20110522-110910.jpg
Mit forår har været fuld af projekter. Melges 32 kampagne, storbåd kampagne i Middelhavet, match race på Touren, coaching på land og vand, corporate- sejladser, foredrag, sponsorforhandlinger, kontrakt udformning, team-udvikling, logistik etc… Pyhh…

Desværre har jeg ikke fået meget tid til hverken familie eller website – så derfor har jeg måtte prioritere. Og nedprioritere!

Lige nu sidder jeg på en legeplads i Berlin og planlægger med mine drenge hvordan skibet foran os skal erobres.

Når den sejr er i hus, står næste projekt på Match Race Germany og forhåbenligt flere sejre på Bodensee. Stævnestart onsdag

Over and out

Jesper

 

 

I sidste uge stod der Melges 32 på programmet. Det var debut for mig – både med teamet og båden Opus One og i bådtypen. Det var en spændende og udfordrende oplevelse, som jeg desværre ikke kunne dele med jer, da internet stadig er lidt for fremtidsagtigt, nogle steder i Italien… (lidt at tænke over der…)

Derfor en kort update:

Opus One er et etableret navn og team på den internationale sejlerscene blandt større klassebåde som Farr 40 og Swan 45, hvor det er lykkedes at hente et par VM sølvmedaljer. Jeg er altså blevet hyret for sæsonen, af et team med en succesfuld historie, hvilket rorsmanden og ejeren heller ikke lægger skjul på i sine forventninger og tilgang. Men det er fair nok – det er konkurrencesport vi dyrker, ikke hækling.

Projekt-plan

Teamet for sæsonen er forholdsvis ny-sammensat, med udskiftninger på mange af de 8 pladser ombord. Heller ikke den helt store Melges 32 erfaring kan teamet bryste sig af, så en væsentlig del af sæsonens projekt består derfor I, at få lært mest muligt og få løftet vores fælles niveau ombord, så vi kan gøre en fornuftig figur ved årets højdepunkt: VM på Mallorca i september

Klassebådssejlads på godt og ondt

Melges 32 sejlads er typisk klassebåds-finpudseri. Der er en hel række detaljer og best-practices, som vi skal have afluret de garvede gutter i klassen. Forskelle og optimeringer, der giver netop den halve til hele bådslængde ved topmærket, der let kan være forskellen imellem at går foran klumpen af både, eller at måtte dykke bagom…

En hidsig båd i et hidsigt felt.

Men hold da op hvor er Melges 32 en sjov båd at sejle – let og levende på kryds, hvis der vel at mærke bliver hængt igennem. Også af taktikeren! Og når man så sætter den anseelige spiler, går der ren drengerøvs sejlads i den. Fuld planing fra allerede 11-12 knobs vind og stor manøvredygtighed, hvilket giver masser af taktiske muligheder. Et taktiske spil på allerhøjeste plan imod top teams som Malcalzone Latino, Samba par ti, Blixem m.fl og top sejlere som Francesco Bruni, Vasco Vascotto, Cameron Appleton osv. Rent niveau-mæssigt en rigtig god lillebror til den fuld-professionelle TP52 klasse

Moderat resultat, men gode takter

Efter 3 dages træning løb vores debutstævne over fre-søn i Scarlino, i sidste uge. Vi havde væsentligt fartproblemer på førstedagen, og vi holdt os kun med nød og næppe bundprob-pladsen. Stress!!

En timelang debrief med super indsats fra hele holdet, fik skudt os en del bedre ind i forholdt til feltet, og 2. dagens ene sejlads bød på et mid-fleet resultat, og en tro på, at vi måske godt kan være med, med tiden…

Sidste dagen blev næsten total succes. En meget solid 4. plads (bland 22 både) i første sejlads, var total glasur på kagen og selvom dagens og stævnet sidste sejlads, pga en protest situation blev vendt fra et midfleet til et budprop resultat, havde vi fået rystet det indledende granat-chok af os, og er klar på at tage udfordringerne op.

Forsættelse følger – det bliver et fedt projekt!

Over and out

Jesper

 

 

De er nu skøre de Frankere….

Andre ville lade vinderen af første RR vælge entry side

 

(foto: Martin Paldan, 5 grades frost og langt til frit vand)

Billeder lyver sjældent – og de kan fortælle en masse. Titlen “…når vandet bliver stift“, ville nok ramme plet.

Formålet med ovenstående var 2-sidigt. Dels har jeg en kampvægt for sæsonen på 75 kg, som gerne skal sidde lige i skabet ,når sæsonen blæses igang allerede om et par uger i Marseille. Og dels har Løbemagsinet kastet sin interesse over mig og min brug af løb, som en aktivitet på land til at opnå resultater på vandet. En 7-siders artikel er under opsejling i deres kommende udgave, hvor vi blandt andet taler om mental forberedelse, skader, kiropraktik og selvfølgelig løb.

WMRT

Rasmus Køstner var en fast del af teamet ved vores 4 WMRT stævner i 2010. Og det er vist ingen underdrivelse af sige, at det gik over al forventning. Vi klkkede virkeligt godt sammen, og fik enormt hurtigt 95% af samarbejdet på plads. Med ihærdig indsats fra begges side vil jeg tilføje. Men vi er begge meget ambitiøse personer, så det faldt naturligt at være dybe fokuserede på opgaven.

Igen i 2011 vil Rasmus være en del af teamet og skal sejle 5 af de 7 WMRT events som jeg har planlagt at deltage i.

Melges 32

Vi har jo begge andre projekter på kalenderen – og jeg har netop lavet en aftale med et tysk Melges 32 projekt, at jeg skal være deres taktiker for sæsonen. Vi har 4 events på programmet, startende i april i Italien og derefter opbygning hen imod højdepunktet, som er VM i Palma, Mallorca, midt i september

eXtreme 40

Rasmus har også andet på sin kalender, og netop annonceret et eXtreme40 indkøb sammen med Jes Gram-Hansen. De er begge nogle af mine virkelig gode venner i sejlerverdenen, og jeg er rigtig glad på deres vegne over, at de har kunne stable et så stort projekt på benene. Det har været et seriøst greb i lommen, og det er fedt for dem ,at de har haft den mulighed. For som jeg selv har måtte erkende, er det virkelig en udfordring at professionel sejler i Danmark – man må nemlig selv finansiere det – hvilket i sig selv jo er lidt paradoksalt (?) :-/

Mentor-rolle

Men i filantropiens tegn må man jo nogle gange være forgangsmand. Og jeg er helt sikker på, at nogen engang har sagt, at for at få må man give… Eller noget i den stil. I hvert fald har jeg besluttet at forsætte i min mentor-rolle for team Sehested her i 2011, og give dem nogle råd og guidelines med på deres vej, som forhåbenligt går støt op ad verdensranglisten. Bådmagasinet har netop bragt deres pressemeddelse:

http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=107&cid=13011&1298839655

Jeg synes grundlæggende altid det har været fantastisk at opleve, hvordan alene velvalgte ord og metoder kan bidrage til, at teams og personer når resultater og præstationer, som de aldrig selv troede mulige. Mit arbejde med bl.a. team Sehested er derfor rigtigt inspirerende i forhold til professionelle sejlerteams, erhvervs projekter, foredrag og andre opgaver jeg roder med, og altså også udbytterigt for mig. Hvormed cirklen jo sluttes.

Over and out (for en uge med fuld tryk på)

Jesper

PS: Husk foredrag i Skovshoved på tirsdag kl 19

 

 

Det er blevet tid til afstemningen om Årets Sejlsports Præstation. Og sørme om jeg ikke er blevet nomineret! Det jo fantastisk, og dejligt at se, at danske sejlere og sejl-entusiaster holder øje, når vi kæmper på de udenlandske arenaer.

(foto: Sergio Dionysio)

Med teamet bestående af Peter Poulsen, Chresten Plinius, Anders Kristensen, Rasmus Winston og jeg selv, fik vi i 2003 tildelt prisen og den medfølgende check, efter at have vundet World Match Racing Touren og EM guld i Beneteau 25 på Gardasøen.

For 2010 er nomineringen sket på baggrund af de 4 podie placeringer på WMRT 2010. Der er intet nævn om mit VM guld ved Maxi Worlds 2010, men det kan denne blogs læsere jo bruge som bonus-info…

Du kan give din stemme på Bådmagasinets website:

http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=105&cid=13002&1298465764

Og jeg vil da ikke lægge skjul på, at checken på 20.000, ud over æren selvfølgelig, kunne skæppe fint i den ellers lidt slunke kasse for min WMRT satsning 2011.

Over and out

Jesper :-)

 

 

For et års tid siden blev jeg kontaktet af Nicolai Sehested, der spurgte om jeg ville være mentor for ham. Nicolai har med stor succes  sin unge alder til trods (20 år), været særdeles aktiv på Match Race banerne og er allerede at finde i top 50 på Verdensranglisten. Se deres website: www.treformatchracing.dk/

Han fortalte mig, at de fandt det ret udfordrende at tage de næste skridt fremad rent sejladsmæssigt. Både for ham som skipper og holdet som helhed. Derfor bad han om lov til at se mig lidt over skulderen og høre mine svar på nogle af alle hans spørgsmål. Jeg syntes straks om ideen, blandt andet fordi jeg tilbage i 1996, da jeg startede mit eget hold op, enormt godt kunne have brugt én at få gode råd fra.
 Jeg måtte dog være ærlig for Nicolai og sige, at min kalender desværre kan være temmelig booket, og at det måske kunne blive svært at få presset det ind.

Men jeg havde det hele tiden i baghovedet indtil for godt et par måneder siden, hvor jeg modtog en invitation til Berlin Match Race, som jeg har vundet et par gange tidligere. DET var chancen tænkte jeg; At tage med hans hold ned og sejle stævnet, med nogle træningsrunder i DK som forberedelse. Altså ikke en mentor-tilgang i klassisk forstand, men mere en form for deltagende coaching. Og efter min mening den bedste måde for mig, at give Sehested og Team mest muligt med hjem at tygge på.
Planen var lagt og Team Sehested var super klar. Bådtypen i Berlin var J-80, så vi skulle have nogle timer i RMCs J-80’ere i Skovshoved.

(Vinder 2007. Dengang i H-båd)

1. træning lå kort efter min hjemkomst fra Bermuda – 4 timers intens boathandling og team-coaching. En masse kanter blev pudset af, og ingen tvivl om, at team Sehested (med Nicolai selv på storsejl) har en god del at lære endnu. Men et projekt som dette passede perfekt, og de sugede lystigt til sig fra mine historier om hvad der virker, og hvad der er vigtigt for et ungt hold, der gerne vil op og toppe verdensranglisten.
2. træning fulgte dagen efter, hvor gutterne havde haft lektier for – og der var klart forbedringer at se på boathandlingen.

Og et par dage senere skete det – jeg fik en på lampen – da jeg hjemme trådte op ad en stige og ind i en murkant.
Næsten så lampen slukkede. Sol, måne og stjerne og kvalme.

En halv time senere var jeg faktisk ok, men efter et par dage begyndte det at gå ned ad bakke. Der var kun en ting at gøre. Ned og ligge – og blive der indtil jeg havde det godt igen. På det tidspunkt var der kun 8 dage til Berlin Match Race, og jeg var absolut ikke forhåbningsfuld, men så tiden an. Og havde næsten daglige besøg hos min Kiropraktor, Annette Jørgensen, som virkelig kan gøre mirakler på kort tid.

Tirsdag blev til fredag og efter endnu en succesfuld behandling følte jeg mig 95% igen. Derfor besluttede jeg at melde klar til Team Sehested og Berlin. Det skulle jeg aldrig have gjort…

Efter yderligere en træning dagen inden afgang fik jeg enorm hovedpine. Ud af det blå, så jeg måtte ligge ned. Jeg synes dog ikke jeg kunne trække mig så sent, og fløj næste morgen, onsdag d. 3 nov ned til pressemøde med dagblade og tv-stationer i Berlin – og derefter VIP-sejlads med journalister. Og jeg havde det ad Pommeren til.

Da vi kom i land – gik jeg direkte til Nicolai og gutterne og fortalte, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen. Der var ingen chance for, at jeg ville kunne sejle på et tilfredsstillende niveau ved stævnet, og helt sikkert ville jeg betale en dyr pris for at presse mig selv – lang tid på langs efterfølgende. Dermed kunne jeg risikere ikke at blive klar til Monsoon Cup, der ligger første uge af December. Derefter direkte på nettet, bestille flybillet og samme aften stod jeg igen i Kastrup. Med en lidt mærkelig stævneoplevelse i bagagen – efter første gang nogensinde, at have trukket sig fra et stævne.

Nicolai overtog min plads som deltagende skipper, og chancen for trods alt at sætte lidt mere ind på erfaringskontoen

Lidt udbytte gav pressemøde indsatsen heldigvis, klik her.

Status pt er, at jeg efter Berlin holdt mig vandret i yderligere 5 dage, hvoraf de 2 sidste var mere af pligt, da jeg ikke følte nogen hjernerystelses symptomer. Hjernerystelse er dog ikke let at håndtere – man kan sagtens undertrykke det for en tid, men plejer man ikke sig selv tilstrækkeligt, kommer straffen ubønhørligt, og man må tilbage i ro, i en ny, forlænget periode.

Sikkert er det heldigvis nu, at jeg er 100% klar til at kaste mig velmotiveret over næste udfordring. Årets sidste stævne: Monsoon Cup i Kuala Terengganu, Malaysia

Update forud for Monsoon – følger snarest…

Over and out

Jesper

 

 

Ud over at være pro sejler selv, har jeg også coaching på paletten. Både inden for erhvervslivet, men (selvfølgelig) også inden for sejlsport. I øjeblikket har jeg 2 projekter kørende:

Paraolympiske Lege 2012

Jens Als er Danmarks ubetinget mest aktive para Olympiske sejler. Op til de Paraolympiske Lege i 2008, kontaktede han mig, om jeg have tid og lyst til at give ham en hånd på vej imod OL podiet. Jeg sprang på opgaven, og fandt det et ret interessant projekt. Umiddelbart noget mindre professionaliseret og udviklet end den form for sejlads, jeg ellers giver mig i kast med. Men med den sjove krølle på halen, at bådtypen 2,4 M2 faktisk er en udviklingsklasse, hvor man har ret frie hænder til at lege med båd og udstyr, som man lyster. Spændende og udfordrende. Og så er Jens en ret begavet sejler, der virkelig suger til sig.

Igen i år jeg har lavet en aftale med Jens, og vi havde i denne sæson som hovedmål, at lave en placering som top 7 af nationer ved VM. For dette ville sikre en dansk plads ved de Paraolympiske Lege i London 2012. Og netop igår i eftermiddag lykkedes det Jens at hive en 7. nations plads i hus. Super resultat i et felt som for øjeblikket gennemgår en rivende teknisk udvikling internationalt set, og hvor man skal stå tidligt op for at være med.

Så nu kan vi kigge fremad på 2 år med fokus på at få styr på udstyr, afprøvet ideer og udviklet Jens’es taktiske værktøjer. Med ro i maven og forhåbenlig kanon støtte fra DS og Dansk Handikap forbund ;-)

Match Race på Oure i Uge 30

Herudover har jeg igennem snart 15 år haft en aftale med Skolerne i Oure, sport og performance, om et par gange om året at bruge en eller flere dage på coaching af elever, instruktører, lærere, kursister osv. Både på de lange kurser og sommerkurserne.

Og om et par uger er det tid igen. I uge 30 er der en uges specialkursus i match race, hvor jeg kommer til at være gæstelærer en af dagene. Så hvis du og evt hele dit match race hold har tid og lyst, må I skynde jer at få booket en plads. Måske ses vi?

Over and out

Jesper

 

 

Denne blog var egenlig et eksperiment, hvor jeg gerne vil give folk et indblik i en professionel sejlers verden. Interessen har vist sig ret overvældende – havde over 46.000 hits i maj måned!! Og ligeledes har der været super respons fra mange forskellige fronter.

Fx har flere sendt mig spørgsmål via min email eller facebook. Dem vil jeg rigtig gerne svare på, men gør det her i bloggen – for at holde tingene samlet og let tilgængelige.

Nedenstående er fra Thomas Bøtker Mortensen:

Hej Jesper
Det er bare TOP$

Mit spørgsmål er, hvad den mest optimale fysiske form er for en pitmand på større både? Altså X-35 (otte personers) og opefter. Flere af vores konkurrenter har mindre piger i pitten, mens flere på vores besætning mener, at pitmanden (mig) skal være 95 kg muskelmasse, der kan hive hårdt i fald og trimsnore samt kværne hårdt og længe på spil.
Indtil videre har jeg ugentligt gået efter et ugentligt træningsprogram, der består af to træninger på havet, en gang 10 km løb og styrketræning de øvrige dage.
Men hvad mener du er den mest optimale fysik, såvel i vægt, styrketræning og løbetræning … så vil jeg nemlig optimere mit træningsprogram efter det.
På forhånd tak,
Thomas Bøtker Mortensen

Hej Thomas

Et godt og simpelt spørgsmål, som jeg dog vil svare på, ved at dele op i 2:

1) Hvordan ser den idelle pitmand ud?

2) Hvilken fysisk træning gavner bedst i forhold til pitmandens opgaver:

spm 1) Som udgangspunkt er det vigtigt at forstå, at man kan fordele de forskellige arbejdsopgaver på en race båd forskelligt alt efter hvilke type sejlere, både i størrelse og erfaring, som er med på teamet. Og de forskellige opstillinger har styrker og svagheder: En stor pitmand grinder godt og har (forhåbenlig) masser af power, men er ærgerlig at sende til læ på kryds, forud for hoists, drops og “forefaldende arbejde” da der mistes vægt på kanten. En lille pitmand (dame) er super at sende rundt i båden under sejlads, både i let vejr, når der skal gåes med musefødder og når der på opkrydset er opgaver til læ. Til gengæld har den lille pitman mindre power.

Hvad enten pitmanden er stor eller lille, er der plus og minus ved hvert setup. Og dette søger man så at kompensere for, når man sætter holdet således, at der er størrelsesmæssige modstykker i nærheden af pitmanden til at dække ind for minus-siderne. Og derfor ligger det allerede nu klart, at har man ikke mulighed for at lave denne kompensering blandt medlemmerne i det eksisterende team, har man et grundlæggende problem, som nok kun kan løses ved at inkludere nye sømænd…

I min verden, er de vigtigste kvaliteter hos en pitmand:

a) hans (m/k) evne til at se og planlægge manøvrerne, før de sker, således at fald, skøder, nedhal, jammers, frølår osv, er klar til at blive hevet, slækket, åbnet, lukket osv UDEN KNUDER i takt med at en manøvrer skrider frem.

b) Fornemmelse for perfekt procedure og timing af de mange forskellige samtidige og overlappende opgaver, der er i forbindelse med hver type manøvre. Ansvaret for den korrekte timing af et kald (hoist, drop) deles ofte imellem pit og rorsmand. Rorsmanden har oftest første prioriteten til at kalde timingen, men pitmanden skal altid være klar til at overtage ansvaret, hvis rorsmanden bliver optaget at fx en tæt situation med en anden båd, eller er en knaldhætte og glemmer det eller mistimer totalt.

spm 2) Denne idelle pitmand, er derfor størrelsesmæssigt et vidt begreb, men til gengæld er kerneopgaverne ret ens. Hvis man laver en hurtig arbejdskravsanalyse vil den vist sige: arbejde i bevægelse, ved et spil, ved krængning, på vådt dæk, med træk i mærkelig vinkler, med super hurtig reaktion og lange armtag, der kan hive mange meter tov på kort tid… puha.

Kort sagt: høj styrke ud fra den givne størrelse, bedst mulig koordination og ikke mindst kondition. Altså en god, dynamisk atlet, med god styrke i overkroppen og god koordinationsevne

For at træne dette, kan man faktisk lave mange forskellige ting:

  • Først og fremmest – sejle så meget som muligt, og lave så mange pressede manøvrer som muligt. Helst i startopstillingen på race båden – og husk at bruge 5-10% af træningstiden, hvor I har skiftet plads. Det giver et godt overblik for alle – incl rorsmanden.
  • Meget gerne sejlads i en-mands jolle, der er fysisk udfordrende, og giver fantastisk fornemmelse for vind, båd og vand.
  • Koordination og kondition: alt muligt der involverer kondition, styrke , smidighed, præcision og helst hele kroppen: fx. Ultimate (frisbee hold spil), badminton, squash, strandtennis, aerobic, boksetræning osv. Helst 2-3 gange ugenligt af ca 1 time med høj intensitet
  • Styrketræning: mellemhård styrketræning med 10-15 reps på alle stor muskelgrupper. Brug frie håndvægte i størst muligt omfang, da det giver styrke i alle de assisterende muskelgrupper, som man bruger i de skæve arbejdsvinkler. 1 gang ugenligt, sommer og 2-3 gange ugenligt, vinter.
  • Elementtræning: Lav konkurrencer ombord, i havn: Hvem kan grinde en 20 kg spand/pose hurtigst op i masten? Hvem kan hive en 5 kg pose hurtigst til mastetoppen direkte igennem jammeren/spilaflasteren. Lav sæson rekorder.  Vær kreativ med andre elementer, som kommer så tæt som muligt, på den endelige opgave i race situationen.

Dette er et meget generelt svar, som jeg håber kan inspirere dig til at komme videre – du er jo allerede ret godt på vej. For at hjælpe dig/jer yderlige, er det naturligvis nødvendigt at vide mere om dig som person og jer som team, når i ligger på vandet, og intensiteten er høj.

Mange gang tillykke med jeres 3. plads ved EM. Så er det bare om at klø på, og tage de sidste par pladser op ad podiet :-)

Over and out

Jesper

 

 

Den ene fører til det næste, og bådene vokser… Min næste opgave hedder Saudade – en Wally 150, hvor skal være taktiker i næste uge. Og bare for at ingen er i tvivl, er det altså en 150 fods yacht vi snakker om her. Yderligere dimensioner skal jeg nok komme tilbage med, men jeg kan godt love, at det er en kæmpe, vi snakker om her.

Stævnet vi skal deltage i er The Superyacht Cup Palma – 2010.

Grundlæggende samme koncept som det Loro Piana Super Yacht Cup på Sardinien – mere info kan findes her:

http://www.thesuperyachtcup.com/palma2010/

Båden sejles normalt af 40-45 mand – hvor mange af dem jeg møder på tirsdag til første træning, vil vise sig. Og problemet med at huske alles navne, lurer allerede i baghovedet…

 

 

Det netop overståede Match Race Germany 2010, blev som bekendt er kæmpe succes for Radich Racing Team. En solid 2. plads som egenlig sagtens kunne  være blevet til en 1. plads, hvis vi bare havde fået lov at sejle om det. Desværre var vindguderne ikke med os og temperaturguderne fik frit spil til at give os 26 grader, og totalt vindstille. Uden tvivl et acceptabelt resultat, og forhåbentligt ikke det sidste fra min side i denne sæson…

Forud for sejladserne

Som jeg fortalte i mit seneste indlæg, tog Rasmus Køstner (taktik), Niels Gramkov (trim), Jann Neergaard (pit), Phillip Guhle (fordæk) og jeg sidste tirsdag til Bodensee. Vi mødtes om morgenen i Skovshoved til en kort træningsrunde imod Bjørn Hansen (Swe) og kørte over frokost direkte ad Autobahn til vores private indkvartering, i nærheden af havnen Langenargen, Bodensee. Jeg var desværre ikke helt imponeret over vores niveau i træningen i DK, og erkendte risikoen for, at vi kunne falde helt igennem, når vi kom op imod de førende hold i World Match Racing Tour. Især fordi jeg aldrig har siddet i bådtypen, vi skulle sejle i dernede – Bavaria 35 Match.

Fantastisk holdudvikling

Heldigvis havde vi officiel træning onsdag imod blandt andet Mattieu Richard der vandt årets første Tour stævne i Marseille, og efter nogle ganske til tilfredstillende træningsstarter og matcher, var der nogenlunde ro på vores hold inden stævnestart torsdag. Indledende runde blev for os et spørgsmål om at få flest muligt point, og samtidig lære mest muligt om båden og sejladsområdet. Og denne opgave løste vi helt ærligt til topkarakter. Alle ombord arbejdede simpelthen imminent sammen; Phillip og Jann, blev bare bedre og bedre til koordinering, hoist/drops og balancering af båden. Niels og jeg udviklede hele tiden vores samarbejde omkring styring, trim og accelerationer. Og min dialog med Rasmus omkring vindstrategi, fordel på line og bane og de endelige taktiske beslutninger, gik fra helt ok til super god.

Meget hurtigt blev det derfor mine starter, der blev begrænsende faktor for vores succes. Jeg lagde middelmådigt ud, men med en super feedback fra hele holdet og især Rasmus, løftede jeg mit eget niveau så meget, at vi faktisk lukkede Ian Willams ude af starten i den afgørende sejlads i kvartfinalen, og gjorde samme ved Mattieu Richard i den 2 første sejladser i semifinalen. En fed oplevelse – for hele holdet!

Da det blev klart, at vi ville gå i finalen med scoren 2-1 over Richard, var vi selvfølgelig overud tilfredse. Vi ankom til Bodensee med håb om ikke at falde igennem sportsligt, og havde nu en reel mulighed for at vinde kampen om toppen af podiet. Vores egne forventninger var forlængst opfyldt, og herfra var der alt at vinde.

Finale – uden kamp

Desværre viste Langenargen sin skyggeside – “Lange-nasen”. Ingen vind og dermed count-back til resultatet fra indledende runde, hvor vi sluttede 1 point bagved vores finalemodstander og regerende verdensmester; Adam Minoprio. Han og holdet blev derfor udnævnt til vindere, og vi måtte let slukørede acceptere nederlaget – uden kamp…

Men hvor er det dog fedt at være tilbage på match race banerne på WMRT niveau – her sejles med en skarphed, der ikke findes andre steder i sejlerverdenen. Timing, positionering og taktik bliver udfordret på højeste niveau og det er fornøjelse at dyrke sporten med et hold, der kan sit kram.

more to come… :-)

 

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha