Så skal der sejles Cat…

 Blogging  4 Responses »
Oct 082013
 

Hvilket fantastisk AC vi har overværet! Det bedste sejlads-tv jeg overhovedet kan huske. Fedt!

Det blev solidt slået fast, at når man har hurtige både der matcher hinanden godt, og når de kan manøvreres præcist og har forholdsvis lavt farttab i manøvrer – så har man en god “pakke” der både fungerer godt for deltagerne, men også for tilskuerne. Blandt mine professionelle sejlerkolleger, er flerskrogs-frygten blevet manet til jorden og mange barrierer er blevet brudt ned.

Nogle tekniske landvindinger

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at flerskrogsbådes popularitet vil stige væsentligt i de kommende år. For det er noget grundlæggende smart ved deres princip. Nemlig at de har høj stabilitet (igennem den store bredde) ved en meget lav vægt, og dermed meget sejl til en forholds lille våd overflade i vandet, hvilket kan oversættes til mange hestekræfter til at overvinde en lille vandmodstand. Og det er smart hvis man vil sejle hurtigt.

Og så er der det nye sort: “foiling”. Som fungerer ved at man har en vandret vingestump i vandet, i bunden af hhv ror og sværd som giver så meget lift, at det simpelthen fysisk løften båden oppe over, helt ud af vandet. Dermed reduceres arealet af den omtalte våde overflade meget dramatisk – og endnu et kvantespring kan tages rent fartmæssigt.

Der afholdes VM i Moth jollen i den kommende uge på Hawaii (photo: Vsail.info)

Prøv lige at se nærmere på ovenstående billede, især mængden af vandsprøjt, bov-, og hækbølger. Eller skulle jeg sige manglen på samme. Tænk en gang på hvor hårdt det er, eller rettere hvor meget energi der skal bruges, til at lave skumsprøjt og bølger i et svømmebassin, hvis man selv vifter med armene. Man bliver altså træt ganske hurtigt. Præcist sammen energitab er der, når en båd pløjer sig igennem vandet. Og se så lige på billedet igen – det kan jeg godt love for at lav vandmodstand!

En øjenåbner

Med ovenstående in mente, har jeg denne sommer virkeligt fået øjnene op for andre former for sejlads. Størst indflydelse har det haft, at se nervepirrende sejlads, direkte på skærmen, med deltagelse af mange mine tætteste modstandere igennem årene. Tænk at et sådan løft i både sportslig intensitet og ikke mindst bredere mediemæssig og folkelig interesse, kan ske med ét slag.

Min egen AC deltagelse for nu 6 år siden, kan nærmest på ny udløse et “wow” når jeg fortæller om det til ikke-sejlere, simpelthen fordi så mange flere har mødt “Americas Cup” hypen i medierne end tidligere. Ud over at det selvfølgelig gør mig sådan lidt stolt igen, så siger det også noget helt andet – nemlig at sejlads præsenteret på denne måde, faktisk har et så bredt appeal, at det har tilskuermæssig og medie værdi. Og dermed værdi for en sponsor, som ønsker at associeres med dette fænomen.

Franskmændene har gjort det i mange år, med succesfulde nationale turneringer i flerskrogsbåde, og solid opbakning af landsdækkende medier til en anseelig mængde tilskuere. Alt sammen over en lang årrække så der er opstået en understøttende kultur på hhv udøversiden, tilskuer-siden og ikke mindst medie-siden. Dette har banet vejen for den sidste interessent i professionel sport – nemlig sponsor-siden, hvorved kommercielt finansieret professionel sejlads er en realitet.

Jeg tror derfor fuldt og fast på, at nogle væsentlige grundsten er blevet lagt for, at denne type sejlads ikke var en enlig svale, men noget som naturligt vil udvikle sig i de kommende år. Måske ikke lige næste forår, i den lokale klub. Men stadium sejlads på denne fascinerende, betagende måde, i diverse high-performancefartøjer har fået et afgørende gennembrud.

Og jeg vil være med!

Næste skridt…

Jeg er jo fra en generation, hvor der ikke lige var en 29’er klasse at kaste sig over, når man var færdig i optimisten. Og for at være helt ærlig, var der ingen af mine forbilleder, som susede afsted på halvvind i old-skool katamaraner. Dengang i midt 90’erne var det avantgade at sejle match race – og det gjorde jeg så – til den helt store guldmedalje… Siden blev det Maxi yachts og Americas Cup både og dernæst sportsbåde.

Nu er tiden mode til at jeg skal videre igen – denne gang til flerskrogs og evt. foilende både. Mine indledende tanker går på, at komme igang hurtigst muligt, og lige nu kigger jeg især nærmere på bådtyper som Moth, A-cat og måske endda lidt Nacra 17 sejlads, hvis det kunne lade sig gøre. Og hvis nogen har gode ideer og spændende projekter i denne retning, som de gerne vil videre med, er jeg frisk på at møde op, byde ind efter bedste evne og se hvor langt vi kan komme!

Langsigtet vil jeg sige, at det helt rigtige sted at gøre sig bemærket i den kommende sæson vil være Extreme Sailing Series – ganske som Rasmus Køstner og Jes Gram Hansen er i fuld gang med. Om der er plads til flere danske teams, eller om jeg skal forsøge at finde plads på det danske eller måske et internationalt team, vil tiden vise. Under alle omstændigheder vil samtlige kommende Americas Cup teams være at finde på Extreme Sailing Series, indtil og måske endda overlappende med, at der påny kommer gang i AC45 turneringen, som jeg til sige, at der er 95% sandsynlighed for at vi vil se genopstå. Måske denne gang i en “Foilende” udgave.

Vejen og planen er altså på ingen måde klarlagt endnu, men afhænger som altid af de muligheder der opstår og tilbud der byder sig. Men formålet er klart og hold op hvor ser det sjovt ud.

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 10:54

Melges 24 – en rigtrim-intensiv båd

 Blogging, Melges 24  No Responses »
Aug 142013
 

Bni m24 2
Her klargøring inden stævne på Gardasøen, hvor jeg desværre ikke var med. Photo: Rene Bruun
 
Sammen med BNI Sailing Team og Rene Bruun, har vi EM på programmet i næste uge. Det bliver afholdt i Holland, nærmere bestemt Medemblik, på fjorden IJsselmeer. 72 både er indtil videre tilmeldt – så der bliver nok at se til. Melges 24 er en klasse med et enormt højt niveau, og adskillige fuldtids professionelle på rorsmands positionen og for enkelte teams vedkommende, samtlige pladser ombord.
 
På BNI sailing team, hvor jeg er med som taktiker og coach, bliver EM vores 3. stævne sammen, efter tidligere at sejlet Svensk mesterskab og senest Kieler Woche. Jeg har ikke noget videre erfaring i Melges 24, og er derfor ved stille og roligt at arbejde mig ind på livet af den. Her nogle af mine noter omkring rigsetup:
 
Overblik – kryds:
På kryds er båden generelt underpowered op til 7 kn vind, hvorefter det er alle mand på kanten og “ud i selen”. Omkring ca. 9-10 kn begynder man at flade storsejlet med rigsetup og agterstag, og derfra er en væsentligste udfordring, at håndtere al den power som rig og sejl generer. Da man derfor beder rig og sejl om at opføre sig vidt forskelligt op igennem vindstyrke spekteret, har det enorm betydning hvordan man sætter sin rig op, så den former især storsejlet, og til dels fokken forskelligt, alt efter behov. Det giver slet ikke nok forandring kun at arbejde med de gængse trimfunktioner såsom udhal, agterstag osv.
 
Rig setup og mastens udbøjnings-karakteristik
Spillet med riggen går ud på, at man laver et læ sag med midten af masten i de lettere vindstyrker, for at få mere power i storsejlet, ved hjælp af løse undervanter. Men når man begynder at skøde strammere på storskødet, for at lukke kappen, og stamme forstaget, vil mastens for-after stivhed få betydning for hvor meget man bøjer masten – og dermed flader storsejlet – i forhold til hvor meget kraft man omsætter i blot at stramme forstaget.
For-after udbøjningen kan som udgangspunkt reduceres ved at stramme undervanterne, hvilket så giver et lidt strammere forstag. Men dette reducerer derfor muligheden for give storsejlet power ved hjælp af læ-sag. Umiddelbart kan man sige, at stor for-after stivhed gør det lettere at sætte sit storsejl op med mere power i let-mellem luft, med et strammere forstag.
Det samme gør sig gældende i højere vindstyrker, hvor man hiver afterstaget for at flade storsejlet, og næsten altid er interesseret i et stramt forstag, for reducere fokkens pumpe-bevægelser i bølgerne. Og generelt et lavere forstags-sag, der bestemmer fokkens camper og draft på midter-striben. Som hovedregel vil der også være et proportionelt forhold imellem mastens stivhed og spændingen på forstaget.
Mastens sideværts stivhed må i de letteste vindstyrker ikke være for stor, for så vil man have problemer med at få nok power i storsejlet. I mere end 15 kn er man interesseret i at mastentoppen bøjer til siden (tip-drop off) – helst i hvert vindstød, så kappen på storsejlet åbnes op – så at sige automatisk. Prisen man betaler vil så være tab af forstagsspænding, da mastenbøjning betyder kompression og lavere stivhed i selve masterøret, men det er et trade-off man er nødt til at acceptere, når båden bliver så overpowered.
Jeg havde en samtale med en af klassens førende rorsmænd – Richardo Simoneschi fra team Audi Ultra. Han fortalte, at der findes forskellige spreader-bars, med forskellige vinkler – imellem 22 og 24 grader. Et hurtigt kig i klassereglerne fortæller intet andet end, at der bare skal være “supplied from the licensed builder” – intet om dimensioner eller vinkler. Ved at anvende en lidt lavere vinkel på spreader-bar, kan man måske få sallingshornet hjælpe til at holde midten af masten lidt tilbage, og derved inducere noget af den efterspurgte mastestivhed. Men når man sejler på kryds, lægger man hurtigt mærke til, hvor meget læ vant flagrer, hvilket betydet at masten nærmere roterer omkring det luv sallingshorn, når den bøjer, end at blive holdt tilbage. Så derimod kunne det måske være, at man i stedet skulle gå efter højere spreader bar vinkel, og dermed mindre masterotation, så mastens for og after-kant holdes mere orienteret langskibs, og den ovale forms naturlige, strukturelle stivhed udnyttes bedst muligt. Det er ikke til at sige, men må undersøges…
 
M24 upwind twist
Et par M24 på kryds – GER 191 med rigelig krængning. Nok med en anelse for meget dybde i øverste del af storsejlet og derfor behov for ekstra meget twist, hvilket giver tab af forstagsspænding og højde. En udfordrende bådklasse, der hele tiden skal sejles på grænsen, for at performe… Fedt!
 
Min gennemgang af reglerne afslørede yderligere, at klassen har ganske store tolerancer i forhold til selve masterørets minimale og maksimale dimensioner:
 
Jeg har endnu ikke været igang med målestokken på vores mast på BNI-sailing team. Men jeg håber rigtigt nok, at den har den er ude på max mål – (og selvfølgelig minimum vægt).
 
Noget andet jeg gerne vil have undersøgt er stivheden på vores masterør i forhold andre – fx de andre melges 24 i Helleup eller hele DK. Jeg har på fornemmelsen, at vi måske har et lidt blødt rør, og derfor tidligt må sætte vores undervanter, for ikke at miste forstagsspænding. En ide til en standard opstilling til at måle udbøjning kunne være:
  • Placere masten på 2 bukke, 30 cm fra hhv bund og top. 
  • Måle afstanden til jorden ved oversiden af hullet ved spreader baren, ud for hulkelen, både med forkanten nedad, og liggende på hver side. 
  • Hænge en 15 kg vægt op i en strop rundt om masten, lige under spreader baren – og så måle afstande og udregne delta for hhv for-agter og stb og bb siders udbøjning. 

Denne protokol skal måske justeres, man kunne være et udgangspunkt.

 
Sådan en struktureret tilgang til sejladsen kan være ganske givende i forhold til at forstå en ny bådtype – og lære dens hemmeligheder at kende.
 
over and out
 
Jesper 
 Posted by admin at 09:12

Melges 32 sejlads – på den forkerte måde… Det er en ommer! Nu Esse 850

 Blogging, Esse 850, Melges 32  1 Response »
Jul 182013
 

IMG 0861

Vores båd Opus One – UDEN ridser efter optimist-kollisioner… Heldigvis! (photo: JR 2013)

Det netop overståede Melges 32 stævne i Torbole, Gardasøen, Italien var jeg deltager i, som taktiker på den tyske Opus One. Som det er kommet frem i medierne – især de såkaldt sociale – oplevede vi nogle meget uheldige situationer i forhold til sikkerhed og ansvarlig adfærd på vandet (se video), mere om det senere…

Forinden vil jeg gerne fremhæve hvor fantastisk jeg synes der er ved Gardasøen. Når man om morgenen ser ud på søen, hvor vinden pisker frejdigt fra nord og bjergene omkring søen bliver farvet orange af den opstående sol, kan man bare ikke vente på at komme ud og tumle i bølgerne. Og skulle vinden en enkelt gang svigte kan man i stedet trampe pedalerne afsted på en af mange mountain bike spor, eller begive sig ud på en bestigning af den nærmeste bjerg top, eller hvad man nu tænder mest på. Mulighederne for fede outdoor aktiviteter er simpelthen overvældende, og Gardasøen er og bliver en perle i min bog!

IMG 0854

Melges 32 feltet – klar til kamp (photo: JR 2013)

Som nævnt i indledningen var det dog sejlads, der havde mit primære fokus (selvom der også blev tid til nogle solide morgenture på jernhesten som opvarmning og træning) med deltagelse i Audi Melges 32 series, event 4. Selve stævnet var desværre kun vores 2. i år som team, da diverse uheldigheder har medført 2 aflysninger, og den mangel på stævne-skarphed kunne tydeligt mærkes. Vi endte på en lidt skuffende 11. blandt de 19 deltagende både, men det ER altså er meget skarpt felt, og blandt andet det meget succesfulde Audi Ultra team, der netop har ryddet helt op i Melges 24 klassen ved Kieler Woche, blev nr 16. Så vi må bare fortsætte med at arbejde med detaljerne – og fokusere på at holde læringskurven stejl

Og nu til sagen: Optimister og Melges 32 er både der matcher hinanden meget dårligt i både størrelse og fart. Og det kunne arrangørerne af henholds pre-worlds i Optimist-jolle og vores Melges 32 event åbenbart ikke indse, for de have lagt vores baner, så de havde et væsentligt overlap med hinanden. Som dem der har sejlet ud for Torbole, ved de allerede, at det meget ofte er nogle gode vindskift at hente på den vestlige side af banen – netop der hvor Optimisterne jollede afsted. Derfor sad jeg som taktiker hele tiden med det dilemma, at jeg enten skulle forsøge at navigere igennem en flok optimister og holde mit team inde i kampen rent resultatmæssigt, eller holde os på den modsætte fløj, og fokusere på kampen om at undgå sidstepladsen. En møg-irriterende situation at hænge i. Mit personlige kompromis blev, at det var forsvarligt at komme tæt på opti’erne på opkrydset, også fordi det rent timingsmæssigt for det meste passede med, at vi passerede imens jollerne var i den modsatte ende af deres banen. En enkelt gang fik vi også givet en lille spansk rorsmand en oplevelse for livet, da han kaldte styrbord på os, og vi som bagbord båd, helt korrekt, vendte for ham, hvorefter han sendte os store smil og thumbs’ ups.

Men på vores lænserben, hvor en Melges 32 i den friske Ora-vind, der blæser som en hårtørrer fra syd hver dag imellem 13 og 17 med 15-20 kn, ligger på ca 13-18 kn bådfart, var det bare noget møg. Fordelen på den banehalvdel, der overlappede med opti’ernes, var stadig til stede. Men bare tanken om, at man selv med meget stor forsigtighed bevægede sig igennem deres felt, og kunne risikere at ende i en uløselig situation, hvor kollision var uundgåeligt. Det gjorde, at jeg simpelthen måtte se stort på taktikken – og i stede måtte lade sikkerhed og ansvarlighed råde – ved finde et spor ned over midten af banen, med tab af distance til følge. Hvilket selvfølgelig ikke hjalp på vores middelmådige resultat.

De videoer jeg har set efterfølgende, med Melges 32’er det pløjer igennem opti-feltet, finde jeg dog helt igennem uacceptable. Både af de deltagende sejlere ombord på Melges 32’erne og af de arrangører, der bringer sejlerne i så tåbelig et dilemma og situation. Fra min side vil jeg virkelig håbe, at dette får konsekvenser for de involverede – som sagt på både deltager og arrangør siden.

 

Europa Cup Esse 850. 

IMG 0733

Swiss Property, Esse 850 med branding fra 2012 (photo JR: 2012)

I dette skrivende øjeblik sidder jeg faktisk stadig ved Garda-søen, blot en anelse sydligere i en anden meget aktiv sejklub, Fragila Vela Malcesine, hvor jeg sejler med båden Swiss Property ved Europa Cup Esse 850. Vi havde stævne åbning idag, og fik gennemført 3 sejladser hvor vi klarede os igennem med serien 2, 2, 5. En super dag, i et felt, som nok er noget mere blandet end top-pro bådene i Melges 32, men stadig meget fint niveau.

Vi har tidlig start i morgen, med første skud kl 7.55. Så det er tid til at tørne ind…

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 19:46

Melges 24 projekt med BNI Sailing Team

 Blogging, Coaching, Melges 24  No Responses »
Jun 122013
 

3XQ3233

Nye udfordringer er godt – især når det inkluderer en fed bådtype. Og med BNI Sailing Teams Melges 24, er det lige præcist det, som det drejer sig om. Her er jeg taktiker (og til dels coach) i 2 stævner i juni, hvoraf det første allerede er sejlet, nemlig Svensk Mesterskab i den forløbne weekend, og dernæst har vi Kieler Woche på programmet i slutningen af måneden.

Vores første stævne sammen, var altså Svensk Mesterskab i Linhamn, Malmø, hvor ialt 30 både havde fundet vej til startlinie. En enkelt træningsdag i Hellerup var det blevet til, og jeg må indrømme, at det desværre er alt for lang tid siden, at jeg sidst har sat mine fødder i bådtypen – ca 15 år – ved Heineken Regatta, St Maarten 1998. Så man kan vist roligt sige, at der var lidt småting der skulle pudses af… Men efter lidt “trial and error”, nåede vi frem til, at det gav mest mening at have mig til at assistere på storsejlstrimmet, så meget som muligt, frem for hænge måsen i laser, ude på siden af båden.

Grundlæggende vil jeg sige, at jeg ret godt kan lide den tilgang, Melges som bådproducent har lagt for dagen. De har meget fokus på brugeroplevelsen, med en række velgennemtænkte både, et relativt godt service netværk, og er lykkedes med (bla igennem god markedsføring) at få imponerende mange både over disken. Det er lykkedes at få branded en række seriøs kapsejladsbåds, som er sjove at sejle, og stadig er til at betale for menneskepenge. Med andre ord nogle super attraktive kapsejladsklasse for amatør som professionel.

Men netop aspektet omkring balancering af båden med besætningsvægt – altså at måsen skal hænges i laser – synes jeg er Melges 24 klassens eneste væsentlige ankepunkt. Ideelt set skal en Melges 24 nemlig sejles af 4-5 personer, hvoraf rorsmanden helst blot udgør en maginal del af besætnings samlede max vægt på 375 kg. Dermed kan den størst mulige absolutte vægt nemlig placeres på kanten op imod livlinen, eller rettere ude i hænge-selen, som er en mere rettidig beskrivelse, til at reducere krængning, og give højde og fart. Rorsmanden har dermed til opgave både at styre, men også trimme løjgang, hækstag og storskøde, hvilket konstant er nødvendigt. Og da man har meget svært ved at se på læ, fra hængeselen til luv, er rorsmanden også nødt til at orientere sin taktiker, om alt hvad der sker til læ, for at denne kan danne sig et ordentligt overblik.

Melges 24 worlds 2003 Pegasus Racing Philippe Kahn 03

På kryds kan man derfor argumentere for, at båden ikke er væsentligt forskellig at sejle fra en en-mands jolle at sejle, blot med 3-4 sandsække på siden, for balancen. Man kan sige, at pga bådens lave vægt og store sejlareal er den blevet så ustabil, at “hængning på siden” har fået en altdominerende betydning for performance – men desværre til skade for besætningen, der helt ærligt lider, og i nogen grad er tilskuere til begivenhederne. Ikke noget glansbillede af vores sport synes jeg…

Anyway – ikke mere brok, for ombord på BNI sailing team, har vi taget konsekvensen af, at det simpelthen nærmest er for komplekst både at styre præcist, og trimme præcist – samtidig – og derfor sat mig på storsejlet, og samtidig givet mig klart bedre overblik over banen, vindens mønster og konkurrenternes placering. Nu må vi se, om den strategi holder vand.

Og til vores første test, Melges 24 SM, har setup’et vist gode takter, for vores resultat var langt over forventning med en 6 plads i det forholdsvist stærke felt. Vindere blev et norsk team, der bla har OL bronzemedalje tager fra Sidney 2000, Herman Horn Johannesen, ved roret. Så er niveauet lagt!

IMG 0764

En samlet 6. plads blandt de 30 både – et super resultat!  Fra venstre: Christian, undertegnede, Thomas og Nina. Ejer og rorsmand Rene Bruun mangler. Photo: JR 2013

Næste projekt er som nævnt Kieler Woche, hvor vi forventer mindst 30 både på linien – og forhåbenligt bliver vi en masse erfaringer rigere

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 21:41

Vulcano Race 2013

 Blogging, Y3K  No Responses »
May 192013
 

IMG 0652

Welcome to the world of Carbon… Her Y3K med vores ny square-head 3Di storsejl. Photo: JR 2013

Rolex Vulcano Race 2013 er vores første event ombord på Y3K, en wally 100, som jeg har sejlet på i den seneste 5 sæsoner. Det er alene både i Maxi og mini-maxi klassen, der deltager, dvs både imellem 60 og 100 fod, og selvom vi kun er 12 både på startlinien, fylder de nu ganske godt op. Med mellem 15 og 20 mand ombord på hver båd, giver det faktisk og lidt kø ved indgangen, når der er brifings og ikke mindst mole-bajer (eller rettere champagne – det er jo et Rolex event og tingene skal passe sammen)

Stævnet består af 4 separate sejladser: 1 kortere offshore fra Gaeta til Capri (100 sømil), 1 op-ned bane, 1 dags-coastal rundt i Napoli-bugten og hoved attraktionen Vulcano Race, Capri – Aeolian Islands – Capri (300 sømil)

Vi lagde godt ud på Y3K ved at vinde første afdeling: Gaeta – Capri, hvor vi blandt andet slog sidste års samlede vinder: Jethou, der har Brad Butterworth på taktik.

IMG 0659

Flot syn, med køl-bulben der belyses fra den modsatte side igennem vandet. Photo: JR 2013

IMG 0657

Jethou er en super optimeret mini-maxi racer, hvor der er anvendt Carbon overalt i konstruktionen og alverdens eksotiske fibre hvor muligt, for at reducere vægt. Den planer gladeligt allerede ved 6-7 m/s, når der kommer slæk på skøderne. Photo: JR 2013

Stævnet fortsætter i den næste 5-6 dage, med planlagt start på den afgørende længere offshore på onsdag formiddag.

Over and out

Jesper

 

 Posted by admin at 16:49

PalmaVela 2013 – Swan 45

 Blogging, Palma Vela, Swan 45  No Responses »
May 052013
 

IMG 0595

Med ombord på Swan 45 holdet er vores danske 49-helt Martin Kirketerp, der er trimmer og godt på vej frem i pro-sejladsen scenelys

Sejlsæsonen 2013 er igang, og første stævne nærmer sig sin afslutning. Jeg er på Mallorca for at sejle PalmaVela 2013, som er klassiker for de race-både, som deltager i de store events i Middelhavet i løbet af den europæiske sejlsæson. Det er årets første store styrkeprøve med deltagelse fra alt fra j-80, x-35 og helt op til de største 100+ fods Wally yachts og ikke mindste den fuldsblods professionelle mini-maxi klasse. Mini-maxi klassen er defineret ved en max længde på 72 fod, derudover er det “no-limits”, og den har lagt sig helt op på siden af TP52 klassen som tidens formel-1 på vandet – for enkelt skrogs racere.

Jeg er hernede som taktiker på en Swan 45 ved navn Elena Nova, med et primært tysk team, og vi deltager i den kraftigt voksende ORC-klasse, som samler alt fra turbåde og “campingvogne” til race optimerede cruiser-racere. I klassen er der et flot felt på 52 både, hvor en hel del er semi-professionelle og har solide folk ombord.

Bl.a er Jesper Bank taktiker på en af vores tætteste konkurrenter – en Grand Soleil 46 – og vi krydsede da også klinger igår så gnisterne fløj i en intenst match-race lignende kamp om bedste start i gårsdagens sidste sejles. Vi fik dog afværget i fin stil og kom rigtigt godt afsted til en føring ved topmærket efter en mindre vende duel op af krydset. Vi holdt føringen til mål og sejren bragte os i spidsen af stævnet hernede med placeringerne 2, 1,1 forud for søndagens sidste 2 sejladser. Det er dog helt tæt med de nærmeste 2 både kun hhv 2 og 4 point efter – alt kan ske, men det ser rigtigt fint ud.

I aften går turen videre til Italien, hvor jeg med tyske Team Opus One har en uge med Melges 32 træning og efterfølgende deltagelse i Melges 32 Audi Circuit 2013.

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 06:32

Foredrag i Helsingør d. 6 feb

 Blogging, Coaching  No Responses »
Feb 012013
 

Ganske kort inde i det nye år blev jeg kontaktet af Helsingør Amatør Sejlklub med en forspørgsel om et foredrag. Der var ikke umiddelbart nogle krav til indhold og emner, blot at det skulle sætte lidt liv og kulør en klubaften.
Jeg har tidligere udtalt mig om, at foredrag netop er ideel måde at få skabt noget samling og “kampgejst” i sejlklubbernes lange vinterhi – så jeg var frisk, og vi fik en aftale i hus.

Jeg fik den tanke, at det kunne være relevant at tale om nogle af problemer de lokale teams roder med, når der er aftenmatch eller anden kapsejlads. Planen er derfor, at den første halvdel vil være et udvalg af sejlerhistorier og oplevelser fra min sejlkarriere. I anden halvdel skal fokus rettes imod de tilstedeværende og med udgangspunkt i deres spørgsmål, se om jeg kan give dem inspiration og gode råd, som kan bruges direkte næste gang de skal på vandet.
Og til slut må vi også hellere lige have en update på det seneste nye fra Americas Cup

Det skal nok blive en sjov aften. Og kig gerne forbi – der er helt sikkert “plads til én til”.

Tid og sted: HAS klubhus d. 6 feb kl 19

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 19:19

Vintertiden for en prof sejler

 Blogging, Melges 32, Y3K  No Responses »
Dec 122012
 

Snemand

Det er koldt og man må gå… ned og bygge sig en snemand på båden 🙂 (photo: JR)

Vintersæsonen har gjort sit indtog, og det er tiden, hvor næste års sejlprojekter skal planlægges. På de projekter, hvor jeg allerede har lavet aftaler, skal der evalueres besætning og måske rekrutteres nye kræfter. Der skal tages beslutninger om sejl og designs, og måske skal der laves modifikationer på bådene. Alt sammen rigtigt spændende og helt sikkert noget af det, der er rigtigt spændende ved at have sejlsport som profession.

Sejlsport som profession – the wild west

Men derudover er vinteren, for mig som professionel aktør, også en tid hvor markedet afsøges for nye muligheder og projekter. Man ud og sælge sig selv og den ydelse man kan tilbyde, hvilket i mit tilfælde centrerer sig omkring: at give de tilknyttede ejere, sponsorer, tilskuere og medier kapsejlads og resultater på topniveau, fede oplevelser knyttet til kapsejlads, alt sammen præsenteret og udført i en professionel ramme.

Med andre ord skal jeg ud og “sælge billetter”, hvilket kan være ganske udfordrende – især når man kommer fra et land, hvor der ikke findes et professionelt marked inden for feltet. Alle jobs og opgaver skal findes uden for landets grænser, hvilket stiller store krav til evnen til at opdyrke netværk, dyrke og sælge sit brand osv.

Professionel sejlsport er på sin vis ganske oldnordisk i sin organisering – eller skulle man sige mangel på samme. Det er lidt som et Wild West, hvor det drejer sig om kende de rigtige, være på det rigtige sted og tidspunkt og få mødt projektledere og ejere, hvad enten det er privat eller kommercielt finansiering, der står bag. Der findes ingen personlige managers, headhunters, jobbørs eller andet det kunne lette kontaktmulighederne imellem professionelle sejlere, om dem som ønsker at købe ydelsen.

Jeg har i den forbindelse gjort mig lidt tanker omkring baggrund og status for professionel sejlads i DK, som jeg vil bringe i en senere artikel…

Programmet for 2013

Næste sæson er dog allerede fyldt ganske godt ud, primært af et par tyske team, hhv Y3K (Wally 100) og Opus One (Melges 32).

Y3K har jeg jo en efterhånden 4 årig historie med allerede, hvor jeg deler taktiker opgaven med tyskeren Thomas Jungblut, North Sails Tyskland. Heldigvis taler vi engelsk, eller var jeg nok ikke blevet hængende ombord. Men med en engelsk navigatør, dansk bådkaptajn (Ole Hansen) og polske trimmere (tidlige besætning for Karol Jablonski), ville krav om tysk dialog nok have før rimelig meget kaos med sig… Det er et spændende projekt, hvor der konstant bliver udviklet på den tekniske side. For næste sæson er planen at vi skal skifte fra et konventionelt storsejl til et ”square-head” (altså med tværgående sejlpind på ca. 2,5-3 m helt i toppen af sejlet, lidt som en 49’er) og dual top-backstay, altså som bagstag, som går helt til toppen af masten, der skal grindes ind i den nye luv side (og slækkes i læ), ved hver manøvre, hvor storsejlet passerer midten. Et storsejl på ca 300 m2. Det kommer til at tilføre båden en del flere hestekræfter, at få noget mere sejlareal op i højden, og ændre balance, setup og forhåbentligt også performance. Yderligere har vi 2 nye både, at slås imod, begge af seneste generation 100 fods Wally design, nemlig Wally Cento. Det er bådene Magic Carpet 3 og Hamilton, hvor førstnævnte har jomfru sejlads i foråret 2013 og sidstnævnte allerede var i aktion ved Maxi Worlds 2012, hvor vi i Y3K ikke deltog.

WallyCento superyacht Hamilton the overall winner of the 2012 Superyacht Cup Cowes

Wally Cento: Hamilton. Photo: YCO

Med Opus One, som jeg har arbejdet med siden 2010, havde vi i 2012 en forholdsvis succesfuld sæson, og præsterede over forventning ved EM, med en samlet 6 plads af 22 både og foran fx Samba Pa Ti, senere verdensmestre 2012. En udskiftning på storsejlstrimmer pladsen, hvor vi har fået Gerry Mitchel (storsejl for Ian Williams, verdensmester i match race) der har 20+ års erfaring som professionel trimmer, har lige givet os et ekstra gear, når forholdene bliver tricky. Igen – et spændende projekt, hvor vi tydeligvis er på vej frem og skal fokusere på at forbedre de små detaljer hele vejen rundt, for at kunne komme helt til tops. Desværre har vi næste år ikke længere Nicolaj Sehested med os, men skal have en ny genakker trimmer rekrutteret og kørt i stilling.

Screen Shot 2011 09 20 at 18 45 59

Opus One – første projekt i den kommende sæson. Photo: Melges 32 Europe

Projekter i DK

På den danske hjemmebane har det indtil nu været påfaldende stille denne vinter. Der har tidligere næsten altid været forespørgsler om sportscoaching (især OL), foredrag, og andre opgaver i den boldgade. Der har også altid været et par virksomheder, der har spurgt mig om at komme på besøg og fortælle om teambuilding, vindermentalitet osv.

Men i år er åbenbart anderledes.

Inden for OL sker der lige nu en regruppering, og det er naturligt en periode, hvor der er lav aktivitet, både herhjemme og i udlandet. Men hvorfor de andre områder ligger stille? Who knows. Måske bare et tilfælde af ”ude af øje –> ude af sind”. For når jeg primært arbejder i udlandet, bliver det naturligt begrænset, hvad der bliver skabt at kontakter her i DK…

På den anden side har jeg har i de seneste par år været godt hængt op med 150-180 rejsedage/år og rigeligt med opgaver i vinter perioden. Så måske ganske godt med en mulighed for at stoppe op og se de hele lidt oven fra.

Eller måske tid til at får lært noget mere tysk sprog, så jeg bedre følge med i, hvad der sker i krogene af mine teams… 😉

Anyway – næste fastlagte projekt begynder d. 8 april med morgenmøde på havnen kl. 9.30 – så er Melges 32 sæsonen i gang.

 

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 11:20

(uofficiel) Europamester i Esse 850 og 2’er ved Super maxi Worlds

 Blogging, Esse 850, Maxi Worlds, Super Maxi, Y3K  No Responses »
Sep 162012
 

Et par intense uger blev igår afsluttet på fineste vis med en samlet sejr ved Championat d’Europe i Esse 850 klassen. I sidste uge blev det til en 2. plads i Super Maxi klassen ved Maxi Rolex Cup i båden Saudade, en Wally 148. Førstnævnte en 3 mands båd, sidstnævnte en 148 fods med 26 mand ombord… skal vi kalde det 2 yderpoler i sejlsports verden!

Championat d’Europe de Esse 850

Stævnet blev afholdt på Genéve søen, ud for byen Lausanne d. 11-16 sep. Et forholdsvis velkendt område – for skiløbere i hvert fald. Byen ligger kun ganske kort fra opkørslen til nogle af de store skidestinationer som Charmonix, Verbier osv. Set med danske sejlsports briller er området helt sikkert knapt så kendt.

IMG 0726

Utrolig flot, tidlig morgenstund på Genevesøen – men ikke meget vind… Foto: JR

Men sejlsport er det skam masser af, og de fleste både afspejler ganske godt de dominerende vindforhold hernede, med deres kæmpe storsejl og enkelte endda med trapez’er: det et udtalt let-vinds område med flat vand. Jo mere sejl jo bedre, og skulle der endelig komme mere end 5 m/s, går man bare ud i trapez’en uden at være bange for at få skulle fødder væk under sig af store bølger.

Bådtypen Esse 850 har ingen trapez, men passer sådan set meget godt til disse sø-specifikke forhold. Den er ret letdreven og sejler helt fint fra bare 2-3 m/s. Med sin forholdsvis smalle, men dybe køl har den dog stabilitet nok til at holde balancen i kraftigere vind også – og så planer den på slør fra ca. 7 m/s. 

Klassen er forholdsvist udviklet og placerer sig som en form for konkurrent til Melges 24, dog med mindre besætning. En enkelt rullefok der anvendes fra 0-12 m/s, en enkelt spiler og et storsejl. Så bliver den tekniske side vist ikke lettere og der er derfor stort fokus på taktik og starter. I det hele taget en meget let tilgængelig pakke, som især i Schweiz har tiltrukket en masse af de allerbedste sejler-teams. Klassen har også en del både i Frankrig, Tyskland og Italien, men tyngden ligger helt klart fordelt på Alpesøerne rundt om i Schweiz.

Arrangørerne har i stævnetitlen Championat d’Europe de Esse 850 lagt op til, at Europamesterskabs titlen er på spil, men da ISAF ikke står som som medarrangør og garant, er titlen ikke officiel. Den sportslige kvalitet kunne der dog ikke klages på.

Ialt 8 sejladser blev gennemført på 3 dage, og på vores team Peach, var vi hurtigt ud af starthullerne med en sejr i første sejlads. Herfra gik det en anelse op og ned, men dog hele tiden i top 4. Og forud for 7. og næstsidste sejlads var situationen, at hvis vi vandt denne, ville vi have et stort nok forspring til, at vi ikke behøvede at sejle 8. og sidste sejlads.

Vi valgte at satse og gå efter starten helt til nede ved læ mærke, ud fra det præmis, at jeg mente at vinden ville gå venstre i op ad første kryds. Vi fik en skudstart, og kunne ca. 4 min oppe af 1. kryds slå ind over banen og dække feltet af fra fronten. Denne føring holdt vi forholdsvist sikkert indtil halvsvejs nede af sidste lænser, hvor der en masse vind fyldte ned over banen – og feltet derfor kom planende bagfra ned imod os. Vi luffede derfor op for også at komme i planing, og kunne med nød og næppe runde sidste bundmærke i front og sejle det korte halvvind hen til mållinien. Sejren i hus og stor jubel ombord. Derfra var det champagne sejlads tilbage til havnen imens resten af feltet kæmpede i sidste sejlads om de sekundære placeringer.

En fed afslutningen på sæsonen, hvor vi tidligere i år også vandt det schweiziske mesterskab.

IMG 0733

Afrigning af Peach – imens resten af feltet sejler sidste sejlads. Foto: JR

(Super) Maxi Rolex Cup i Porto Cervo

Jeg er normalt taktiker ombord på båden Y3K, hvor vi de 3 seneste sæsoner har vundet Maxi Worlds i Wally klassen. Men i år har Y3K haft et meget reduceret program, og jeg var derfor blivet booket til at være taktiker på båden Saudade, der også er en Wally, men blot en half gang længere. Jeg har en gang tidligere været taktiker på båden, nemlig for 2 år siden ved Super Yacht Cup på Mallorca, og skrev dengang lidt om båden. Alligevel synes jeg bådens data er imponerende nok til, at de kan tåle en gentagelse:

Længe: 45m (148 fod)

Vægt: 165 tons

Storsejl: 600 m2

Fok (J1): 500 m2

Spiler (A2): 1600 m2

Det er noget der vil noget!!

At jonglere en så stor båd rundt på banen, er lige dele skræmmende og fascinerende. Med andre ord: “ret fedt!”.

Som udgangspunkt er det jo bare en båd, og det er vores modstandere også. Det er bare nogle ret store nogle af slagsen, og derfor skal manøvrer, timinger og laylines overvejes med uhyre omhu. For dels er der bare ikke tid eller plads til at lave sene ændringer i planerne – når en manøvre er kaldt, ligger de næste 2-3 minutter fuldstændig fastlagt, og først derefter kan en ny beslutning føres ud i livet. Dels kan man være sikker på, at der i den prisklasse af både som super maxierne befinder sig i, udelukkende er professionelle topsejlere på de andre både, som kender spillet til finderspidserne, og med glæde straffer enhver fejl og åbning man måtte byde dem.

I Super Maxi klassen ved dette års Maxi Rolex Cup d. 3-9 sep var der 5 både ud af de ialt 37 deltagende maxi’er. Man kan måske kalde det for en udvidet omgang match race, med så få både på linien. Men både i forhold til storbådssejlads, og selvfølgelig også af sikkerhedsmæssige grunde var det faktisk et rigtigt godt antal. Vi havde vores egen start, og jeg havde selvfølgelig en smule bævren i buksen ved at skulle placere båden ind imod starten til vores første sejlads. Der havde nemlig ikke være mulighed for at lave noget starttræning på træningsdagene, og yderligere var der en ny, ukendt størrelse på banen som vi skulle kæmpe imod. Det var båden Hetairos, en ny 216 fods letvægts, skonnert-hybrid, med min gamle kollega fra de spanske Americas Cup hold, Karol Jablonski ombord som taktiker. 

Karol er en eminent storbådssejler, og en aggressiv en af slagsen. Derudover har Hetairos så enormt meget sejl på sine 2 master (forreste mast 65 m høj), at den faktisk har noget højere topfart på halvvind og foran for tværs end Saudade. Dermed ville det blive en særdeles skarp modstander i starterne, med deres højere topfart og dermed mulighed for sene angreb og lufninger.

Alt gik dog efter planen. Vi startede til luv af Hetairos, holdt dem ud til layline og var førende båd ved første topmærke. Derfra gik banen ud på en “coastal course”, altså en bane rundt i det ø-fyldte farvand omkring Porto Cervo. Efter første spilersæt kom Heitairos ganske hurtigt forbi os, og slog os da også på sejltid i mål. Men pga vores forskelle i IRC rating (handikap måletal) slog vi dem klart på korrigeret tid.

I forhold til de resterende både i feltet var situationen en lidt anden. For selvom vi sejlede op til vores bedste, havde vi ingen jordisk chance for at slå båden Nilaya (113 fod) fra Holland med bl.a danske Jens Dolmer ombord. De sejler generelt båden rigtigt flot, og har yderligere en særdeles attraktiv rating. Fx sejlede vi 4 sejlads stort set perfekt, med fejlfri manøvrer, gode slag på vindsskiftene og vi slog faktisk Hetairos på ren sejltid alene, for ikke at tale om præmietid, hvor vi kvaste dem. I samme sejlads havde Nilaya alvorlige problemer med sejlskift, hvor de tabte flere minutter og blev yderligere fanget i næste vindstille op imod mållinien. Alligevel slog de so med mere end 1 min på korrigeret tid (efter handikap udregning)! Nogle gange kan rating sejlads være ret frustrerende…

Vores mål for ugen blev derfor hurtigt at slå de andre både i super maxi i klassen. Og efter 4 sejladser lykkedes dette netop med mindst mulige margin. Vi var nemlig á point med engelske Sojana, men vandt på count back via flest 2. pladser. Nilaya vandt med udelukkende 1. pladser – uimodståeligt!

Wally Saudade

Saudade – i cruising mode med alle mand under dæk (?) Foto: Saudade

IMG 2016

Ja – det er en mand i toppen af masten på Saudade. Foto: North Sails

IMG 0719

Forreste halvdel af Hetairos – en helt ny skonnert/racing hybrid fra 2012. Foto: JR

Ud over det meget tilfredsstillende resultat og var en af stævnets mest fascinerende oplevelser, et helt tæt opgør vi havde med Hetairos i 2. sejlads. Hetairos var som forventet stukket fra os efter et længere halvvinds ben, med blev længere fremme på banen fanget i et lokalt område med meget let vind. Vi kom på Saudade traskende bagfra med spiler, og på et tidspunkt måtte jeg beslutte hvordan vi skulle passerede dem. Jeg valgte at forsøge at rulle dem vil luv, og dermed tage deres vind. Men det lykkedes Karol på Hetairos, ved at luffe op, at få accelereret båden så meget, at vi ikke kunne komme forbi dem, og måtte holde klar til luv. Fra den situation sejlede de fra os, men med os stadig tæt nok til at kunne angribe. Da Hetairos et par minutter senere måtte bomme for at holde klar for land i det smalle stræde vi befandt os i, bommede vi inden om, og denne gang kunne vi med vores 1600 m2 spiler lægge en klam vindskygge ned over dem – og sejle forbi dem. Men netop i samme øjeblik fik vi et midlertidigt nedbrud på vores hydrauliske system, der driver bådens spil, og vi måtte falde ned til plat læns, for at tage presset af skøderne. Det udnyttede Hetairos og luffede inden om os og kunne 2 min senere kalde for plads til at bomme ved den næste kystlinie. Sådan gik det slag i slag, eller måske søslag i søslag imellem 2 af de absolut største kapsejlads både i verden i det følgende kvarters tid. Desværre var det Hetairos der trak det længste strå. Vi mistede den kontrollerende position ved det hydrauliske nedbrud, og kunne derfra ikke vende spillet helt rundt igen. Ærgerligt, men alligevel en fanastisk oplevelse at have hovedrollen i en infight at så enorme dimensioner!!

Melges 32 VM Newport

Næste projekt er Vm i Melges 32, som bliver afholdt d. 22-29 sep i sejlsports mekkaet Newport, hvor de oprindelige Americas Cup sejladser blev afholdt. Jeg er taktiker på team Swing fra Japan, og har med ombord hele 3 danske sømænd fra team Sehested, nemlig Jesper Blom, Søren Secher og Nicolai Sehested.

Update herfra følger

 

Over and out (pyha – den blev lang denne gang)

Jesper

 

 

 

 Posted by admin at 17:26

Scankap 99 it is!

 Blogging, Scankap 99  4 Responses »
Jun 182012
 

Dagen er kommet, hvor jeg (endelig) kan sætte fødderne over egen køl. Jeg (og familien) har anskaffet os en Scankap 99, årgang 1982, sejl nr DEN33.

Scankappen faldt jeg for helt tilbage, da jeg som sejlede med mine forældre på tur i først folkebåd og dernæst BB10 meter.

Det er nemlig en 10-meter klasse, med lav vægt og slanke linier, som sejler rigtigt dejligt på vandet og er let håndterbar under stort set alle forhold. Samtidig har den virkeligt fine forhold at byde på om læ med de mest nødvendige faciliteter lige ved hånden. Og ved at sætte et cockpit telt på båden, kan man sætte kryds i de sidste af de vigtige bokse, for en succesfuld, længere sommertur; ståhøjde! Der er kun ca. 160 til loftet i kahytten, men med et cockpittelt nærmest fordobles båden areal “i havn” – og som nævnt – man kan strække lemmerne ud helt ud. Og det er åbenbart noget vi moderne mennersker åbenbart er voldsomt afhængige af. For jeg husker det ikke som et større problem da jeg var yngre, men måske var det fordi jeg ikke var helt så involveret i madlavning opvask osv. Og endnu tidligere, havde jeg jo selvsagt fuld ståhøjde i selv en folkebåd.

Et par billeder af skønheden, og så glæder jeg mig ellers til at vise mine drenge og Sara sejlsporten fra min synsvinkel – og selvfølgelig genopdage tursejlads.

Photo: JR
Photo: JR

Jep - kunne godt bruge nogle nye sejl… Photo: JRJep – kunne godt bruge nogle nye sejl… Photo: JR

30 år - still going strong om læ! Photo: JR
Om læ: 30 år – still going strong! Photo: JR

Over and out

Jesper

 Posted by admin at 08:24
 Older Entries  Newer Entries
© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha