En knivskarp præstation i kvartfinalen imod Bjørn Hansen og Merkonomen Sailing Team sendte os videre til semifinalen her ved Monsoon Cup – året afslutning på World Cuppen og VM i Match Race.
Det har været en ret succesfuld år for Bjørn Hansen, der blandt andet har danske Philip Guhle ombord. Og med en 3. plads i indledende runde imod vores 7. plads, var Bjørn og besætning måske også anelse favoritter i vores kvartfinale. Men på Adrian Lee & Partners racing team vi satte hårdt imod hårdt og gav dem en varm modtagelse på startlinien. For generelt var det en anelse bedre starter fra vores side, der lagde grunden til vores endelige 3-1 sejr. Det var helt afgørende at vinde kontrollen over at komme først til højre på banen efter starten og drage fordel af medstrøm på denne side. Og højresiden fik vi tilkæmpet os i samtlige 4 starter, dog en enkelt gang med en straf i bagagen, som det ikke lykkedes at ryste af os, og derfor førte til vores enlige nederlag. Men en fed oplevelse for teamet at sejle over mållinien i 4. Sejlads til en samlet 3-1 sejr og dermed adgangsbillet indløst til semifinalen.
Her er vi nu i gang med en endnu uafsluttet, men meget intens kamp imod den netop nykårede verdensmester – Ian Williams og besætning.
Ian er foran 2-1, hvor de 2 seneste sejladser har været totalt tætte. I morgen formiddag, lokal tid, sejler vi videre om først til 3 sejre – og adgang til finalen.
Og i morgen eftermiddag, kl 8-10 dansk tid vil der være live sending online på www.wmrt.com af finalen og petit finalen, med direkte billeder og kommentatorer fra både vand og land.
Og selvom Ian og besætning måske næsten kan gå på vandet lige nu, har vi i sinde at give dem kamp til stregen – og måske lidt over. Det ville jo være en ekstra bonus skalp at have slået verdensmesteren… Fuld gas får den i hvert fald.
Over and out
Jesper
Seneste kommentarer