Det netop overståede Match Race Germany 2010, blev som bekendt er kæmpe succes for Radich Racing Team. En solid 2. plads som egenlig sagtens kunne være blevet til en 1. plads, hvis vi bare havde fået lov at sejle om det. Desværre var vindguderne ikke med os og temperaturguderne fik frit spil til at give os 26 grader, og totalt vindstille. Uden tvivl et acceptabelt resultat, og forhåbentligt ikke det sidste fra min side i denne sæson…
Forud for sejladserne
Som jeg fortalte i mit seneste indlæg, tog Rasmus Køstner (taktik), Niels Gramkov (trim), Jann Neergaard (pit), Phillip Guhle (fordæk) og jeg sidste tirsdag til Bodensee. Vi mødtes om morgenen i Skovshoved til en kort træningsrunde imod Bjørn Hansen (Swe) og kørte over frokost direkte ad Autobahn til vores private indkvartering, i nærheden af havnen Langenargen, Bodensee. Jeg var desværre ikke helt imponeret over vores niveau i træningen i DK, og erkendte risikoen for, at vi kunne falde helt igennem, når vi kom op imod de førende hold i World Match Racing Tour. Især fordi jeg aldrig har siddet i bådtypen, vi skulle sejle i dernede – Bavaria 35 Match.
Fantastisk holdudvikling
Heldigvis havde vi officiel træning onsdag imod blandt andet Mattieu Richard der vandt årets første Tour stævne i Marseille, og efter nogle ganske til tilfredstillende træningsstarter og matcher, var der nogenlunde ro på vores hold inden stævnestart torsdag. Indledende runde blev for os et spørgsmål om at få flest muligt point, og samtidig lære mest muligt om båden og sejladsområdet. Og denne opgave løste vi helt ærligt til topkarakter. Alle ombord arbejdede simpelthen imminent sammen; Phillip og Jann, blev bare bedre og bedre til koordinering, hoist/drops og balancering af båden. Niels og jeg udviklede hele tiden vores samarbejde omkring styring, trim og accelerationer. Og min dialog med Rasmus omkring vindstrategi, fordel på line og bane og de endelige taktiske beslutninger, gik fra helt ok til super god.
Meget hurtigt blev det derfor mine starter, der blev begrænsende faktor for vores succes. Jeg lagde middelmådigt ud, men med en super feedback fra hele holdet og især Rasmus, løftede jeg mit eget niveau så meget, at vi faktisk lukkede Ian Willams ude af starten i den afgørende sejlads i kvartfinalen, og gjorde samme ved Mattieu Richard i den 2 første sejladser i semifinalen. En fed oplevelse – for hele holdet!
Da det blev klart, at vi ville gå i finalen med scoren 2-1 over Richard, var vi selvfølgelig overud tilfredse. Vi ankom til Bodensee med håb om ikke at falde igennem sportsligt, og havde nu en reel mulighed for at vinde kampen om toppen af podiet. Vores egne forventninger var forlængst opfyldt, og herfra var der alt at vinde.
Finale – uden kamp
Desværre viste Langenargen sin skyggeside – “Lange-nasen”. Ingen vind og dermed count-back til resultatet fra indledende runde, hvor vi sluttede 1 point bagved vores finalemodstander og regerende verdensmester; Adam Minoprio. Han og holdet blev derfor udnævnt til vindere, og vi måtte let slukørede acceptere nederlaget – uden kamp…
Men hvor er det dog fedt at være tilbage på match race banerne på WMRT niveau – her sejles med en skarphed, der ikke findes andre steder i sejlerverdenen. Timing, positionering og taktik bliver udfordret på højeste niveau og det er fornøjelse at dyrke sporten med et hold, der kan sit kram.
more to come… 
Seneste kommentarer