Efter 3 dage her i Porto Cervo har vi nået at sejle… 1 sejlads. Det er ærgerligt, men sandt. Samtidig har det være meget begrænset med internet adgang, og derfor været yderst besværligt, at få opdateret bloggen… sorry!
Stævnestart her ved Loro Piana Super Yacht Cup var i onsdags. Vinden var i den høje ende med omkring 20 kn i starten, og derfor fuld tryk på kludene. Stævneformatet hernede er en anelse anderledes end normalt, grundet de meget store både der deltager, og de begrænsninger der medfører. For det er grundlæggende ret svært for en 160 fods båd at manøvrer rundt imellem andre både på en startlinie, uden at risiker at bringe både yacht og besætning i potentielt livsfarlige situationer. Derfor startes der individuelt, med 1 min interval imellem hver yacht, langsomste først.
Vi er dog 5 egenlige race-både, som har en fælles fleetstart, før alle andre.
Og med 20 kn vind og en 45 sek lang startlinie, var der bare tryk på og en anelse sved på overlæben, da 5 ca 80-100 fods både skulle kæmpe om starten ved styrbord ende… Men vi fik den, ca 2 længder nede af linien, med fuld gang i kassen og øjeblikkeligt i fører position. Fedt
Efter 2 sm opkryds havde vi øget til ca. 1 min føring over næste båd og havde dernæst 17 sm lænser foran os, efterfulgt af 8 sm halvvind og 12 sm kryds tilbage, op imellem klippeørerne her i området.
Desværre gik vi herefter stille og roligt fra hero til zero. De andre både sejlede med lidt mere pres op til os. Båden Highland Fling (en helt ny super race Wally) overhalede os med 22 kn (vi ca 17 kn), og efterlod os med måbende ansigter – damn den er hurtig på slør!
En samlet 3 plads i Wally klassen blev det til – på trods af næsten ingen fejl fra vores side – handicap sejlads kan være ganske frustrerende…
I går torsdag var der 25-35 kn vind på banen, og derfor ingen sejlads.
Og i dag fredag, har vi godt nok været på vandet – og faktisk også startet, men vinden fes helt af, og sejladsen blev derfor annulleret.
Med sidste sejladsdag i morgen, håber vi derfor på evt at få 2 sejladser gennemført, men har desværre en meget svag vejrudsigt foran os.
Giraglia – i St Tropez
For mit vedkommende går turen i morgen lørdag direkte fra sidste sejlads og ud i lufthavnen i Olbia, hvor jeg suser til Milano, og derfra herover aftenen videre til en anden af de store sejladser her i Middelhavet – Giraglia Rolex Cup.
Der er første start søndag kl. 11, og programmet står på 3 dage med inshore sejladser rundt i farvandet omkring St Tropez. Jeg skal sejle med den tyske Swan 45 Earlybird – og kommer derfor direkte i ilden – uden træningsdag. Men mon ikke det går
Fortsættelse følger…
Seneste kommentarer