North Sea Race er et nyt event, der med udgangspunkt i Swan 60 og etape sejlads i den Botniske bugt og Østersøen matcher 5 internationale teams op imod hinanden. Deltagerne er fra hhv Rusland, Tyskland, Holland, Frankrig og EU (blandet).
Jeg har til lejligheden iført mig tysk nationaldragt og er sammen med det meste af holdet fra den tyske Swan 60 “Emma”, i kamp her i det kolde Nord, nærmere bestemt Helsinki. Vores hold måtte desværre sidde over på den første etape fra St Petersborg til Helsinki pga problemer med en utæthed omkring bovpropellen.

Til gengæld tog vi igår alvorligt revanche ved at vinde det indlagte match race stævne, som blev afholdt her i Helsinki. Det var faktisk første gang jeg igår satte mine fødder på en Swan 60, men blev kastet direkte ud i det. Holdet havde nemlig bedt mig om at være rorsmand i match race, og efter ca 1 times træning var vi klar til kamp.

En Swan 60 er en tung basse, men i løbet af dagen fik jeg en bedre føling for timing, acceleration og manøvrer. Og ikke mindst at samarbejde med resten af teamet.

Vi vandt round Robin og skulle i finalen møde favoritterne som er det russiske hold, der tidligere i år vandt Swan worlds i Porto Cervo, og har italienske Tomaso Chieffi som skipper og rorsmand. Men vi fik dem ned med nakken og vandt en tæt finale 2-1

Imorgen går starten på næste etape, der har målgang i Visby på Gotland.

Over and out

Jesper

20121021-163637.jpg

20121021-163650.jpg

20121021-163704.jpg

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha