Overskriften på det seneste indlæg – “I elementernes vold”, beskriver ret præcist oplevelsen af af sejle dette års Loro Piana Super Yacht Cup. Efter de første 3 dage var det kun lykkedes at få en enkelt sejlads i hus, så der var absolut ingen tøven på sidstedagen af stævnet – der skulle bare sejles! Vejrudsigten var moderat – 6-12 knob fra nordvestlige retninger, hvilket burde være OK. Men i Porto Cervo vil det sige en gradient vindretning, der desværre meget let kan komme i konflikt med den dominerende retning for søbrisen. For søbrisen bygger normalt lidt efter middag fra ca 110-130 grader… Så det var med fingrene krydsede og håb om ikke alt for meget solskin, at vi gik på vandet lørdag morgen.

Startlinien, blev af ukendte årsaget lagt ud… langs med vinden (i stedet for på tværs), og 90 grader på retningen til første mærke… Grå hår i hovedet… Kun en enkelt af bådene ville få en brugbar start – resten ville blive dækket. Og starten i luv, kunne meget let blive til en kamp om ikke at blive luffet helt uden for linien… grå hår i hovedet…

Jeg besluttede til sidst at lave en sen bagbord approach til layline til den styrbord side af linien. Hvis der var for mange både, kunne vi slå under klumpen, og forsøge at luffe dem til himmels. Og hvis de var for tidligt på layline, og måtte søge ned af linien for at brænde tid, ville der åbne sig plads bagved dem, på selve layline. Jeg lagde sidste vending ind 2 min før start.

I de 9-10 knobs vind har vi ca 25-30 sek til topfart, og derfor tid nok til at lave den sidste vending inden det sidste minut. Og så var slaget igang. Vi mødte klumpen af både, jeg vurderede at de var var en anelse for tidligt, så vi dykkede under, og slog dernæst til luv for deres linier – direkte på layline – ”on time” til båden. 50 sek senere krydsede vi linien, med feltet til læ, i god kontrol. Og med smil i mundvigen.

Derfra stod den på rundbane i La Maddalena farvandet – ialt ca. 17 sm.

Det blev en tæt kamp, hvor vi som førende båd dog kunne dække godt af, og hele tiden trække lidt fra.

Da vi nærmede os mållinien skete det: Vindkonflikten brød ud og blev til egenlig kamp, med det resultat at en stor, fuldstændig vindstille sikkerhedszone opstod. På og ca 0,5 sm I alle retninger fra mållinien.

Vi kunne derfor blot accelerere båden mest muligt op, smide vores A2 spiler, og skyde båden ind i zonen, retning direkte imod mållinien. Hurtigt kom vores modstandere også frem til zonen og inden længe var hele deltagerfeltet samlet ganske få hundrede meter fra mållinien – absolut ikke noget der gavner en båd med et af de højeste handicap.

Vores søsterskib Indio, slap på flot vis, og som eneste båd i lang tid, igennem og sluttede 15 min foran næste målgang – Saudade, en Wally 150 (jep – det er en 45 meter). Y3K blev 4. båd over målstregen, og derefter kom resten i meget tæt rad. Det gav os en 3 plads på handicap i race division.

I det mærkelige vejr og de få sejladser, var der opstået den mærkelige situation, at all 4 deltagende Wally’er i race division havde 5 point totalt. Et tæt løb kan man sige. Derfor blev brudt ties efter alle kunstens regler, og vi på Y3K endte på endnu en 3. plads…

Skuffende kan man sige, men samtidig med den viden, at havde vinden ikke droppet til sidst, ville vi have vundet sidste sejlads, hvilket også ville have givet os den samlede sejr i race division. Dermed årets klart bedste præstation, i en ellers ret svær sæson for os.

Næste stævne i kalenderen med Y3K er Maxi Worlds i starten af september. Og nu kan vi ikke holde os længere – vi skal have pillet alvorligt ved båden – ligesom alle de andre har gjort. Ellers får vi bare baghjul igen.

Alle billeder fra www.loropianasuperyachtcup.com

Mere om Giraglia og Saudade følger snarest…

 

 

Et sammenbrudt luftrum over Europa, blev en effektiv blokering for både transport hjem til DK, generel planlægning og tid til ordenlig afslutning af mine rapporter fra PalmaVela på Mallorca.

Nu sidder jeg dog trygt tilbage i DK, med kaffen klar og tid til et par afsluttende bemærkninger

Efterhånden som PalmaVela lakkede imod sin afslutning, stor det klar for os, at vi ombord på Y3K ikke havde den fornødne fart i “kassen” til at være med. Det kom til at påvirke vores taktik og humør, ikke mindst fordi vores egne forventninger for denne sæson og dette stævne var tårnhøje. Vi afsluttede jo sæsonen 2009 med at vinde Voiles de St Tropez, og yderligere også den samlede årsrangliste i Wally klassen. Og med endnu en 4 plads på sidstedagen, blev PalmaVela noget af en koldstart.

Vores egne konklusioner peger som tidligere nævnt i retning af en ikke helt ideelt setup/design af vores fokke til de forhold, vi mødte i Palma bugten. I det helt flade vandt og 6-10 knobs vind oplevede vi problemer med en anelse for dybe indgange på især vores lette fok. Yderligere synes vi heller ikke at være i stand til at når helt samme fordel ned ad bakke, som vores større spilere en modstanderne ellers skulle give – og som vi vel at mærke betaler for i kraft af højere IRC rating.

Inden vores næste stævne i Porto Fino om et par uger, har vi derfor besluttet at tage båden ud af vandet, for “bare lige at tjekke”, at der ikke er noget basalt galt med bunden, herunder kølfinne, trimtap, rorblad og fittings. Samtidig giver det os mulighed for at lave en lazer alignment over køl, ror og mastetop, for at tjekke at de nu også er 100% på samme akse. Alt sammen lidt af at projekt når det er en 100 fods båd på 59 tons man har i hænderne, men ikke desto mindre præcist lige så vigtigt som på enhver anden kapsejladsbåd.

Mallorca – DK

Næste udfordring var dog en del mere konkret. Hvordan katten skulle jeg og resten af besætningen som primært er tyskere, dog komme tilbage til nordeuropa, med al flytrafik aflyse? Løsningen lå lige for; sejle båd og besætning direkte fra Palma til Barcelona. Booke bus til transport Barcelona-Hamburg, og klare resten af transporten individuelt. Som tænkt, så gjort… Og på billedet ovenfor er vi netop smidt af båden

For mig fik planen den justering, at det lykkedes mig at luske mig ombord i en dansker-bil, der med høj hastighed strøg op igennem Europa, og smed mig af tirsdag morgen i Middelfart, 2 timer før jeg skulle afholde et kursus om ledelse og teamwork… Pyha. Men det gik :-)

 

© 2010 Jesper Radich Suffusion theme by Sayontan Sinha