En kort situationsrapport fra Palma, Mallorca, hvor vi i går havde første start ved The Superyacht Cup.

Saudade er en stor båd – meget stor. Den udstrakte brug af rullesejl (storsejl, alle 3 fokke og en af de to spilere) gør det dog realistisk at håndtere båden rimeligt på en kapsejladsbane. Hvilket ville ville have være helt umuligt, med almindelige hoist-drop sejl.

Sejladsen hernede bliver afviklet efter respit system, hvor forskellene i handicap bliver omregnet til forskelle i starttidspunkt. Ombord på Saudade bliver vi sendt afsted som en af de sidste, da vi både er blandt de allestørste med vores 148 fods overalt længde, og samtidig en af de mest race orienterede.

1. Start

kl præcis 14.19 skulle vi passere startlinien, hvilket var 49 min efter den først startende båd. Det tager jo en del tid at få accelereret de 161 tons op – især fordi vi kun havde 8-10 kn vind. Men det hjælper jo med 430 m2 fok og ca. 500 kvm storsejl! Og når før der er gang i kassen, ligger vi alligevel med en target speed på 10,8 i den vindstyrke.

Det er helt ærligt en meget imponerende oplevelse!

Sikkerhed et en meget vigtigt aspekt for arrangørerne, og derfor har vi en 40 meters regel, der simpelthen dikterer, at man ikke må sejle tættere end 40 meter på hinanden. Som kapsejler virker det en anelse for konservativt – men er jo ens for alle. Samtidig er det en 0,25 sm sikkerheds zone om hvert rundingsmærke, hvor man ikke må lave stagvendinger eller bomninger. Formålet er igen sikkerhed med det argument, at intet uforudset sket når bådene ligger relativt tæt ved mærkerne. Igen en meget konservativ tilgang – men sådan er livet her i super yacht world.

På Saudade kom vi rigtigt godt igennem dagen, ramt nogle gode skift, lavet nogle fine, problemløse manøvrer og vandt faktisk vores klasse – performance division.

2 dage og 2 sejladser tilbage – og alt at kæmpe for.

More to come :-)

se mere: www.thesuperyachtcup.com

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha