Efter en lang vinterpause på Y3K, er vi nu tilbage og klar til nye udfordringer. Vi lægger ud med et helt nyt event for teamet nemlig Rolex Vulcano Race. Det er en sejlads serie der forløber over en uge og består af en enkelt inshore, klassisk op-ned sejlads, en semi-lang 100 sm off-shore fra Gaeta til Capri og en 300 sm off-shore med ruten Capri – Isola Vulcano – Capri. Deraf navnet på eventen.

Med sø-sejlads på 3(4)-mands i bådtypen Esse 850 (26 fod) i frisk erindring, bliver det noget af en forandring igen at skulle dirigere en 100 fods Wally rundt i snævre cirkler (eller måske knapt så snævre) på startlinien og banen.

Ken Read, skipper på Volvo Ocean Race båden Puma, beskrev i et nyligt interview, at de eneste fællestræk der er imellem Volvo Ocean Race og Americas Cup er at de begge udfolder sig via vand og vind i aktiviteten. Jeg burde måske sige det samme, hvis jeg skulle sammenligne mine opgaver som taktikker på hhv en 26 og en 100 fods racer. Men jeg er nok lidt uenig med Ken Read, for i virkeligheden synes jeg faktisk, at en lang række elementer er meget ens – kernen i opgaven er at foretage de nødvendige tilpasninger som hver ende af spekteret kræver.

Anyway – i morgen fredag har vi første og eneste træningsdag, hvor rusten skal bankes af, og aftalerne ombord genopfriskes. Lørdag er det start på vores inshore, op-ned sejlads, og søndag start på første korte offshore ud til øen Capri ud for Napoli. Der er noget kuling der lurer i vejrudsigten for starten af næste uge, så vi følge vejrudviklingen helt tæt.

Stay tuned – over and out

Jesper

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha