Welcome to the world of Carbon… Her Y3K med vores ny square-head 3Di storsejl. Photo: JR 2013
Rolex Vulcano Race 2013 er vores første event ombord på Y3K, en wally 100, som jeg har sejlet på i den seneste 5 sæsoner. Det er alene både i Maxi og mini-maxi klassen, der deltager, dvs både imellem 60 og 100 fod, og selvom vi kun er 12 både på startlinien, fylder de nu ganske godt op. Med mellem 15 og 20 mand ombord på hver båd, giver det faktisk og lidt kø ved indgangen, når der er brifings og ikke mindst mole-bajer (eller rettere champagne – det er jo et Rolex event og tingene skal passe sammen)
Stævnet består af 4 separate sejladser: 1 kortere offshore fra Gaeta til Capri (100 sømil), 1 op-ned bane, 1 dags-coastal rundt i Napoli-bugten og hoved attraktionen Vulcano Race, Capri – Aeolian Islands – Capri (300 sømil)
Vi lagde godt ud på Y3K ved at vinde første afdeling: Gaeta – Capri, hvor vi blandt andet slog sidste års samlede vinder: Jethou, der har Brad Butterworth på taktik.
Flot syn, med køl-bulben der belyses fra den modsatte side igennem vandet. Photo: JR 2013
Jethou er en super optimeret mini-maxi racer, hvor der er anvendt Carbon overalt i konstruktionen og alverdens eksotiske fibre hvor muligt, for at reducere vægt. Den planer gladeligt allerede ved 6-7 m/s, når der kommer slæk på skøderne. Photo: JR 2013
Stævnet fortsætter i den næste 5-6 dage, med planlagt start på den afgørende længere offshore på onsdag formiddag.
Over and out
Jesper
Seneste kommentarer