt samarbejde imellem taktiker og rorsmand, så man tænker i samme baner, og beslutninger fra taktikeren i de tætte situationer virker naturlige og velkendte for rorsmanden – man skal simpelthen på bølgelængde.

Mht de første par punkter, har vi et par træningsdage i næste uge, hvor den del forhåbentligt bliver tjekket af. Og med hensyn til punkt 3; mit samarbejde med rorsmanden, har vi jo den store fordel, at det er samme fyr som skal styre på 20’eren. Og så giver det jo super god mening både at konkurrere i 20’eren og 32’eren, når man vel at mærke har tiden og ressourcerne til det… 

Melges 24 med BNI Sailing Team

Den seneste tid har jeg brugt tid i den sidste af de store Melges klasser, nemlig 24’eren. Vi sejlede både påske stævne i Hellerup og senere også EM på Balaton søen, hvor vi endte på en ret tilfredsstillende 24. Plads blandt de 62 deltagende både.

Hver eneste gang jeg sejler stævner i båden, bliver jeg mindet om hvor spændende det er rent teknisk at sejle disse halv-planende både, som har et meget markant cross-over imellem displacement-mode (ikke planende) og planing-mode, på lænser-delen af sejladsen. Det åbner spillet utroligt meget og gevinsten ved at ramme det rigtige ”mode” til forholdene, altså lavt og langsomt (men ikke FOR lavt eller langsomt) i lettere vind og vice versa i hårdere vind, er meget markant – helt op til 10% fartforskel på en dygtig og en super-dygtig besætning.

Og så er det noget i gærde i klassen mht gennaker design for tiden. Valget imellem et dybere mere lukket, displacement-mode design og et fladere, mere twistet planing-mode design betyder selvfølgelig noget for hvordan man selv sejler båden. Men når hele klassen (tilfældigt eller ikke) går én retning, betyder det ret meget for sin course-management på den taktiske side. Nye taktiske muligheder opstår og andre forsvinder… Spændende! 

Melges 24 er ved at være en aldrende klasse, men der er altså masser af dynamik. Hvis man så bare ændrede reglerne, så der hele tiden skulle være mindst 2 personer med fødderne i cockpit-dækket, eller med andre ord dikterede en separat storsejlstrimmer, ville det åbne klassen op for alle de rorsmænd, som ikke nødvendigvis ikke lige har brugt 10.000 timer på at sejle 1 eller 2-mands joller, og fået top-placeringer her. 

Måske en ide til en vedtægtsændring i klassen? ☺

 

Over and out

Jesper

Udsigten fra klubhuset – ikke dårligt i marts måned (foto: JR 2014)

En god lang vinterpause, som har bragt både en dejlig familieforøgelse og en fed dykkerferie i Thailand, er nu slut, og årets første sejladsprojekt er igang. Ombord på Saudade, (148 fods Wally) skal jeg være taktiker ved 2 stævner herovre. Det første er Loro Piana Super Yacht Rendevous and Regatta (sikke et navn) som afholdes på British Virgin Island og havde stævnestart idag torsdag d. 20 marts. Herfra går det direkte videre til St Barth, Virgin Gorda, hvor vi deltager i Voiles de St Barth. Så med andre ord står der mega-både, koralsand og passatvinde på programmet i de næste par uger – en ret eksotisk oplevelse!

En ny gast kom til verden i vinterens løb (foto: JR 2014)

Sejladserne afvikles som coastal races (distance-sejladser), hvor vi sejler en bane planlagt omkring en eller flere af øerne her i BVI. Et super smukt syn, med de 10-15 meters sigtbarhed igennem vandet, men også lidt skræmmende, når man kommer blæsende med 15-16 kn på en spiler skæring, og man kan se krabberne på bunden pege truende af os…

Dagens sejlads gik rigtigt godt – og i superyacht sammenhæng betyder det som udgangspunkt, man ikke har nogen afgørende skader på udstyret, og ingen er kommet til skade. Og dernæst i prioriteringsrækken kommer det samlede resultat. Her endte vi som nr 4 af 8 både i vores klasse – og stadig med i spillet. Med andre ord – en god dag.

Bouwe Bekking på miniput båden Nilaya  (112 fod) delte alvorlige øretæver ud, og vandt ret overbevisende dagens sejlads, men som vi med et skævt smil konkluderede ombord ved vores debrief, så tager et spiler drop på hos Nilaya ca 45 sek, hvor det hos os tager ca 3 min – vores A2 spiler er trods alt 1600m2. Så dem taber vi simpelthen for meget til ved hver eneste manøvre til, at det rigtigt giver mening at konkurrere imod hinanden.

Imorgen er dog en ny dag – og nye oplevelser venter

Over and out

Jesper

Det er blevet den tid på året, hvor der traditionelt bliver krydset klinger imellem de bedste, nyeste og hurtigste maxi yachts. Deltagerne er fortrinsvis fra Europa, men alle kontinenter er inviteret, og stævnet går også under navnet – Maxi Worlds, altså verdenmesterskabet.

Begrebet maxi, dækker over både med en længde over 24,08 m (79 fod), med underkategorier, alt efter om der er deciderede race-både, eller om det er cruising både, som til lejligheden er rigget op til kapsejlads.

Og så er der klassen Mini-maxi, som har flest deltagere. Det er som udgangspunkt er klasse for både imellem 18,29 m (60 fod) og 24,08 m (79 fod), dog med den tilføjelse de senere år, at deltagerne i race-klassen kun må have længde op til 72 fod (21,95 m), og det er her vi finder de vildeste, rendyrkede race-både ved hele stævnet. Det er både som Ran 2, Bella Mente, Shockwave, Alegre 3 oa, som alle er mindre end 5-6 år gamle og fremviser den seneste udviklng inden for race optimering. Det er en klasse som er i ganske god vækst med ca 2-4 nye deltagere hvert år, ud over at de eksisterende teams med jævne opgraderer til en ny båd.

J-bådene har også deres egen klasse hernede, godt nok kun med 3 deltagere, men ganske imponerende er de nu alligevel, og så er der Wally klassen, hvor vi deltager med Y3K. Blandt Wallyerne har der også været et par tilføjelser de seneste på år.

Det seneste skud på stammen i Wally klassen, som er af modellen Wally 100, her Magic Carpet 3. (Photo, vsail.info)

Båden Magic Carpet, ejet af den tidligere L’Oreal direktør, sir Lindsey Owen-Jones, er et overvældende eksempel på, hvor meget power og volumen man kan samle på 100 fod. Tydeligvis inspireret fra udvikling og trends blandt de nyeste Open 60 både som man anvender i mange af de store single-hand sejladser, bla Vende Globe (rundt om jorden alene), er båden helt enormt bred fra foran midtskabs og hele vejen tilbage til hækken. Det giver det man kalder form-stabilitet og mulighed for at kunne bære mere sejl med mindre køl-vægt end en smallere båd. Prisen man betaler er mere våd overflade, hvilket som udgangspunkt giver mere vandmodstand, men det samlede regnstykke har vist sig at være positivt, især når der slækkes på skøderne, og farten stiger. Båden har vi endnu ikke set i særligt meget vind, men den har helt sikkert et enormt fart-potentiale og vil uden problemer plane med +25 kn i 10 sekundmeter og opefter. Der er ialt bygget 2 Wally 100 både, og den anden, britiske Hamilton, er også deltager har på Sardinien.

Første race-dag hernede var mandag og i helt let vind sejlede vi en coastal course på 25 sm (rundt om en række øer i områder), med både kryds, halvvind og diverse andre kurser. Det er første gang nogensinde, at vi sejler imod nogen Wally 100, så da Vi fik alvorlige klø på første krydsben bævrede vi allerede ved tanken om resten af sejladsen, for ikke at tale om resten af ugen… Men det lykkedes os at hente noget af det tabte tilbage og faktisk få en 2 plads i hus i første sejlads.

Y3K er en fin båd, men begynder allerede efter 6 år, at se lidt bedaget ud i sammenligning med Magic Carpet. (Photo, vsail.info)

På 2. dagen tirsdag, var det om muligt endnu lettere, med knapt sejlbare 4-6 kn vind. Med lidt udsættelse blev 2 op-ned sejladser dog sat igang – og her kunne vi desværre ikke svar igen på wally 100’ernes overskud af power, eller de andre bådes for den sags skyld. Vi er næst-tungeste båd i Wally klassen og blev hhv 3. og næste sidste blandt de 7 wally’er.

Vi kæmper bravt mod overmagten – bemærk min næsten aerodynamiske position bag rorsmanden 😉 (Photo, vsail.info)

Efter en hvile-dag onsdag ,med tid til reperationer osv, onsdag byder de næste 3 dage på yderlige 4 op-ned sejladser og 2 coastal races. Heldigvis med noget mere vind i udsigt, hvilket skulle passe os noget bedre på Y3K, så vi har alt at vinde og intet at tabe.

Over and out

Jesper