Den årligt tilbagevendende begivenhed Maxi Yacht Cup sponsoret af Rolex, er sæsonens højdepunkt i Middelhavet for kapsejladsbåde over 60 fod. Egentlig ligger grænsen for deltagelse ved en overaltlængde på minimum 80 fod, da det er IMAs (International Maxi Association) definition på en Maxi Yacht. Men igennem tiderne er yderligere 2 kategorier blevet indført, nemlig Mini Maxi på 60-79 fod og Super Maxi for både (eller rettere yachts) over 100 fod.

Alle 3 kategorier har derefter mulighed for at blive underopdelt i enten “cruiser/racer” og “racer”. I praksis er det endnu ingen deciderede Racer både i super-maxi klassen, men en ny gruppe af både i intervallet 112-118 fod har i 2014 og 2015 vist at skille sig markant ud, med meget begrænset interiør, lav vægt med skrog og mast(er) i kulfiber, masser af sejl og stort fartpotentiale.

Og så er det Wally klassen. Den er både fra producenten Wally, der egenligt er et project management kontor, som hyrer eksterne designere og får bygget på forskellige værfter. Omdrejningspunktet er regel-sættet “Wally-rules” som definere en række minimumskrav til båden på en masse punkter. Og ikke mindst den licens der skal betales, for at få lov at kalde sin båd en “Wally”.

IMG 6804 

Godt ud af startboxen på dag 1 med Y3K (GER 6060). Photo Martinez Studio

Med Y3K har jeg været i Sardinien som taktiker, for at dyste blandt Wally’erne, hvor det i år er hele 13 både på startlinien, der alle i vidt omfang har omfavnet kapsejlads aspektet i en klasse, som oprindeligt blev født som “fast racer/cruisers”. Vi havde en lidt sløj begyndelse på stævnet, med placeringerne 10 og 8 i førstedagens op-ned sejladser. Vi haltede simpelt en lille smule på både fart og sikkerhed i manøvrer – og det bliver betalt ved kasse 1 med dårlige resultater. Ugen var generelt domineret af vejrlige udfordringer med først for meget vind, og efterfølgende meget alvorligt søgang, altså lidt barske forhold. Normalt noget der passer vores 64 tons “dame” ganske godt, da vi er klassens næsttungeste, når man ser på forholdet vægt/sejlareal.

Ud af de første 5 planlagte sejladsdage, blev der derfor kun sejlet på 3 af dem, men senere på ugen fik vi lokket lykkens smilende ansigt over i vores retning, og scorede en 1 og 6 plads på fredagens 2 distance sejladser. Sammen med torsdagens 2. plads lå vi før sidstedagen nr 5, med 1 point til 3. pladsen og 4 point til 6. pladsen. 

Lørdag bød på yderligere 2 op-ned baner, men desværre havde vejrudsigten kun ganske let vind på menuen, hvilket ikke lige er vores yndlingsret. Så det var op på alle barrikader og kæmpe for hver cm, for at holde vores position i stævnet.

IMG 6807

Fokus og balance på sidstedagen Photo: Martinez Studio

I første sejlads, 6. sejlads i serien, havde vi en godt styr på banen og den ret ustabile vind, og fik scoret os en 4. plads. Tjek!

7. og sidste sejlads byggede vi videre på de gode takter, og var ved sidste topmærke runding på en 3. plads efter på præmietid, kun 1 sek fra 2. pladsen, som i den samlede stilling ville rykke os helt op på en samlet 2. plads i stævnet. Desværre havde fyldte vinden ind bagfra, så de mindre både fik tiltagende vind på sidste lænser, netop som vi gik i mål. Vi tabte i stedet hele 55 sek på lænseren, og blev noteret for en 5. plads i sejladsen. Samlet endte endte vi på 26 point, hvilket rakte til en samle 4. plads, 1 point fra podiet, og 3 point fra 2. pladsen.

Altså et godt come-back fra en tung begyndelse på ugen, men grådig efter podiet…

Her følger at par billeder fra gåtur på havnen:

IMG 6782

Rambler 88 proppet med tidligere Alinghi folk – er seriøst imponerende setup på en båd der sparker mås! Photo: JR2016

IMG 6783

Bella Mente – klart dominerende i Maxi72 klassen, med Terry Hutchingson på taktik. Photo: JR2016

IMG 6788

Wally Cento – state of the art, i hvert fald indtil foråret 2017, hvor nyeste skud på Wally stammen kommer ud. Photo: JR2016

IMG 6790

130 fods Racer/cruiser i Superyacht klassen. Har stævne debut ved Voiles de St Tropez sidst på måneden. Photo: JR2016

Next up for mig: Farr 40 i Kroatien med team Enfant Terrible om en uges tid og derfra direkte videre til Voile de St Tropez igen med Y3K, den sidste uge af september

Over and out

Jesper

 

IMG_4774

Y3K på kryds i god luft med vores lille J3 fok. “hæng så drenge, bliver der vist råbt nede bagfra…” (photo: JR2015)

Den sidste del af sejlsæsonen her i middelhavet når i denne uge sit højdepunkt inden for storbådssejlads. Maxi Yacht Rolex Cup 2015 begyndte igår og frem til og med lørdag skal det afgøres, hvem der er de bedste netop nu, i kategorien af både imellem 65 og 200 fod. Sammen med kåringen følger selvfølgelig lidt pynt til håndledet, som sponsor er vært for. Ombord på Y3K er det årets 3. stævne, med seneste stævne helt tilbage i slutningen af maj, så jeg vil ikke sige at rutinen er helt i top, men med 4 træningsdage her op til stævnet, har vi da fået pudset formen noget af. Heldigvis er det dog en forholdsvist sammensejlet besætning, som kun har været igennem ganske få udskiftninger i løbet af de 6 sæsoner, som jeg har sejlet på både. I år er første gang sæson, hvor jeg står alene som taktiker, og har det overordnede ansvar. Tidligere har jeg haft rollen som 2. taktiker med ansvar for starten, båd-til-båd situationer og performance. Men hen over vinteren blev jeg adspurgt om at tage skridtet og af hakkeordenen – og takkede ja. Nye udfordringer er jo altid godt 🙂

Jeg ansatte derefter en strateg, som min assistent og sparringspartner omkring især de taktiske beslutninger, men som også byder inde i forhold til den tekniske udvikling af båden, et område som vi sejlere jo aldrig bliver færdig med. I sidste ende er det jo et bådvæddeløb, og dem som kan sejle deres båd hurtigst igennem vandet, er ofte med helt i toppen – også selvom de måske ikke har sejlet den absolut korteste vej.

Der er hele 13 Wally’er på startlinien imellem 77 og 106 fod, hvilket jo mildest talt er imponerende, men også er noget af en opgave at holde styr på i prestarten. På skippermødet fik vi den melding, at starlinien ville være mindst 0,6 km lang (!), hvilket jo lyder som ganske meget. Men når det kom til stykket var det på ingen måde for meget til de 13 store både, som lagt op i en række, stævn til hæk og bare 1/2 bådslængdes separation fylder ca. 550 m. For jeg kan helt sikkert stå inde for, at 1/2 bådslængde ikke føles som særlig meget afstand, når 64 tons båd, der let sejler 12-14 kn, men til gengæld manøvrerer ret langsom, skal kastes enten til luv eller læ af en angribende båd.

Vi lagde ud med hhv en 5. og en 4. plads igår, på stævnets 1. dag, og ligger netop nu, lidt overraskende på en samlet 3. plads, bl.a pga. nogle protester imellem andre både. Alt er dog åbent, og der er lang vej til lørdag.

IMG_4772 Her et billede af syn der mødte os, da vi først ankom her i Porto Cervo, og man må sige, at den maritime branche vist er ganske godt kørende i denne del af verden. Den sorte mast til venste er ca. 80 m høj. (Photo: JR2015)

Over and out

Jesper

 

Så er toppen af de eksisterende maxi yachts igen samlet i Porto Cervo, Sardinien for at udkæmpe det årlige søslag om det hhv det officielle og uofficielle ISAF Maxi VM. 

Jeg er tilbage ombord på Y3K, en Wally 100, som ellers har taget sig en længere pause fra kapsejladser. Men med 4 intense træningsdage her i Porto Cervo op til stævnestart, har vi forsøgt at pudse formen af.

IMG 3015

Den mest race orienterede klasse hernede er Maxi 72 (tidligere Mini Maxi Class). Her billed af deck layout på Alegre 3. Photo: JR2014

Og igår gik det så løs. Der var lovet masser af vind fra et lavtryk over den centrale del af Italien, men da det kom til stykket gik pusten helt af ballonen og vi havde 6-7 kn vind da starten gik. Vi blev sendt på en 36 sømil bane rundt i øhavet nordvest for havnen, et beskyttet område kendt som La Maddalena, der er et betagende stykke natur. Turkisgrønt vand, og 10-15 sigtbarhed direkte ned til bunden, sammen med maxi og super yachts det suser afsted, er bare et flot syn. Det er ikke tilfældigt, at Rolex betaler mange penge for at få lov at bruge dette som bagtæppe til at iscenesætte deres produkter.

IMG 3018

Th. Y3K med det let genkendelige sænkede agterdæk, hvor vi stacker sejl i blæsevejr. Tv. Magic Carpet 3, den seneste generation af Wally 100 (Nu Wally Cento). Photo: JR2014

Kort fortalt kom vi super godt ud af starten, og var førende båd på rating ved første mærke. Derfra begyndte vi at tabe en anelse terræn, da da vinden droppede yderligere i at par snævre passager rundt på banen. Vi endte på en rigtig tilfredsstillende 3. plads af de 8 både, hvilket efter et helt års pause føltes som en lille sejr. Fedt.

IMG 3017

En blogger selfie – klar til kamp 🙂 Photo: JR2014

I disse tider, hvor katamaran sejlads (meget velfortjent) begynder af fylde mere og mere, er det dog stadig spændende at konkurrere i disse teknisk orienterede både, hvor vi har 4 forskellige forsejl, 7 spilere og et ganske avanceret maste-tuningssystem at lege med. Og efter af have sejlet 3 stævner i år på den betragteligt større Saudade (Wally 148), føles det helt hjemligt og naturligt at komme tilbage til 100 fods både igen…

7 sejladser er planlagt, med sidste stævnedag på lørdag

Over and out

Jesper

 

Så er vi nået til vejs ende her i Porto Cervo, Sardinien – og desværre hentyder overskriften ikke til konkurrencen ved VM, eller  vores samlede placering, for vi endte præcist midt i klassen af Wally’er, med en 4. plads blandt de 7 både. Den hentyder derimod til vindstyrken i den forløbne uge – hold da lige op det har være let vind.

Y3K ikke ligefrem en letvægter – nogen vil måske gå så langt som at kalde hende en tyk, ældre dame. 64 tons lyder kampvægten på, og det er bare lige i overkanten, når instrumenterne 80% af tiden viser imellem 3 og 7 kn vind. Hver eneste manøvre skal udføres med stort fokus på at bibeholde farten bedst muligt, og når man fx kommer ud af en vending, er der gerne imellem 45 s og 1 min accelerationsfase, før vi er op i fart (target speed) igen. Desværre er Y3K oppe i den helt tunge ende af Wally klassen, hvilket gør vores let-vinds problemer endnu mere udtalte, for vores modstander kan lettere sejle lidt mere aggressivt rent taktisk, med lidt flere og lidt hurtige manøvrer end vi kan tillade os.

Tæt har det dog været hernede, og i den afsluttende sejlads igår lørdag, lavede vi faktisk en 2, plads på korrigeret tid, kun slået med 10 sek efter knapt 3 timers sejlads. Sejladsen begyndte med en lænser start, hvor vi kørte high risk, og startede på bagbord foran halvdelen af feltet, havde fri vind efter få sekunder og ved første rundingsmærke havde en real-time føring på næsten 2 min til hele feltet, incl de 2 djævelsk hurtige Wally 100’er (Wally Cento).

Og med den kraftigste vind i løbet af ugen, hvor vi var helt oppe og se 9-11 kn vind, så det hele ud til at vi ville afslutte serien med en sejr. Handikap sejlads er dog noget drilsk noget engang imellem, og selvom vi sejlede nogenlunde fejlfrit efter starten, droppede vinden stille og roligt igen, og vi blev altså alligevel passeret på korrigeret tid. Thats life – vi er bare en båd der mere at skyde med i vindstyrker over 12 kn og meget gerne 15-20, hvilket mere er normen på denne årstid hernede.
MAXI13cb_06546_1200

Der er masser at sejl at holde styr på, når spileren skal droppes! Photo: www.yccs.it

MAXI13cb_06066_1200

Selv om båden har forskellig performance er spillet som regel helt tæt Photo: www.yccs.it

MAXI13cb_06109_1200

Ikke mindst ud af starterne – Y3K er den øverste, at de forreste 3 både – alle præcist 100 for lange… Photo: www.yccs.it

Næste projekt er Melges 32 VM d. 12-22 Sep med det tyske team Opus One – igen på Sardinien. Så nu står den på en par dages afslapning i DK og så tilbage til security køen i lufthavnen…

Over and out

Jesper

 

Et par intense uger blev igår afsluttet på fineste vis med en samlet sejr ved Championat d’Europe i Esse 850 klassen. I sidste uge blev det til en 2. plads i Super Maxi klassen ved Maxi Rolex Cup i båden Saudade, en Wally 148. Førstnævnte en 3 mands båd, sidstnævnte en 148 fods med 26 mand ombord… skal vi kalde det 2 yderpoler i sejlsports verden!

Championat d’Europe de Esse 850

Stævnet blev afholdt på Genéve søen, ud for byen Lausanne d. 11-16 sep. Et forholdsvis velkendt område – for skiløbere i hvert fald. Byen ligger kun ganske kort fra opkørslen til nogle af de store skidestinationer som Charmonix, Verbier osv. Set med danske sejlsports briller er området helt sikkert knapt så kendt.

IMG 0726

Utrolig flot, tidlig morgenstund på Genevesøen – men ikke meget vind… Foto: JR

Men sejlsport er det skam masser af, og de fleste både afspejler ganske godt de dominerende vindforhold hernede, med deres kæmpe storsejl og enkelte endda med trapez’er: det et udtalt let-vinds område med flat vand. Jo mere sejl jo bedre, og skulle der endelig komme mere end 5 m/s, går man bare ud i trapez’en uden at være bange for at få skulle fødder væk under sig af store bølger.

Bådtypen Esse 850 har ingen trapez, men passer sådan set meget godt til disse sø-specifikke forhold. Den er ret letdreven og sejler helt fint fra bare 2-3 m/s. Med sin forholdsvis smalle, men dybe køl har den dog stabilitet nok til at holde balancen i kraftigere vind også – og så planer den på slør fra ca. 7 m/s. 

Klassen er forholdsvist udviklet og placerer sig som en form for konkurrent til Melges 24, dog med mindre besætning. En enkelt rullefok der anvendes fra 0-12 m/s, en enkelt spiler og et storsejl. Så bliver den tekniske side vist ikke lettere og der er derfor stort fokus på taktik og starter. I det hele taget en meget let tilgængelig pakke, som især i Schweiz har tiltrukket en masse af de allerbedste sejler-teams. Klassen har også en del både i Frankrig, Tyskland og Italien, men tyngden ligger helt klart fordelt på Alpesøerne rundt om i Schweiz.

Arrangørerne har i stævnetitlen Championat d’Europe de Esse 850 lagt op til, at Europamesterskabs titlen er på spil, men da ISAF ikke står som som medarrangør og garant, er titlen ikke officiel. Den sportslige kvalitet kunne der dog ikke klages på.

Ialt 8 sejladser blev gennemført på 3 dage, og på vores team Peach, var vi hurtigt ud af starthullerne med en sejr i første sejlads. Herfra gik det en anelse op og ned, men dog hele tiden i top 4. Og forud for 7. og næstsidste sejlads var situationen, at hvis vi vandt denne, ville vi have et stort nok forspring til, at vi ikke behøvede at sejle 8. og sidste sejlads.

Vi valgte at satse og gå efter starten helt til nede ved læ mærke, ud fra det præmis, at jeg mente at vinden ville gå venstre i op ad første kryds. Vi fik en skudstart, og kunne ca. 4 min oppe af 1. kryds slå ind over banen og dække feltet af fra fronten. Denne føring holdt vi forholdsvist sikkert indtil halvsvejs nede af sidste lænser, hvor der en masse vind fyldte ned over banen – og feltet derfor kom planende bagfra ned imod os. Vi luffede derfor op for også at komme i planing, og kunne med nød og næppe runde sidste bundmærke i front og sejle det korte halvvind hen til mållinien. Sejren i hus og stor jubel ombord. Derfra var det champagne sejlads tilbage til havnen imens resten af feltet kæmpede i sidste sejlads om de sekundære placeringer.

En fed afslutningen på sæsonen, hvor vi tidligere i år også vandt det schweiziske mesterskab.

IMG 0733

Afrigning af Peach – imens resten af feltet sejler sidste sejlads. Foto: JR

(Super) Maxi Rolex Cup i Porto Cervo

Jeg er normalt taktiker ombord på båden Y3K, hvor vi de 3 seneste sæsoner har vundet Maxi Worlds i Wally klassen. Men i år har Y3K haft et meget reduceret program, og jeg var derfor blivet booket til at være taktiker på båden Saudade, der også er en Wally, men blot en half gang længere. Jeg har en gang tidligere været taktiker på båden, nemlig for 2 år siden ved Super Yacht Cup på Mallorca, og skrev dengang lidt om båden. Alligevel synes jeg bådens data er imponerende nok til, at de kan tåle en gentagelse:

Længe: 45m (148 fod)

Vægt: 165 tons

Storsejl: 600 m2

Fok (J1): 500 m2

Spiler (A2): 1600 m2

Det er noget der vil noget!!

At jonglere en så stor båd rundt på banen, er lige dele skræmmende og fascinerende. Med andre ord: “ret fedt!”.

Som udgangspunkt er det jo bare en båd, og det er vores modstandere også. Det er bare nogle ret store nogle af slagsen, og derfor skal manøvrer, timinger og laylines overvejes med uhyre omhu. For dels er der bare ikke tid eller plads til at lave sene ændringer i planerne – når en manøvre er kaldt, ligger de næste 2-3 minutter fuldstændig fastlagt, og først derefter kan en ny beslutning føres ud i livet. Dels kan man være sikker på, at der i den prisklasse af både som super maxierne befinder sig i, udelukkende er professionelle topsejlere på de andre både, som kender spillet til finderspidserne, og med glæde straffer enhver fejl og åbning man måtte byde dem.

I Super Maxi klassen ved dette års Maxi Rolex Cup d. 3-9 sep var der 5 både ud af de ialt 37 deltagende maxi’er. Man kan måske kalde det for en udvidet omgang match race, med så få både på linien. Men både i forhold til storbådssejlads, og selvfølgelig også af sikkerhedsmæssige grunde var det faktisk et rigtigt godt antal. Vi havde vores egen start, og jeg havde selvfølgelig en smule bævren i buksen ved at skulle placere båden ind imod starten til vores første sejlads. Der havde nemlig ikke være mulighed for at lave noget starttræning på træningsdagene, og yderligere var der en ny, ukendt størrelse på banen som vi skulle kæmpe imod. Det var båden Hetairos, en ny 216 fods letvægts, skonnert-hybrid, med min gamle kollega fra de spanske Americas Cup hold, Karol Jablonski ombord som taktiker. 

Karol er en eminent storbådssejler, og en aggressiv en af slagsen. Derudover har Hetairos så enormt meget sejl på sine 2 master (forreste mast 65 m høj), at den faktisk har noget højere topfart på halvvind og foran for tværs end Saudade. Dermed ville det blive en særdeles skarp modstander i starterne, med deres højere topfart og dermed mulighed for sene angreb og lufninger.

Alt gik dog efter planen. Vi startede til luv af Hetairos, holdt dem ud til layline og var førende båd ved første topmærke. Derfra gik banen ud på en “coastal course”, altså en bane rundt i det ø-fyldte farvand omkring Porto Cervo. Efter første spilersæt kom Heitairos ganske hurtigt forbi os, og slog os da også på sejltid i mål. Men pga vores forskelle i IRC rating (handikap måletal) slog vi dem klart på korrigeret tid.

I forhold til de resterende både i feltet var situationen en lidt anden. For selvom vi sejlede op til vores bedste, havde vi ingen jordisk chance for at slå båden Nilaya (113 fod) fra Holland med bl.a danske Jens Dolmer ombord. De sejler generelt båden rigtigt flot, og har yderligere en særdeles attraktiv rating. Fx sejlede vi 4 sejlads stort set perfekt, med fejlfri manøvrer, gode slag på vindsskiftene og vi slog faktisk Hetairos på ren sejltid alene, for ikke at tale om præmietid, hvor vi kvaste dem. I samme sejlads havde Nilaya alvorlige problemer med sejlskift, hvor de tabte flere minutter og blev yderligere fanget i næste vindstille op imod mållinien. Alligevel slog de so med mere end 1 min på korrigeret tid (efter handikap udregning)! Nogle gange kan rating sejlads være ret frustrerende…

Vores mål for ugen blev derfor hurtigt at slå de andre både i super maxi i klassen. Og efter 4 sejladser lykkedes dette netop med mindst mulige margin. Vi var nemlig á point med engelske Sojana, men vandt på count back via flest 2. pladser. Nilaya vandt med udelukkende 1. pladser – uimodståeligt!

Wally Saudade

Saudade – i cruising mode med alle mand under dæk (?) Foto: Saudade

IMG 2016

Ja – det er en mand i toppen af masten på Saudade. Foto: North Sails

IMG 0719

Forreste halvdel af Hetairos – en helt ny skonnert/racing hybrid fra 2012. Foto: JR

Ud over det meget tilfredsstillende resultat og var en af stævnets mest fascinerende oplevelser, et helt tæt opgør vi havde med Hetairos i 2. sejlads. Hetairos var som forventet stukket fra os efter et længere halvvinds ben, med blev længere fremme på banen fanget i et lokalt område med meget let vind. Vi kom på Saudade traskende bagfra med spiler, og på et tidspunkt måtte jeg beslutte hvordan vi skulle passerede dem. Jeg valgte at forsøge at rulle dem vil luv, og dermed tage deres vind. Men det lykkedes Karol på Hetairos, ved at luffe op, at få accelereret båden så meget, at vi ikke kunne komme forbi dem, og måtte holde klar til luv. Fra den situation sejlede de fra os, men med os stadig tæt nok til at kunne angribe. Da Hetairos et par minutter senere måtte bomme for at holde klar for land i det smalle stræde vi befandt os i, bommede vi inden om, og denne gang kunne vi med vores 1600 m2 spiler lægge en klam vindskygge ned over dem – og sejle forbi dem. Men netop i samme øjeblik fik vi et midlertidigt nedbrud på vores hydrauliske system, der driver bådens spil, og vi måtte falde ned til plat læns, for at tage presset af skøderne. Det udnyttede Hetairos og luffede inden om os og kunne 2 min senere kalde for plads til at bomme ved den næste kystlinie. Sådan gik det slag i slag, eller måske søslag i søslag imellem 2 af de absolut største kapsejlads både i verden i det følgende kvarters tid. Desværre var det Hetairos der trak det længste strå. Vi mistede den kontrollerende position ved det hydrauliske nedbrud, og kunne derfra ikke vende spillet helt rundt igen. Ærgerligt, men alligevel en fanastisk oplevelse at have hovedrollen i en infight at så enorme dimensioner!!

Melges 32 VM Newport

Næste projekt er Vm i Melges 32, som bliver afholdt d. 22-29 sep i sejlsports mekkaet Newport, hvor de oprindelige Americas Cup sejladser blev afholdt. Jeg er taktiker på team Swing fra Japan, og har med ombord hele 3 danske sømænd fra team Sehested, nemlig Jesper Blom, Søren Secher og Nicolai Sehested.

Update herfra følger

 

Over and out (pyha – den blev lang denne gang)

Jesper

 

 

 

 

Det blev desværre vores hidtil dårligste stævne på Team Swing, ved de netop overståede Amerikanske mesterskaber. En samlet 17 plads blandt de 25 deltagende både – møg! Men det er altså en meget tæt klasse at sejl i, forstået på den måde, at det marginaler der skiller et top 5 resultat fra et top 25. Og i den netop overståede uge, kom vi altså på den forkerte side af marginalerne.

Så det er tilbage på skolebænken for teamet, og få arbejdet med dimserne inden året hovedbegivenhed gå igang. Det er VM, som sejles samme sted, nemlig Newport, RI i slutningen af september. Det er primært vores rig/storsejls setop der skal finpudses og ligeledes skal vi åbenbart lige have genopfrisket hvordan man accelerer en Melges 32 ud af startboxen. Vi positionering på linien i forhold til modstandere har været fin, men det har knebet med den sidste timing og accelerations-trimmet.

Nedenfor et par billeder fra stævnet, hvor de nyligt kronede europamestre Team Argo, også tog den amerikanske mesterskabs titel

Newport M321

Newport M322

OL i båden.

Jeg sidder lige nu over atlanten og glæder mig til at få set noget OL – hvilket bliver på computeren, da vi tager direkte på sommertur i vores nyanskaffede Scankap 99. Jeg har i den forbindelse opdaget, at DR har lavet en fremragende app til mac computere – med alle deres kanaler live tilgængelige. Fornemt! Så skal der heppes på Jonas og resten af landsholdet.

Næste kapsejlads bliver Maxi Worlds, hvor jeg skal sejle med båden Saudade (Wally 148) – en lidt anden type sejlads kan jeg godt love for!

Wally Saudade

God sommer

Jesper

 

Det gik desværre ikke som vi havde håbet. Kravet fredag var som sagt, at vi skulle vinde alle vores 3 resterende sejladser. Og da vi lagde ud ned et nederlag til Bruni, var løbet kørt. Dvs næsten kørt, for der var en teoretisk chance for at 5 point kunne give os point lighed med en flok andre, og måske sende os videre.
Da vi i sidste sejlads havde en solid føring over Mirsky håbede vi derfor på fuld tryk, men et vindhul og et kæmpe skift dræbte håbet lige hurtigt som Mirsky susede forbi os på sidste opkryds. Nitten.
Kort fortalt har vi ikke performet som vi tror på at vi kan. På min side har starterne slet ikke været gode nok. Det ligger selvfølgelig et væsentligt aspekt af teamwork i prestarterne, hvor opgaver som at kalde laylines, tid tilbage til linien, accelerationer, moves fra modstanderen osv skal køre i et flow imellem alle ombord. Og den støtte som at velfungerende team kan give rorsmanden er meget væsentlig. Stadig har man dog som rorsmand hovedrollen i prestarten – og der er jeg ikke tilfreds med min indsats.
Det skal forbedres ved vores næste WMRT stævne, der er Bermuda d. 2-9 okt.
Lige nu er jeg på vej ud af havnen i Porto Cervo. Den tidlige exit i Schweiz har givet mig 2 ekstra træningsdage med Y3K forud for Maxi Worlds. Intet er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget…
Og som billedet viser, er det både i en helt anden størrelse jeg skal sejle om kap i.

Over and Out

Jesper

20110904-052307.jpg

 

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha