Så fik vi lidt pres i sejlene, efter en par dage med lettere vind, ved weekendens træning i Porto Ercole, Italien. Lørdag havde vejrudsigten 20-35 kn vind at byde på, og det er netop i den vind-range, hvor en Melges 32 et top-fed at sejle. Altså lige indtil den bliver totalt overpowered.

Lidt video fra et lænse-ben:

Link: https://www.youtube.com/edit?video_id=f2YiqSi5Hg8

Om et par uger går turen til Miami, for at sejle Melges 20 med Bo Bøjes danske team UpUpUp. Michael Hestbæk er normalt taktiker, og jeg er derfor blot med som stand-in.

En Melges 20 er en ganske ekstrem kølbåd på flere punkter: Let, stort sejlareal og intet agterstag. Det gør den svær at sejle på kryds i bølger og frisk vind, super hurtig og tidligt planende med genakker, og ret omstændelig at trimme riggen på, når man vil krumme masten for at flade storsejlet, og stramme forstaget for at rotere og flade fokken. Der bliver lidt at arbejde med 🙂

Over and out

Jesper

 

Kan du ramme vindskiftene? Prøv det 😉

Sailracer.net wind game

Imorgen går turen til Italien for at sejle Melges 32. Der dukker 6 både op til en speed-trænings samling – og måske også lidt kamp på vind-strategi!

 

Over and out

Jesper

 

Som alle ved, kommer man ikke sovende til succes inden for sejlads (- eller så mange andre steder, for den sags skyld). Og derfor har vi planlagt 5 forlængede træningsweekender hen over vinteren med mit Melges 32 projekt for sæsonen.

Screen Shot 2015 01 30 at 10 17 47 (Web Clip: Google maps, fri 30th jan, JR)

Teamet hører hjemme i den sydlige del af Toscana, og vi har træningsbase i Marina Cala Galera. Havnen ligger i en fin lille beskyttet bugt, hvor der generelt er rigtigt fine sejladsforhold både sommer og vinter. Og om vinteren er det selvfølgelig ren nydelse, når man kommer fra Danmark 🙂

Screen Shot 2015 01 30 at 08 12 58 (Web Clip: ZyGrib, fri 30th jan, JR)

Vi har første træning efter nytår denne weekend, og der er godt med blæst på programmet, og vi var tæt på aflysning. Men som jeg prædikede højlydt på vores forudgående telefonmøde: det ALTID bedre at mødes og få snakket, debriefet seneste træning, delt sejlads tanker, snakket taktiske situationer, set video og lagt planer. Vi har også lige et par nye fordækkere der skal testes af, inden holdet for sæsonen skal sættes.

Og lur mig om vi ikke kan snyde vejrguderne bare en lille smule, og komme i det mindste et par timer på vandet i løbet af dagen. Og måske få slået en fartrekord!!

Over and out fra Italien

Jesper

 

Ramrod

En fed båd, med et meget stærkt felt – Melges 32. Photo: n.a

Jeg blev for et par uger siden kontaktet af et italiensk Melges 32 team, der søgte en taktikker, som samtidig kunne fungere som coach, med opgaven at løfte det generelle niveau ombord. Derudover skal jeg assistere med de tekniske udfordringer i forhold til sejldesigns, og setup ombord.

Idag havde jeg debut ombord ved vores første aftalte træning her i Porto Ercole, Toscana, Italien, og der er ingen tvivl om, at der er lidt at arbejde med. Ikke fordi teamet ikke ved hvad de laver, for det er skam ikke tilfældet. I de 3-4 m/s vind vi sejlede i var gutterne fremme i båden sgu helt ferme til både hoists og drops, som gik uden de helt store ulykker. Men når man husker på, at det er Melges 32 klassen vi skal konkurrere i, er det bare slet ikke nok. Og det blev understreget af den træningspartner som var har weekenden igennem. De var bare lidt mere skarpe hele vejen rundt, og så er der bare ikke så meget andet at sige, end at vi bare må se at få træningen igang.

IMG 3625

Og så er vejret jo ikke at kimse af hernede…

Men hvor er det bare en nydelse at være tilbage i Melges 32 klassen. Det er virkelig en fed lille one-design båd at dyrke dynamisk kapsejlads i; lille og sporty, men samtidig stor nok til, at den ikke føles spinkel og jolle agtig. Derimod som en kølbåd, blot med et stort fartpotentiale.

Vi har 9(!) stævner på kalenderen frem imod VM i slutningen af august næste år, så nu er det bare igang med arbejdet 🙂

Over and out

Jesper

 

 

 

IMG 3152

I St Tropez mødes både af alle størrelser… (Photo: JR 2014)

Voiles de St Tropez er og bliver bare en stor sejlerfest. Et bredt spekter af top professionelle teams, usikre amatører og gamle klassiske meter-både duellerer på livet løs i bugterne St Tropez og St Maxime. Godt nok er vi opdelt i relevante underkategorier, men alle skal forlade og anløbe samme havn og udsejling, så trafik, tætte passager og utålmodige kaptajner giver god action for skillingen fra første sekund.

IMG 3151

Ombord på vores tender (Photo: 2014)

Og så er der teaterstykket, som udspiller sig på land. Et mekka af high society, og “se mig, se mig” mentalitet med stiletter så høje, at selv garvede mastemænd kan blive svimle. Og turist-masserne ser gerne på, når de som bølger skyller ned igennem gaderne ved og på havnen. Skagen havn en varm sommerdag kan til dels give et billede der passer, dog ganget op med faktor 3, tilsat 500% flere Ferrarier, og fadøls anlæg udskiftet med champagne-cafeer.

IMG 3157

Herlig oktoberaften (Photo: JR 2014)

Traditionelt er torsdag en såkaldt Layday, eller hviledag, hvor man kan komme sig over de første 3 dages strabadser, holde en midt-vejs fest og nyde området og strandene i nærheden. Ombord på Y3K har vi en tradition, hvor vi torsdag holder et lille frokost-beach party, med servering af danske hot-dogs og kapsejlads med radiostyrede modelbåde. Til glæde for tilskuere og med fuld håne-ret til vinderen.

Screen Shot 2014 10 03 at 08 15 14

God vind på 2. dagen med bølger, der får selv en 100 fods båd til at tage sig lille ud. (Photo: Borlenghi 2014)

Jeg har endnu ikke beskæftiget mig ret meget med det rent kapsejladsmæssige hernede endnu. Og det med god grund for der er ikke meget positivt at rapportere; vi har nemlig både trawlet en spiler og er blevet overhalet, mens vi var fanget i et vindhul. På de første 3 dage har vi i Wally klassen haft 3 sejladser, og blandt de 12 både er det blevet til resultaterne: 8, 8, 4. Hvilket lige nu giver os en samlet 6. plads. Skuffende – og derfor er der kun en vej herfra. Det er fremad.

Men et godt sejlershow – det er det sgu her i Brigitte Bardot’s St Tropez

 

Over and out

Jesper

 

IMG_3135.JPG

Året sidst stævne for de fleste race både i Middelhavet er Rolex Voiles de Saint Tropez. Og det er lige så meget tradition, som det er benhård konkurrence. Der er super godt fremmøde med flere hundrede både i størrelser fra 35-180 fod.

Ugen er i Wally klassen planlagt ret seriøst med mindst 8 sejladser, hvoraf 5-6 vil klassisk op-ned bane og resten Coastal races, rundt i bugten og det nærliggende farvand.

IMG_3137.JPG

Imorgen søndag står programmet på træning, hvor vi lige skal have lidt bedre styr på vores nye, større stagsejl (275m2). Derfra er der første start mandag morgen, og races ugen ud

Over and out

Jesper

 

Så er toppen af de eksisterende maxi yachts igen samlet i Porto Cervo, Sardinien for at udkæmpe det årlige søslag om det hhv det officielle og uofficielle ISAF Maxi VM. 

Jeg er tilbage ombord på Y3K, en Wally 100, som ellers har taget sig en længere pause fra kapsejladser. Men med 4 intense træningsdage her i Porto Cervo op til stævnestart, har vi forsøgt at pudse formen af.

IMG 3015

Den mest race orienterede klasse hernede er Maxi 72 (tidligere Mini Maxi Class). Her billed af deck layout på Alegre 3. Photo: JR2014

Og igår gik det så løs. Der var lovet masser af vind fra et lavtryk over den centrale del af Italien, men da det kom til stykket gik pusten helt af ballonen og vi havde 6-7 kn vind da starten gik. Vi blev sendt på en 36 sømil bane rundt i øhavet nordvest for havnen, et beskyttet område kendt som La Maddalena, der er et betagende stykke natur. Turkisgrønt vand, og 10-15 sigtbarhed direkte ned til bunden, sammen med maxi og super yachts det suser afsted, er bare et flot syn. Det er ikke tilfældigt, at Rolex betaler mange penge for at få lov at bruge dette som bagtæppe til at iscenesætte deres produkter.

IMG 3018

Th. Y3K med det let genkendelige sænkede agterdæk, hvor vi stacker sejl i blæsevejr. Tv. Magic Carpet 3, den seneste generation af Wally 100 (Nu Wally Cento). Photo: JR2014

Kort fortalt kom vi super godt ud af starten, og var førende båd på rating ved første mærke. Derfra begyndte vi at tabe en anelse terræn, da da vinden droppede yderligere i at par snævre passager rundt på banen. Vi endte på en rigtig tilfredsstillende 3. plads af de 8 både, hvilket efter et helt års pause føltes som en lille sejr. Fedt.

IMG 3017

En blogger selfie – klar til kamp 🙂 Photo: JR2014

I disse tider, hvor katamaran sejlads (meget velfortjent) begynder af fylde mere og mere, er det dog stadig spændende at konkurrere i disse teknisk orienterede både, hvor vi har 4 forskellige forsejl, 7 spilere og et ganske avanceret maste-tuningssystem at lege med. Og efter af have sejlet 3 stævner i år på den betragteligt større Saudade (Wally 148), føles det helt hjemligt og naturligt at komme tilbage til 100 fods både igen…

7 sejladser er planlagt, med sidste stævnedag på lørdag

Over and out

Jesper

 

Saudade Palma Super Yacht 2014 37

Super Yacht Cup Palma 2014 med Saudade

Serious Fun bliver ofte brugt som tagline for stævner, der bliver afholdt for cruiser-racere. Og sådan har det også altid været ved de klassiske super yacht stævner, hvor Superyacht Cup Palma er iblandt. Men de seneste par sæsoner har især den første del af Serious Fun fået særdeles stor opmærksomhed.
Jeg har sejlet på Saudade, en Wally 148, omkring 4 gange tidligere, bl.a i Caribien tidligere i år og Maxi Worlds for et par år siden. Og for hver eneste gang, jeg er ude og konkurrere i dette felt af både imellem 100 og 200 fod, bliver det tydeligt at udviklingen kun går en vej; imod flere 3DL sejl, vægt reduktioner, forstærkningen, forøget hastighed på de hydrauliske spil og flere professionelle sejlere ombord osv – kort sagt imod mere race-fokus.

Saudade Palma Super Yacht 2014 33

Jeg synes personligt at det det er super fedt – for ved dette stævne sejlede vi helt ærligt Saudade meget med samme tilgang som en Swan 45. Dvs en mand i riggen før start for at justere rigsetup til vindstyrken, 1-2 cm justeringer på skøderne ved fintrim(på en 65 m høj mast), knivskarpe timinger til startlinien, en mand i stævnen til kalde overlap til sidste sekund før en mærke-runding osv.

Den eneste væsentlige forskel er, at vi ifølge International Super Yacht Rules ikke på noget tidspunkt må komme tættere end 40 m imellem hinanden. Dvs lidt under en bådslængde. 40 m reglen er en sikkerhedsforskrift som er fælles accepteret, da alle erkender, at kollision er uønskede og meget alvorlige, pga de enorme kræfter der er på spil.

Saudade Palma Super Yacht 2014 30

Resultatmæssigt var stævnet stor succes. Vi sluttede de 3 race dage af med at en 2. plads sidste sejlads overalt, hvilket sammen en 13 og en 3 bragte os 4. pladsen overalt. I vores gruppe af race-både endte vi 2’er samlet og alt i alt meget tilfredse med det bedste resultat i flere sæsoner.

Undervejs havde i stævnet havde jeg en enkelt tæt situation, hvor en båd nægtede os overlap ved et mærke, som vi ellers var meget sikre på. Det bragte os i en position tæt til læ og bagved et par langsommere både, og en hurtig beslutning skulle tages: ”er der plads til at vende bagom?” Her måtte jeg simpelthen måtte stole på min intuition og sige – jeps, der er plads, og give ordre til at vende øjeblikkeligt. Jeg var sådan set ikke i tvivl i situationen, men bagefter kan det godt give lidt svedeture at tænke over – for det var ret tæt…

Saudade Palma Super Yacht 2014 35

Kieler Woche med X-332’eren SportsFreund

Pga min deltagelse i Superyacht Cup ankom jeg en dag for sent, og missede den første distance sejlads, fra Kiel til Eckernförde. En alternativ taktiker passede mine opgaver og det lykkedes faktisk holdet at sejle en flot 3 plads hjem i det 26 både store felt i ORC gruppe 3.
Dagen efter, min første dag, var programmet at sejle retur distancen Eckernförde – Kiel, og da vi ankom til havnen besluttede jeg at skifte fra nye til gamle sejl. For vejudsigten stod på hård vind til kuling, og da vi ikke får yderligere nye sejl inden årets hovedmål: ORC VM i begyndelsen af august, var der ingen tvivl om at det langsigtet var bedst at skåne de nyeste race sejl for 5-6 timers alvorlig mishandling.
Vejrudsigten kom til at holde ret præcist, med masser af pres i kludene og det lykkedes os faktisk at få den ellers noget but-mavede X-332 sport til at passere den magiske planingsgrænse og surfe over bølgerne med 17-18 knob

Vlcsnap 2014 06 29 21h55m00s105

Udsnit fra et videoklip med ganske god surfing action 🙂 JR 2014

Efter 2 dage med distance sejladser stod programmet på 3 dage med normale op-ned sejladser på kort-baner. Op til 9 korte sejladser var programlagt, men da vejret udelukkende viste sig fra hver ende af skalaen, med 20-30 knob på dag 3 og 0-5 knob på dag 5, blev kun i alt 5 kortbane sejladser gennemført.

Og vi lærte en del om vores båd i de løbet af de 3 dage. Først at vi er rigtigt stærke i den øvre del af vindspekteret, og lavede 2 prikker (1. pladser) på den blæsende dag 3. Men desværre også, at vi bare ikke kan være med i det helt lette – og specielt ned ad bakke.
For vi førte nemlig samlet da vi gik ind på sidste dagen, men kun med et enkelt point ned til den lidt større Salconia (en Salona 37). Og på trods af et super 1. opkryds i dagens første og eneste sejlads, kunne vi bare forundret se til, at vores værste konkurrenter passerede og distancerede os på det groveste. Til stor frustration for undertegnede, ledsaget af en strøm af eder…

En samlet 2. plads måtte vi derfor tage til takke med, efter at have ligget helt i top ugen igennem. Men værst af alt, så er det med noget bange anelser vi ser frem imod vejrprofetierne for ORC VM der afholdes i Kiel, d. 2-9 Aug. Højtryk over Nordeuropa og let søbrise er for en gangs skyld absolut ikke på ønskelisten for begyndelsen af august. Næ – giv os et lavtryk med tilhørende frontpassager og lidt rusk fra vest 🙂

Over and out

Jesper

 

NewImage

Kølbåd eller jolle? Photo: JR 2014

I sidste weekend sejlede jeg mit første Melges 20 stævne, og det var både sjovt og svært på samme tid. Som altid med stævner arrangeret af Melges Europe, var det rigtigt dejligt at være tilstede i deres solide favn. De har bare rigtig godt styr på at finde gode venues, og få opstillet nogle genkendelige Melges-cirkus telte, hvor alt sker, og alle søger hen: der er åben (fri) bar, fede biler, sofa-områder, internet og stor gæstfrihed. Kort sagt super gode rammer på land. Og på vandet: solskin og fine forhold.

Jeg havde som tidligere nævnt debut i bådtypen Melges 20, og jeg må sige, at det er en letvægts sportsbåd – på godt og ondt. Man har forsøgt at simplificere riggen, ved at fjerne afterstaget, og erstatte det med bagudvendt diamant, der er et par wirere, går fra mastetop over de bagudvendte sallingshorn, til maste bund. Formålet er at kunne bøje masten og samtidig holde mastetoppen bagud på læns, ganske som agterstaget normalt gør. Og uden agterstag, har man udnyttet muligheden og sat et storsejl med en kæmpe firkantet top på, som ser moderne ud, og helt sikkert giver god power i båden i let wind påkryds og på læns under alle forhold.

IMG 2517

Læg mærke til de 2 wirere der går skråt udad fra mastens bund. Photo: JR 2014

Og det er alt sammen fint nok. Problemet er så, at denne simplificering af riggen ender faktisk med at gøre den kompleks, fordi man med diamanten både hiver bagud og til siden samtidig, hvilket totalt påvirker resten af riggens setup med top og undervanter. Og når man er på båden første gang – giver det nogle faktisk lidt grå hår i hovedet… Men alting skal jo have en første gang…

En anden udfordring er, at båden desværre ikke helt er one-design endnu. Det har været nogle problemer med, at den oprindelig rig ikke helt var stærk nok – uden det førnævnte afterstag – til fuld skrue ned af bakke i kraftig vind. Ved mange af de første stævner, var der mange både, der simpelthen fik riggen blæst af i over 10-12 m/s. Ikke så godt for Melges renomé

Derfor har de udviklet tiltagende stærke master og vanter, for at dæmme op for problemet. De er nu ved version nr 3, det hele er ved at se bedre ud. Men der er stadig både version 1 og 2 tilladt endnu – og de opfører sig selvsagt en hel del anderledes – så resultatet er, at bådene simpelthen ikke er ens. De nye stivere master er bedre i krapsø og for tungere besætninger i blæsevejr. Og de ældre master har (måske) stadig en lille fordel i den øvre mellemluft for lettere besætninger.

Bottom line er dog, at der i Audi Melges 20 series er rigtig god sejlads, fordi det er et super godt felt på deltager siden, og fordi Melges har skabt nogle rigtigt gode rammer for deltagerne. Og så er Italien og middelhavet altså bare er skabt til at dyrke sejlsport i.

Så for mit vedkommende vil jeg håbe, at der bliver mere sejlads i klassen. Teamet jeg sejlede med: ”Spirit of Nerina” var bare med til dette stævne for at teste klassen af og har ikke lagt videre planer endnu. Men det vil tiden jo vise – life as a pro sailor… 😉

 

Over and out

Jesper

 

Melges20 kryds

Foto: Renato Tebaldi

I de kommende par uger skal jeg til Italien og sejle hhv Melges 20 og dernæst Melges 32, når Audi-Melges rykker deres cirkus-telt ind i den lille kystby Talamone, der ligger et par timer nord for Rom. Det er det italienske team Spirit of Nerina, der har booket mig som taktikker ved begge events, for de deltager nemlig i begge events – sådan! 

Den Audi-sponserede Melges event-organisation holder altid deres Melges 20 og Melges 32 stævner i direkte forlængelse af hinanden. Ganske smart måde at reducere logistik og spare udgifter. Og så har Team Spirit of Nerina simpelthen besluttet at stille op i begge serier, for det kan man jo lige så godt ☺

De events vi skal deltage i er hhv Melges 20: Audi Sailing Series Event No. 3 og Melges 32: Audi Sailing Series Event No. 3.

Hvor jeg allerede har 3 sæsoner og ca 20 stævners erfaring i Melges 32 klassen, bliver det min debut i Melges 20. Så det bliver 2 ret forskellige opgaver, der ligger og venter. 

På 20’eren bliver det mig, som er lærlingen, i hvert fald på den rent sejltekniske side. Heldigvis har jeg jo været igennem en ret omfattende Match Race skole, hvor det jo er normen at sejle nye bådtyper ved hvert eneste nye event, så jeg håber hurtigt at komme efter det. Besætningsmæssigt er der ganske mange kombinationsmuligheder inden for klasse reglerne. Normalt sejler man båden 3 personer, uden nogen vægtgrænse vel at mærke, så det kan realistisk dække over besætninger på mellem 180 og 300 kg. Derfor åbner klassereglerne op for, at man faktisk også kan sejle båden 4 personer, hvilket jo er en ganske god ide, så de lettere teams simpelthen kan sejle med en ekstra person. For den ekstra vægt på siden vil helt sikkert gøre en væsentlig forskel for balancen, på en båd der ikke vejer mere end 520 kg, og sejles mere som en jolle end en kølbåd.

Melges 20 har intet agterstag, men i stedet top- og undervanter der kan justeres frem og tilbage i langskibs retning på skinner på lønningslisten. Jeg har nogle ideer om hvordan det grundlæggende skal fungere: mere spænding og vanterne bagud i mere vind, og modsat i lettere vind, for at inducere og reducere volumen i både fok og storsejl. Dernæst individuel opsætning af vant-spænding efter behov i forhold til maste kurve osv. Men jeg ved helt sikkert mere, når vi er færdige med første stævne på søndag d. 1 juni.

Hoist Melges 32 Walters

Foto: Tracy Walters

På 32’eren bliver det lidt mere som at ”komme hjem”. Her har jeg også helt frie hænder i forhold til boathandlig, og skal udelukkende koncentrere mig om taktik – hvilket ikke nødvendigvis gør opgaven lettere, men bare mere velkendt. Normalt er de store udfordringer 1) at få ordentligt styr på orkestreringen af de 7 personer, der er involveret i boathandlig, 2) at finde bådfarten, da det er en ret følsom båd at sejle og hele tiden skal sejles på ”kanten af balancen” og 3) at finde en godt samarbejde imellem taktiker og rorsmand, så man tænker i samme baner, og beslutninger fra taktikeren i de tætte situationer virker naturlige og velkendte for rorsmanden – man skal simpelthen på bølgelængde.

Mht de første par punkter, har vi et par træningsdage i næste uge, hvor den del forhåbentligt bliver tjekket af. Og med hensyn til punkt 3; mit samarbejde med rorsmanden, har vi jo den store fordel, at det er samme fyr som skal styre på 20’eren. Og så giver det jo super god mening både at konkurrere i 20’eren og 32’eren, når man vel at mærke har tiden og ressourcerne til det… 

Melges 24 med BNI Sailing Team

Den seneste tid har jeg brugt tid i den sidste af de store Melges klasser, nemlig 24’eren. Vi sejlede både påske stævne i Hellerup og senere også EM på Balaton søen, hvor vi endte på en ret tilfredsstillende 24. Plads blandt de 62 deltagende både.

Hver eneste gang jeg sejler stævner i båden, bliver jeg mindet om hvor spændende det er rent teknisk at sejle disse halv-planende både, som har et meget markant cross-over imellem displacement-mode (ikke planende) og planing-mode, på lænser-delen af sejladsen. Det åbner spillet utroligt meget og gevinsten ved at ramme det rigtige ”mode” til forholdene, altså lavt og langsomt (men ikke FOR lavt eller langsomt) i lettere vind og vice versa i hårdere vind, er meget markant – helt op til 10% fartforskel på en dygtig og en super-dygtig besætning.

Og så er det noget i gærde i klassen mht gennaker design for tiden. Valget imellem et dybere mere lukket, displacement-mode design og et fladere, mere twistet planing-mode design betyder selvfølgelig noget for hvordan man selv sejler båden. Men når hele klassen (tilfældigt eller ikke) går én retning, betyder det ret meget for sin course-management på den taktiske side. Nye taktiske muligheder opstår og andre forsvinder… Spændende! 

Melges 24 er ved at være en aldrende klasse, men der er altså masser af dynamik. Hvis man så bare ændrede reglerne, så der hele tiden skulle være mindst 2 personer med fødderne i cockpit-dækket, eller med andre ord dikterede en separat storsejlstrimmer, ville det åbne klassen op for alle de rorsmænd, som ikke nødvendigvis ikke lige har brugt 10.000 timer på at sejle 1 eller 2-mands joller, og fået top-placeringer her. 

Måske en ide til en vedtægtsændring i klassen? ☺

 

Over and out

Jesper

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha