For et års tid siden blev jeg kontaktet af Nicolai Sehested, der spurgte om jeg ville være mentor for ham. Nicolai har med stor succes sin unge alder til trods (20 år), været særdeles aktiv på Match Race banerne og er allerede at finde i top 50 på Verdensranglisten. Se deres website: www.treformatchracing.dk/
Han fortalte mig, at de fandt det ret udfordrende at tage de næste skridt fremad rent sejladsmæssigt. Både for ham som skipper og holdet som helhed. Derfor bad han om lov til at se mig lidt over skulderen og høre mine svar på nogle af alle hans spørgsmål. Jeg syntes straks om ideen, blandt andet fordi jeg tilbage i 1996, da jeg startede mit eget hold op, enormt godt kunne have brugt én at få gode råd fra.
Jeg måtte dog være ærlig for Nicolai og sige, at min kalender desværre kan være temmelig booket, og at det måske kunne blive svært at få presset det ind.
Men jeg havde det hele tiden i baghovedet indtil for godt et par måneder siden, hvor jeg modtog en invitation til Berlin Match Race, som jeg har vundet et par gange tidligere. DET var chancen tænkte jeg; At tage med hans hold ned og sejle stævnet, med nogle træningsrunder i DK som forberedelse. Altså ikke en mentor-tilgang i klassisk forstand, men mere en form for deltagende coaching. Og efter min mening den bedste måde for mig, at give Sehested og Team mest muligt med hjem at tygge på.
Planen var lagt og Team Sehested var super klar. Bådtypen i Berlin var J-80, så vi skulle have nogle timer i RMCs J-80’ere i Skovshoved.
(Vinder 2007. Dengang i H-båd)
1. træning lå kort efter min hjemkomst fra Bermuda – 4 timers intens boathandling og team-coaching. En masse kanter blev pudset af, og ingen tvivl om, at team Sehested (med Nicolai selv på storsejl) har en god del at lære endnu. Men et projekt som dette passede perfekt, og de sugede lystigt til sig fra mine historier om hvad der virker, og hvad der er vigtigt for et ungt hold, der gerne vil op og toppe verdensranglisten.
2. træning fulgte dagen efter, hvor gutterne havde haft lektier for – og der var klart forbedringer at se på boathandlingen.
Og et par dage senere skete det – jeg fik en på lampen – da jeg hjemme trådte op ad en stige og ind i en murkant.
Næsten så lampen slukkede. Sol, måne og stjerne og kvalme.
En halv time senere var jeg faktisk ok, men efter et par dage begyndte det at gå ned ad bakke. Der var kun en ting at gøre. Ned og ligge – og blive der indtil jeg havde det godt igen. På det tidspunkt var der kun 8 dage til Berlin Match Race, og jeg var absolut ikke forhåbningsfuld, men så tiden an. Og havde næsten daglige besøg hos min Kiropraktor, Annette Jørgensen, som virkelig kan gøre mirakler på kort tid.
Tirsdag blev til fredag og efter endnu en succesfuld behandling følte jeg mig 95% igen. Derfor besluttede jeg at melde klar til Team Sehested og Berlin. Det skulle jeg aldrig have gjort…
Efter yderligere en træning dagen inden afgang fik jeg enorm hovedpine. Ud af det blå, så jeg måtte ligge ned. Jeg synes dog ikke jeg kunne trække mig så sent, og fløj næste morgen, onsdag d. 3 nov ned til pressemøde med dagblade og tv-stationer i Berlin – og derefter VIP-sejlads med journalister. Og jeg havde det ad Pommeren til.
Da vi kom i land – gik jeg direkte til Nicolai og gutterne og fortalte, at jeg måtte kaste håndklædet i ringen. Der var ingen chance for, at jeg ville kunne sejle på et tilfredsstillende niveau ved stævnet, og helt sikkert ville jeg betale en dyr pris for at presse mig selv – lang tid på langs efterfølgende. Dermed kunne jeg risikere ikke at blive klar til Monsoon Cup, der ligger første uge af December. Derefter direkte på nettet, bestille flybillet og samme aften stod jeg igen i Kastrup. Med en lidt mærkelig stævneoplevelse i bagagen – efter første gang nogensinde, at have trukket sig fra et stævne.
Nicolai overtog min plads som deltagende skipper, og chancen for trods alt at sætte lidt mere ind på erfaringskontoen
Lidt udbytte gav pressemøde indsatsen heldigvis, klik her.
Status pt er, at jeg efter Berlin holdt mig vandret i yderligere 5 dage, hvoraf de 2 sidste var mere af pligt, da jeg ikke følte nogen hjernerystelses symptomer. Hjernerystelse er dog ikke let at håndtere – man kan sagtens undertrykke det for en tid, men plejer man ikke sig selv tilstrækkeligt, kommer straffen ubønhørligt, og man må tilbage i ro, i en ny, forlænget periode.
Sikkert er det heldigvis nu, at jeg er 100% klar til at kaste mig velmotiveret over næste udfordring. Årets sidste stævne: Monsoon Cup i Kuala Terengganu, Malaysia
Update forud for Monsoon – følger snarest…
Over and out
Jesper
Seneste kommentarer