Photo: WMRT

 

Efter en uge ombord på Y3K i St tropez med meget let vind, er jeg sammen med resten af gutterne på Adrian Lee & Partners Racing Team nu på Bermuda for at sejle dette års udgave af Argo Group Gold Cup.

Vi har netop gennemført indledende runde i vores gruppe, hvor det lykkedes os at komme ud med en 6-1 score, hvilket rækker til en midlertidig 2. plads. Det giver os adgang direkte til kvartfinale runden. Her top 2 fra hver af de 3 grupper direkte kvalificeret. Nr 3 og 4 i hver gruppe skal derimod sejle en såkaldt repecharge (opsamlings-) runde, hvor de 2 øverst placerede får de 2 sidste pladser i kvartfinalen.

Humøret på holdet, der i denne uge består af Nick Blackman (NZ), Christian Scherrer (CH) og Rasmus Køstner, er derfor ganske højt, selvom vi nu gerne ville have vundet sidste sejlads også. For vinderen af vores gruppe får nemlig mulighed for at vælge sin modstander i kvartfinalen, hvilket i en blandet felt, kan være rigtigt vigtigt.

Anyway – første målsætning for stævnet indtil videre, nemlig at nå kvartfinalen, er nu i hus. Herfra står der knock-out sejladser på programmet med først til 3 point i både kvart-, semi- og finalerne.

Fingers crossed :-)

Over and out

Jesper

PS. På Y3K havde vi det desværre ret svært i den meget lette vind i St Tropez i sidste uge. Vi havde en føring på 5 point over Magic Carpet i den samlede års stilling, men desværre satte vi netop 5 point over styr, og endte á point, men desværre bagud på count-back. Derfor endte sæsonen på en samlet 2. plads i Financial Times Wally Grand Prix 2011. Og vi vandt VM. Så alt i alt en meget vellykket sæson!!

 

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha