IMG 0675

Udsigt over nordsiden af øen Capri og havnen, der ligger godt beskyttet bag de høje klippevægge. Photo: JR 2013

Jeg skylder en kort update fra den afsluttende distance sejlads; de oprindeligt 300 planlagte sømil ned om Aeolian Islands, der blandt andet inkluderer Isola de Vulcano. Pga den skrappe vejrudsigt, blev der lavet en forandret rute, der fortrinsvis gik nordpå om øerne Ponza, efter en kort afstikker ind i bunden af Salerno bugten.

Desværre lagde jeg lidt svagt ud, med en ærgerlig tyvstart (starterne er 100% mit område), og vi måtte derfor sejle os op igennem feltet. Men vinden var ekstremt springende omkring Capri, og vi fandt nogle gode spor, og havde tydeligvis fordel af vores noget højere mast, til at fange noget lidt mere stabil vind end de lidt mindre både omkring os. Så efter ca 45 min sejlads, havde vi taget teten, og skulle have vores lange vandlinie til at gøre arbejdet for us.

En kæmpe transitions zone imellem gradientvinden og en tiltagende søbrise, skabte stor splittelse. Vi var først til at sætte vores lid til, at den nye vindretning ville slå igennem og tog en væsentlig afstikker fra den direkte linie mod næste mærke, for i stedet at få den nye vind tidligt. Det gave pote, og inden for kort tid blev de andre master markant mindre i horisonten. Men den nye vind var ikke kun søbrise – den blandede sig på kort tid med en sydlig gradient vind, der dermed markerede ankomsten af det relativt dybe lavtryk og den tilhørende hårde kuling.

Efter 7 timers sejlads, og baseret på de senest opdatede vejrudsigter, valgte vi på Y3K, at trække os fra sejladsen, som vi på det tidspunkt førte på korrigeret tid. Det var hen ad aftentide, og den forstående nat havde vindstød over 40 kn og bølger på omkring 4 m at byde på. Slet ikke noget vi ville udsætte vores helt nye sejlgardarobe for. Det skulle senere vise sig, at den vindende båd brækkede spidsen af sit bovspryd på en hård spilerskæring – ikke særligt sjovt at skulle bede sin fordækker at rydde op efter, på en 100 fods båd, især hvis der samtidig er 3-4 m bølger.

Så med en DNF i sidste sejlads, der oven i købet talte med faktor 2.0 blev vores samlede resultat ikke noget at skrive hjem… men jeg gør det alligevel: en samlet 7. plads af de 13 deltagende både.

Melges 32 – aflyst

I denne uge skulle jeg have været på øen Elba, Italien for at sejle Audi Melges 32, event 3. Men da ejeren på Opus One desværre akut måtte indlægges med en blodansamling i benet, som følge af en kollision ved vores seneste stævne i Porto Ercole, er stævnet desværre aflyst for vores vedkommende. Surt! Ikke ideelt for vores forberedelse frem imod VM i September.

Melges 24

Mit næste projekt bliver med den danske Melges 24 BNI.as, som jeg skal sejle Svensk Mesterskab d. 8-9 juni og Kieler Woche d. 22-26 juni. Jeg har endnu ikke mødt teamet. Og det er efterhånden også ca 15 år siden jeg har været ombord på en Melges 24. Men det er jo herligt med nye udfordringer, og på baggrund af holdets seneste resultat ved DM (nr 23 af 29), skulle der være god mulighed for forbedringer. Vi lægger i hvert fald ud med træning d. 4 juni i Hellerup – måske kommer der andre Melges 24 teams forbi?

Over and out

Jesper

 

Update: video fixed…

Jesper Blom fra vores Melges 32 team Swing er ansvarlig for at optage video til træning og debrief – og så har han en lille instruktør i maven. Se hans seneste kreation:

Næste projekt på min sejlads kalender er igen Melges 32 sejlads, men denne gang med Opus One, som jeg sejlede på i 2011 og skal sejle den europæiske Melges 32 tour 2012 sammen med. Vores første stævne er Audi Sailing Series Event No. 1, med EM i slutningen af juni som højdepunkt. Med på Opus One er i denne sæson også Nicolai Sehested.

Over and Out

Jesper

 

Update:

Det er lykkedes at genopbygge de grundlæggende rammer. Næste skridt er at få alle de gamle indlæg tilbage online.

Og så selvfølgelig new stuff for 2012. Begyndende med Key West 2012 🙂

Nogen har været så latterlige at splitte min website i stumper og stykker. Øv øv siger jeg bare. Kan man ikke bare have sine ting i fred.

Åbenbart et forsøg på at bruge email funktionen til at sende spam mail… Mit webhotel siger at det ikke er lykkedes. Heldigvis

Problemet er bare, at jeg ikke har backup at databasen, hvor alle indlæggene er gemt… smerte

Rigtige mænd tager ikke backup – de græder højt og længe

 

Jesper

 

 

Photo: WMRT

 

Efter en uge ombord på Y3K i St tropez med meget let vind, er jeg sammen med resten af gutterne på Adrian Lee & Partners Racing Team nu på Bermuda for at sejle dette års udgave af Argo Group Gold Cup.

Vi har netop gennemført indledende runde i vores gruppe, hvor det lykkedes os at komme ud med en 6-1 score, hvilket rækker til en midlertidig 2. plads. Det giver os adgang direkte til kvartfinale runden. Her top 2 fra hver af de 3 grupper direkte kvalificeret. Nr 3 og 4 i hver gruppe skal derimod sejle en såkaldt repecharge (opsamlings-) runde, hvor de 2 øverst placerede får de 2 sidste pladser i kvartfinalen.

Humøret på holdet, der i denne uge består af Nick Blackman (NZ), Christian Scherrer (CH) og Rasmus Køstner, er derfor ganske højt, selvom vi nu gerne ville have vundet sidste sejlads også. For vinderen af vores gruppe får nemlig mulighed for at vælge sin modstander i kvartfinalen, hvilket i en blandet felt, kan være rigtigt vigtigt.

Anyway – første målsætning for stævnet indtil videre, nemlig at nå kvartfinalen, er nu i hus. Herfra står der knock-out sejladser på programmet med først til 3 point i både kvart-, semi- og finalerne.

Fingers crossed :-)

Over and out

Jesper

PS. På Y3K havde vi det desværre ret svært i den meget lette vind i St Tropez i sidste uge. Vi havde en føring på 5 point over Magic Carpet i den samlede års stilling, men desværre satte vi netop 5 point over styr, og endte á point, men desværre bagud på count-back. Derfor endte sæsonen på en samlet 2. plads i Financial Times Wally Grand Prix 2011. Og vi vandt VM. Så alt i alt en meget vellykket sæson!!

 

 

Efter 3 dage her i Porto Cervo har vi nået at sejle… 1 sejlads. Det er ærgerligt, men sandt. Samtidig har det være meget begrænset med internet adgang, og derfor været yderst besværligt, at få opdateret bloggen… sorry!

Stævnestart her ved Loro Piana Super Yacht Cup var i onsdags. Vinden var i den høje ende med omkring 20 kn i starten, og derfor fuld tryk på kludene. Stævneformatet hernede er en anelse anderledes end normalt, grundet de meget store både der deltager, og de begrænsninger der medfører. For det er grundlæggende ret svært for en 160 fods båd at manøvrer rundt imellem andre både på en startlinie, uden at risiker at bringe både yacht og besætning i potentielt livsfarlige situationer. Derfor startes der individuelt, med 1 min interval imellem hver yacht, langsomste først.

Vi er dog 5 egenlige race-både, som har en fælles fleetstart, før alle andre.

Og med 20 kn vind og en 45 sek lang startlinie, var der bare tryk på og en anelse sved på overlæben, da 5 ca 80-100 fods både skulle kæmpe om starten ved styrbord ende… Men vi fik den, ca 2 længder nede af linien, med fuld gang i kassen og øjeblikkeligt i fører position. Fedt :-)

Efter 2 sm opkryds havde vi øget til ca. 1 min føring over næste båd og havde dernæst 17 sm lænser foran os, efterfulgt af 8 sm halvvind og 12 sm kryds tilbage, op imellem klippeørerne her i området.

Desværre gik vi herefter stille og roligt fra hero til zero. De andre både sejlede med lidt mere pres op til os. Båden Highland Fling (en helt ny super race Wally) overhalede os med 22 kn (vi ca 17 kn), og efterlod os med måbende ansigter – damn den er hurtig på slør!

En samlet 3 plads i Wally klassen blev det til – på trods af næsten ingen fejl fra vores side – handicap sejlads kan være ganske frustrerende…

I går torsdag var der 25-35 kn vind på banen, og derfor ingen sejlads.

Og i dag fredag, har vi godt nok været på vandet – og faktisk også startet, men vinden fes helt af, og sejladsen blev derfor annulleret.

Med sidste sejladsdag i morgen, håber vi derfor på evt at få 2 sejladser gennemført, men har desværre en meget svag vejrudsigt foran os.

Giraglia – i St Tropez

For mit vedkommende går turen i morgen lørdag direkte fra sidste sejlads og ud i lufthavnen i Olbia, hvor jeg suser til Milano, og derfra herover aftenen videre til en anden af de store sejladser her i Middelhavet – Giraglia Rolex Cup.

Der er første start søndag kl. 11, og programmet står på 3 dage med inshore sejladser rundt i farvandet omkring St Tropez. Jeg skal sejle med den tyske Swan 45 Earlybird – og kommer derfor direkte i ilden – uden træningsdag. Men mon ikke det går :-)

Fortsættelse følger…

 

 

Dagene går hurtigt, og der står igen ”Race” på kalenderen. Denne gang dog af en helt anden art end den succesrige tur med gutterne til Match Race Germany for et par uger side.

Y3K deltager igen i år i Loro Piana Super Yacht Cup, hvor alle med super yachts over 100 fod er velkomne at møde op til hygge dyster på vandet. Det med andre ord gentleman sejlads, hvor det fx fremhæves i sailing instructions, at der meget gerne må bruges ”…alle typer af radio og mobil telefoner bådene i mellem, med det formål at undgå farlige situationer med fare for båd og besætning”. Det er alligevel ikke så ofte man møder den ordlyd i et sæt SI.

Heldigvis er der også en del race både eller yachts (mest passende beskrivelse, når man går en tur langs kajen og kigger op til 65 m op i luften for at se mastetoppene), der har dette stævne i kalenderen. Ud af de 28 deltagende yachts er 6-7 af dem sat op til egentlig kapsejlads og heraf 5 både direkte race både i deres egen Performance division. Alle kæmper dog om et fælles trofæ.

Grundet bådenes størrelse, hvor nogle af dem altså er virkelige kæmper på 150-160 fod og i +200 tons klassen, bliver der som udgangspunkt startet på respit, en yacht ad gangen med 1 min mellemrum, i stedet for en fælles startlinie.

I vores performance klasse, hvor vi er 4 wallyer og 1 R/P 85, har vi dog reel startlinie med standard 5 min procedure og fælles start.

Vi er 3 hurtigste båd på handicap under IRC her ved stævnet og får helt ærligt nok ret svært ved at sejle det mål hjem. Men humøret er højt, omgivelserne fantastiske her i Porto Cervo og som sagt lidt af en oplevelse at sejle mod og imod nogle af verdens største moderne yachts.

Over and out…

 

Det er ved at være noget tid siden, jeg har bevæget mig ud på match race banerne. Men nu skal det være.

Det er lykkedes mig at få en invitation til det kommende WMRT event i Tyskland: Match Race Germany, d. 19-24 maj. Og efter lidt opsøgende arbejde har jeg også fået samlet et rigtigt godt hold at tage derned sammen med. Det kommer til at bestå af Rasmus Køstner, Jann Neergaard, Niels Gramkow og Phillip Guhle. Båden vi skal sejle i er Bavaria 35 match.

Jeg har været en del på farten på det seneste, og derfor kommer vores træningsindsats til at begrænse sig til 2 timer i aften d. 17 imod lokale helte, og i morgen formiddag imod Bjørn Hansen. Dernæst hedder det afgang i bil sydover og officiel træning onsdag kl. 9-13 inden rigtig stævnestart d. 20.

Vores chancer dernede tror jeg egentlig er ganske gode, men det helt afgørende er, at vi hurtigt får styr og ro på boathandlingen, hvilket giver overskud til at koncentrere sig om modstander og bane. Ligeledes bliver det afgørende for os, at vi kommer godt i gang med stævnet og får høstet nogle point tidligt i første runde.

Klarer vi den til kvartfinalen, tror jeg alt er åbent, og det bliver dagsformen hos både os og modstanderne, der kommer i spil. For det niveau, der bliver sejlet på ved Tour stævnerne er virkeligt højt. Alle de helt små detaljer i sejladsen har betydning for udfaldet; er man i topspeed 27 eller 29 sekunder efter en stagvending, flyver spileren 12 eller 20 meter efter topmærket, slå man præcist under pres-linien eller rammer lidt for tidligt, og mister højde ud af vendingen, starten man lige i skuddet eller er man 3 sek for sent osv, osv. Alle eksempler der beskriver gevinst eller tab i forhold til modstanderen.

Det er sejlads på topniveau  – og det er fedt!

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha