IMG 3152

I St Tropez mødes både af alle størrelser… (Photo: JR 2014)

Voiles de St Tropez er og bliver bare en stor sejlerfest. Et bredt spekter af top professionelle teams, usikre amatører og gamle klassiske meter-både duellerer på livet løs i bugterne St Tropez og St Maxime. Godt nok er vi opdelt i relevante underkategorier, men alle skal forlade og anløbe samme havn og udsejling, så trafik, tætte passager og utålmodige kaptajner giver god action for skillingen fra første sekund.

IMG 3151

Ombord på vores tender (Photo: 2014)

Og så er der teaterstykket, som udspiller sig på land. Et mekka af high society, og “se mig, se mig” mentalitet med stiletter så høje, at selv garvede mastemænd kan blive svimle. Og turist-masserne ser gerne på, når de som bølger skyller ned igennem gaderne ved og på havnen. Skagen havn en varm sommerdag kan til dels give et billede der passer, dog ganget op med faktor 3, tilsat 500% flere Ferrarier, og fadøls anlæg udskiftet med champagne-cafeer.

IMG 3157

Herlig oktoberaften (Photo: JR 2014)

Traditionelt er torsdag en såkaldt Layday, eller hviledag, hvor man kan komme sig over de første 3 dages strabadser, holde en midt-vejs fest og nyde området og strandene i nærheden. Ombord på Y3K har vi en tradition, hvor vi torsdag holder et lille frokost-beach party, med servering af danske hot-dogs og kapsejlads med radiostyrede modelbåde. Til glæde for tilskuere og med fuld håne-ret til vinderen.

Screen Shot 2014 10 03 at 08 15 14

God vind på 2. dagen med bølger, der får selv en 100 fods båd til at tage sig lille ud. (Photo: Borlenghi 2014)

Jeg har endnu ikke beskæftiget mig ret meget med det rent kapsejladsmæssige hernede endnu. Og det med god grund for der er ikke meget positivt at rapportere; vi har nemlig både trawlet en spiler og er blevet overhalet, mens vi var fanget i et vindhul. På de første 3 dage har vi i Wally klassen haft 3 sejladser, og blandt de 12 både er det blevet til resultaterne: 8, 8, 4. Hvilket lige nu giver os en samlet 6. plads. Skuffende – og derfor er der kun en vej herfra. Det er fremad.

Men et godt sejlershow – det er det sgu her i Brigitte Bardot’s St Tropez

 

Over and out

Jesper

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha